Annonce
Sport

Cheftræner Marc Lefebvre er færdig i Odense Bulldogs

38-årige Marc Lefebvre og Odense Bulldogs missede slutspillet i Metalligaen, efter at holdet formåede at indlede en stærk slutspurt. Nu er canadieren fortid i klubben. Arkivfoto: Michael Bager
Odense Bulldogs forlænger ikke samarbejdet med Marc Lefebvre, hvis kontrakt udløber efter denne sæson, oplyser klubben i en pressemeddelelse.

ISHOCKEY: Odense Bulldogs skal have ny træner.

Klubben har nemlig besluttet ikke at forlænge samarbejdet med cheftræner Marc Lefebvre, hvis kontrakt udløber efter denne sæson.

Det sker efter en sæson, hvor Odense Bulldogs blev nummer sidst i grundspillet og dermed blev sorteret fra til slutspillet.

Annonce

I pressemeddelelsen skriver klubben følgende:

"Marc Lefebvre har i sin tid i Odense Bulldogs arbejdet dedikeret og målrettet på at indfri de sportslige forventninger. I indeværende sæson har Marc formået at fastholde troen på en slutspilsplads blandt truppen og kæmpet til det sidste for at realisere målet herom.

Med henblik på den positive udvikling som Odense Bulldogs i øjeblikket gennemgår og de fremtidige ambitioner, har klubben evalueret indeværende sæson og besluttet, at der skal nye kræfter til cheftræner posten, hvormed Marc Lefebvres kontrakt ikke forlænges. Søgningen efter en ny cheftræner er allerede igangsat."

Dernæst takker klubben Marc Lefebvre for indsatsen og ønsker ham det bedste fremover.

Marc Lefebvre tiltrådte som cheftræner 21. november 2019 og har stået i spidsen for Odense Bulldogs i 66 kampe.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Faaborg-Midtfyn

Hvorfor glemmer I altid os sejlere: En bro vil tvinge os ud midt på Lillebælt

Annonce