Annonce
Svendborg

Chefredaktøren anbefaler: ...Og Fyn blev det

Chefredaktør på Fyns Amts Avis, Rikke Bekker. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Sydfyn: Da coronakrisen fik sorte skyer til at trække sig sammen også om vores egn, frygtede mange af os en sommer, hvor turisterne blev væk. Forårets tomme gågader, butikker, restaurationer havde både skræmt os – og fået os til at se, hvad der virkelig er noget værd her.

Derfor blev der sat en masse gode kræfter ind – vitterlig alverdens steder. Genstartspuljer, særlige tiltag og den helt særlige kampagne Fyn skal det være, som netop skulle kæmpe for, at turisterne kunne få øje på vores område og vælge at komme hertil lige netop i år.

Og det skal jeg da lige love for, at de har gjort. Regeringens sommerpulje gjorde det gratis at tage færgerne til øerne, og det budskab er åbenbart gået rent ind sammen med lysten til at opleve sommeren her. For Fyn skulle det være – og Fyn blev det. Endda på en måde, så man nu gennem flere uger har diskuteret, hvordan vi agerer, når grænsen for antal gæster er nået, når der er booket og lukket – og vi ikke er i stand til at skalere op til den efterspørgsel, gæsterne rent faktisk har.

Den debat er nogen træt af. Og det er selvfølgelig også træls, at der er ting, vi må erkende, vi ikke lykkedes med denne sommer. Der er kunder, der er blevet mødt af en lukket dør. Turister og lokale, der ikke har fået plads på færgen. Sultne gæster, der ikke fik plads på restauranten – og ja, avisabonnenter, der blev mødt af en lukket dør grundet ferielukning. Vi har alle mødt problemer denne sommer – problemer, der ikke er så slemme, som dem vi frygtede i første omgang – nemlig helt tomme gader og manglende kunder. Det er problemer, der er skabt af vores succes, men det er problemer. Og vi er nødt til at snakke om det, lære af sommeren 2020 – og se, hvordan vi alle kan agere bedre, hvis sommeren 2021 kommer til at ligne den sommerferietid, vi lige nu så småt er på vej ud af. Så derfor er debatten her i avisen både vigtig og kærkommen – og vi fortsætter med at se på, hvordan det er gået rundt omkring den kommende tid.

Men vi har heldigvis også haft fokus på andet den seneste uge. Her er nogle af de mest interessante artikler fra denne uge, som jeg anbefaler, at du læser eller genlæser – eller måske viser til en god ven.

Nyd den varme weekend

Dræber-Delle

Vores skønne rare Delfin er også et voldsomt rovdyr, der dræber søde små marsvin. En video i facebookgruppen om Svendborgs delfin afslørede det faktum, som mange nok lidt har glemt i iveren over vores søde lille badedyr, der altså også opfører sig helt naturligt.

https://faa.dk/artikel/delle-har-dræbt-flere-marsvin-i-svendborgsund-helt-almindelig-delfinadfærd-siger-hvalforsker

Overstyrmand føler sig hængt ud som coronasmittet

Frank Varsnæs har praktiseret en hel del i det maritime. Inden han blev uddannet Skibsfører, har han blandt andet bygget både hos Walsted på Thurø. Foto: Søren Stidsholt Nielsen

Rygter om corona løber stærkt, og på Ærøfærgerne føler overstyrmanden, at rygtet om hans mulige smitte løb for stærkt. Det klagede han over i hårde toner på facebook - og nu er han fritstillet fra sit arbejde. 

https://faa.dk/artikel/overstyrmand-på-ellen-følte-sig-hængt-ud-som-corona-syg-og-klagede-til-ledelsen-nu-er-han-fritaget-for-tjeneste

Vi glemmer at spritte hænderne af...

Brug af håndsprit er varierende blandt de handlende. Foto: Michael Danekilde Olsen

I takt med, at coronasmitten igen stiger i Danmark, er nogle af os igen ved at blive opmærksomme på anbefalingerne om blandt andet at bruge sprit. Men vi testede det - og det er desværre langt fra alle, der husker det...

https://faa.dk/artikel/folk-sjusker-med-håndspritten-før-indkøb

Så fejrer Langeland HC Ørsted

(ARKIV) Andreas Mogensen hilser på scienceinteresserede børn i Tycho Brahes Planetarium i København den 18. september 2015. Rumfart og satellitter skæpper godt i kassen hos en lang række danske virksomheder. Det viser en ny rapport, der følger op på den første danske rumstrategi. Det skriver Ritzau lørdag den 9. december 2017.. (Foto: Emil Hougaard/Scanpix 2017)

HC Ørsteds fødselsdag er allerede markeret, men den 14. august bliver den helt store fejringsdag af den store langelænder. Danmarks eneste astronaut Andreas Mogensen kommer og deltager i festlighederne.

En læser efterspørger mere liv i Bagenkop

Det er heftigt debatteret de seneste uger: Om der har været nok liv for turisterne i Bagenkop i år. Der er gode forklaringer på, hvorfor det har været svært at følge med efter alle turisternes ønsker, men det ændrer ikke, at endnu en person nu efterspørger mere liv i Bagenkop.

Årets Landsby, Bagenkop, Årets Landsby 2011, vinterbadning

https://faa.dk/artikel/debat-en-solskinstur-på-langeland-men-intet-liv-i-bagenkop

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Stadig flertal for Broholm-møller: - Med mindre der kommer noget helt vildt i hvidbogen, så mener jeg, at vi skal stille møllerne op

CORONAVIRUS

Live: Kæmpe smitteudbrud på populær Aarhus-bar - Genbrug af drikkeglas og ingen afspritning

Annonce