Annonce
Svendborg

Chefredaktøren Anbefaler: Gik den, så gik den ikke mere...

Chefredaktør på Fyns Amts Avis, Rikke Bekker. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Det kræver et ganske særligt gemyt at holde sig fokuseret og ikke mindst positiv og optimistisk i øjeblikket, når denne uge igen bød på nye coronasmittetal - onsdag endda med det højeste tal under hele epidemien.

Det er som om, vi alle har trukket vores liv til grænsen - vi har festet og været forsamlet og kæmpet for at holde et mest muligt normalt liv. Nogle endda også med den lidt risikable tilgang: Går den, så går den...

Og inden vi nu går i endnu mere tristesse over udviklingen og restriktionerne og det mørke efterårs- og vintermøde, så kæmper vi for at holde fokus på noget af det andet, der også er vigtigt her i vores område.

I denne uge har vi set på åbenheden på Langeland, når det gælder til forandringerne på skoleområdet. Eller rettere: Lukketheden. Vi kigger på kommunale budgetter og har set ud mod sundet og Øhavet - både mod Georg Stage og Silverrudder. Og så har vi som noget nyt kastet os over mere kulturstof. Fordi vi har lært fra jer læsere, at kulturstoffet er noget af det, vi har savnet allermest under coroankrisen. Altså helst den kultur, vi selv deltager i. Men når der nu er lagt begrænsninger på det i det fysiske liv - så kan vi jo tage del i det på web og i printavisen. Mange af os har ihvertfald brug for at vende os mod det, der kan samle, forene, forundre, udfordre og få os til at reflektere ... Og hvis du ikke helt har opdaget vores øgede antal historier om kultur, så stig på her. Og vi tager meget gerne imod ideer, så vi kan gøre det bedre.

Og i vanlig stil lægger vi selvfølgelig for med noget af det, der også går godt i området. For vi har brug for noget at blive godt inspireret af i denne tid

Go' weekend - trods alt.

1 Her bliver der sat nye sejl...

Kenneth Jensen er COO i Flexy Box, der har hjemme i Svendborg. Lige nu går det så godt for firmaet, der udvikler bookingsystemer til blandt andet fitnesscentre, at de søger ni nye kollegaer. Foto: Katrine Becher Damkjær

Mens mange virksomhedsejere nok kigger lidt ekstra i budgetterne for tiden og gør klar til at rebe sejlene, så er det helt andre tanker, der tænkes på Østre Havnevej i Svendborg. Her gør Flexybank nemlig klar til intet mindre end at erobre verden ...

https://faa.dk/artikel/ansætter-folk-i-en-coronatid-svendborg-firma-vil-erobre-verden-2020-9-18

2. Åbenhed om lukketheden

På Langeland er debatten om en ny skolestruktur blevet politisk drøftet bag lukkede døre. Ifølge borgmester Tonni Hansen er det sket af hensyn til eventuelt berørt personale - og er i øvrigt en arbejdsgang, han har overtaget fra den tidligere borgmester. Men det er ikke sådan den tidligere borgmester ser på det - og han har været i gamle dagsordener og talt efter. Det samme har vi på avisen. 

https://faa.dk/artikel/eks-borgmester-går-til-modangreb-lukkethed-er-ikke-arvet-efter-mig

3 Mere knald på kulturen

Billedkunstner Ulla Hvejsel, som er del af udstillingen "Satire, samfund og surrealisme" har i en årrække lavet performancekunst, hvor hun "taler med røven". Foto: Niels Fabaek

Ulla Hvejsel bringer helt konkret "røven i klaskehøjde", når hun laver sin kunst. I efteråret kan man opleve noget af hendes performancekunst på SAK i Svendborg  og her kan man læse om hendes tanker og ideer - og måske meningen bag det, der umiddelbart kan ligne galskab fra kunstneren, der er uddannet fra Det kongelige danske Kunstakademi.

https://faa.dk/artikel/intellektuel-pruttehumor-i-den-realistiske-utopis-tjeneste

4 Kulør på tilværelsen

Sikringsskabe i Svendborg får kunst på. Kulturministeriet har doneret en pose penge fra coronapuljen til kunstnere på Fyn, der har fået lov til at dekorere de mange bare sikringsskabe ved lyskrydsene i Svendborg. I krydset mellem Møllergade og Dronningemaen er Niels Jongdahl i gang. Foto: Katrine Becher Damkjær

Og så gælder det ikke mindst i denne tid om også at få noget kulør på tilværelsen. Det har en række kunstnere helt konkret sørget for, at vi alle sammen kan se - lige midt i bybilledet i Svendborg. Nemlig på sikringsskabene rundt omkring.

https://faa.dk/artikel/kunstnere-sætter-kulør-på-svendborg-farverige-sikringsskabe-fortæller-om-verdensmål

5 Om at skabe de bedste rammer for børn

Verner Hansen, ledsaget af skoleleder Merte Borch, fortæller eleverne historier om hans mange år ved Humble Skole i anledningen af skolens fødselsdag. Foto: Christian Moegreen Hjortshøj

Vi kender dem alle sammen: De mennesker, der gør noget særligt og sætter et særligt aftryk på os. Sådan et særligt menneske har vi skrevet om på Langeland i denne uge - og det får flere kommentarer fra folk, der kender Verner Hansen. 

https://faa.dk/artikel/helt-særlig-gæst-jeg-elsker-humble-skole

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Torben frygter at havne i et sort hul: Skovrejsningsprojekt kan betyde syv måneder om året uden sol på grunden

Fyn

Ryan ser frem til "Judas"-råb i Lyngby

Svendborg

Politi om sprængstoffets oprindelse: - Vi har nogle gisninger, men dem holder vi for os selv

CORONAVIRUS

Live: Mundbindskrav i den kollektive trafik vil gælde året ud

Svendborg For abonnenter

Skovrider om bekymring for skyggegener: Svært at etablere skov, uden at nogle kan få mindre solindfald

Annonce