Annonce
Fyn

Centerchef forsvarer egne mundbindsregler: - Jeg tager hellere en bøde, end jeg sætter gang i et udbrud

Søren Dollerup. Arkivfoto: Andreas Bastiansen
Da vagterne bortviste Thomas Skov Jensen, skete det på ordrer fra centerchef Søren Dollerup, der i samråd med torvets butikker har vedtaget en politik om, at ingen uden mundbind skal færdes i centret.
Annonce

Vollsmose: - Jeg er ikke officielt blevet forelagt, at jeg gør noget ulovligt, siger Søren Dollerup, da vi fanger ham over telefonen.

Han peger på, at beslutningen suverænt er taget af hensyn til den øvrige befolkning.

- Vi har håndteret sagen ud fra et helbredshensyn. Lukker jeg nogen ind uden mundbind, udsætter jeg samtidigt andre for en potentiel smitterisiko.

Hvilken offentlig instans har blåstemplet beslutningen?

- Der er ingen myndighed, der har blåstemplet den tilgang, vi har. Jeg har tolket benhårdt på de retningslinjer, der er lagt ud. Det indrømmer jeg gerne.

Når jeg læser, hvad der står på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, fremgår det ellers tydeligt for mig, hvad man som butik eller restaurant kan tillade sig. Har du læst det samme som mig?

- Ja, det har jeg, men jeg har også talt med Sundhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen, som efterlader rum til egenfortolkning. Mere vil jeg ikke kommentere på det.

Jeg har talt med andre butikker, der er gået en andet vej end jer. Så vidt jeg ved, er der ikke andre i Odense, der tolker på reglerne, som I gør - og hvis de gør, så bortviser de ikke kunder på baggrund af manglende mundbind. De går også op i deres kunders helbred, men ikke i samme grad som jer. Er der mere bag Vollsmose Torvs mundbindspolitik?

Uddrag af bekendtgørelsen om mundbind

§ 3. Kravet om mundbind eller visir i gælder ikke personer med nedsat bevidsthedsniveau, fysiske eller mentale svækkelser eller andet, der gør, at de ikke er i stand til at bære mundbind eller visir.

§ 4. Mundbind eller visir kan fjernes helt eller delvist, hvis der er en anerkendelsesværdig årsag til det, herunder i følgende situationer:

1) Under kortvarig indtagelse af mad og drikke, såfremt dette er tilladt i henhold til ordensregler for det pågæl‐ dende transportmiddel, station m.v.

2) Under indtagelse af medicin.

3) Under ophold i eget køretøj under færgeoverfart, så‐ fremt dette er tilladt i henhold til færgeselskabets or‐ densregler.

4) Under samtale med personer, der mundaflæser.

5) Hvis mundbindet eller visiret giver vejrtrækningsbe‐ svær eller kvælningsfornemmelser.

6) Hvis politiet skal foretage identifikation.

- Jeg tror, det er åbenlyst for enhver, at corona-situationen i Vollsmose er svær. Smittetrykket herude har været højere end de fleste andre steder. For at skabe sikkerhed for borgerne har vi trukket en streg i sandet og valgt, at alle skal have mundbind på. Så undgår vi, at borgerne selv tolker på, om de behøver at bære mundbind eller ej.

Siger du dermed, at du ville have gjort tingene anderledes, hvis du var chef i Tarup Center?

- Ja. Det ville jeg. For Tarup og Vollsmose kan ikke sammenlignes. Herude har borgerne sværere ved at forstå, hvad myndighederne siger - det siger jeg ikke for at tale ned til folk. Jeg har sammen med butikkerne skullet træffe den beslutning, der føltes mest rigtig ud fra det tolkningsrum, der har været. Jeg møder kunder, der er glade for, at vi har valgt, som vi gør, fordi de føler sig trygge. Vi har valgt, som vi har gjort af et godt hjerte. På den baggrund sover jeg godt om natten.

Hvad vil du sige til kunder som Thomas Skov Jensen, der er fritaget for at bære mundbind?

- Jeg vil sige til dem, at jeg forstår deres frustration. Hvis jeg som borger læste, hvad Sundhedsstyrelsen har skrevet, ville jeg også tro, jeg frit kunne gå ind i centret. Jeg beder blot dem og Thomas om at se på situationen i et større perspektiv. Og så er der jo mulighed for at benytte sig af centret. Jeg har givet mit nummer ud til flere kunder, så de kan kontakte mig og så skal vi nok finde ud af få handlet eller gå på apoteket for dem. Hvis de skal bruge retshjælpen kan vi bede dem komme ud og så kan man gå en tur.

Ville det ikke have været nemmere bare at gøre som alle andre - det kunne ingen have klandret dig for?

- Jo. Men vi har som sagt haft sundheden for øje. Jeg tager hellere end bøde, end jeg sætter gang i det helt store udbrud, hvis jeg kunne have dæmmet op for det. For mig er helbred over økonomi.

Og hvis Sundhedsministeriet utvetydigt beder jer lade fritagede kunder komme ind i butikken?

- Så retter vi ind med det samme. Vi vil også gerne have klarhed.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Minister om møgsager, mink og #metoo: Og om et huskøb, der bringer hende tættere på Sydfyn

Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Svendborg

Coronavirus, minkaflivninger og et nyt hus på Thurø: Se hele interviewet med forsvarsminister Trine Bramsen

Annonce