Annonce
Fodbold

Christian Eriksen-salg: Der er stadig håb for OB og Middelfart

Christian Eriksen er ifølge Gazetto dello Sport allerede på vej til Inter i Milano i dette transfervindue. Venter italienerne til sommer, bliver der ingen penge til OB og Middelfart. Foto: Reuters/Lee Smith.
Hvis Christian Eriksen sælges til Inter i januar-transfervinduet, kan OB få 1,8 millioner og Middelfart 365.000 kroner i uddannelsespenge.

FODBOLD: I de seneste dage har flere italienske medier berettet om Inter-manager Antonio Contes interesse i Eriksen - og nu forlyder det så, at den 27-årige playmaker og Inter er blevet enige om en kontrakt, der løber frem til sommeren 2024. Det skriver Gazzetta dello Sport.

Ifølge mediet, er der dog ingen aftale mellem Tottenham og Inter. Det menes, at den italienske klubs direktør, Giuseppe Marotta, slet ikke har taget kontakt til Daniel Levy endnu. Det forventes imidlertid, at Tottenham vil acceptere bud i omegnen af 150 millioner kroner.

Det vil sige, at der stadig er håb for OB og Middelfart om at få del i de uddannelsespenge, som udløses ved videresalg. 150 million kroner betyder 1,8 millioner kroner af kagen til OB og 365.000 kroner til Eriksens barndomsklub Middelfart.

Det menes, at Eriksen kan se frem til en kolossal lønstigning, hvis skiftet går igennem - angiveligt vil danskeren gå fra at tjene 35 millioner kroner til 75 millioner kroner årligt. Det svarer til næsten halvanden million kroner om ugen.

Under VM i Rusland i sommeren 2018 raslede det også med rygter om et salg. Her var han 817 millioner kroner værd, og et salg dengang ville have udløst ti millioner til OB og to millioner til Middelfart.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Se Danmark: Med hesten til tandlæge

DEBAT

Opdateret: Kommentarfeltet under artikler virker igen

INFO: Vi har haft nogle tekniske problemer på vores hjemmeside, som har betydet, at det ikke har været muligt at debattere og skrive kommentarer under artiklerne. Problemet er nu løst. Vi beklager bøvlet og takker for tålmodigheden.

Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce