x
Annonce
Søsiden

Caroline skulle have været genbygget i Svendborg

Svendborg var inde i billedet, da kopien af lystkutteren Caroline skulle færdiggøres, men projektet røg til Hobro, hvor den blev søsat i maj 2019. Næste sommer forventes Caroline at være oprigget og sejlklar. Foto: Carolines Venner.
Det var planen, at en kopi af et af Danmarks ældste fartøjer bygget til lystsejlads skulle være bygget i Svendborg, men projektet røg til Hobro.

SVENDBORG Begrebet at sejle for “lyst” gryede i Danmark i 1850’erne. Allerede dengang blev der sejlet om kap, men mest i fartøjer konstrueret til andre formål, fx fiskeri. Efterhånden begyndte fartøjer bygget specielt til lyst- og kapsejlads også at dukke op.

Konstruktør og skibsbygger E. C. Benzon var en aktiv pioner i lystsejladens spæde tid. I 1854 konstruerede han fx 24 fods spidsgatteren Cosak til sig selv. Den regnes for at være Danmarks første fartøj bygget specielt til lystsejlads.

Året efter søsætningen var Cosak udlånt og deltog i det, der blev Danmarks første egentlige kapsejlads. Dysten fandt sted ved Flensborg (dengang dansk) i 1855. Cosak er forlængst gået til.

En anden E. C. Benzon-historisk lystbåd fra den tid var 40 fods kutteren Caroline bygget til hans bror i 1866. Caroline var epokegørende bl. a. fordi den som noget nyt dengang havde noget af kølvægten boltet fast under bunden. Det blev senere norm for de fleste sejlbåde.

Annonce
Svendborg spillede en hovedrolle i dansk sejlsports allerførste tid. Benzon-kutteren Caroline sejlede også med i denne dyst på Lunkebugten i juli 1867. Ill: Illustreret Tidende

Det glippede i Svendborg

Caroline vandt den sejlsportshistoriske kapsejlads ved Nyborg i 1866, hvor Dansk Forening for Lystsejlads, senere KDY, blev stiftet under festmiddagen. Samme år stiftedes også Svendborg Sunds Sejlklub. Året efter deltog Caroline i foreningens kapsejlads på Lunkebugten ved Tåsinge.

Caroline fik et langt liv og endte som stenfisker før ophugning i 1917.

En ny Caroline er på vej. Med Asger Nørlund Christensen som drivkraft blev der i 2005 taget initiativ til at bygge Caroline efter de originale tegninger.

En forening blev senere dannet, og for fem år siden var der planer om, at byggeriet skulle fortsættes på Frederiksøen som formidlingsprojekt fra Svendborg Museum. Men det viste sig ikke muligt at tilvejebringe fondsmidler til projektet i Svendborg.

Efter års frivilligt arbejde har Caroline siden 2017 nu været under professionel færdiggørelse på værftet i Hobro. Sidste sommer blev skroget søsat, og i år søsættes det igen efter montering af motor.

Til næste sommer ventes kopien af Caroline at være sejlklar fuld oprigget.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kronik

Kronik: Åbent brev til statsministeren og Danmark fra efterskoleleder

Kære Mette, kære Danmark – lad os passe på hinanden og komme styrkede ud på den anden side. Den 2. april påbegyndte Vejstrup Efterskole, som man har kunnet læse i Fyns Amts Avis, et stafetløb. Formålet med stafetløbet er at vise, hvordan man ”kan være sammen hver for sig”. Formen er at løbe en stafet – virtuel naturligvis på grund af smittefaren – fra Vejstrup på Sydfyn til København. I stedet for at løbe med en fysisk stafet, løber man med et billede på sin mobiltelefon, som man sender til den næste løber, to meter før man mødes. Ambitionen er at aflevere stafetten på Christiansborg til statsministeren inden påske. På næsten samme tid, som vi startede stafetten, mødtes jeg med alle elever til fællestime. I fællestimerne synger vi dels et par sange sammen, dels taler jeg om et emne, som kan være med til at ruste dem til at håndtere de udfordringer, de vil møde og have det godt med – det vi på Vejstrup kalder ”væredygtighed”. Alt sammen foregår naturligvis på afstand med et af de medier, der er blevet skolens væsentligste arbejdsredskaber, ”Teams”. Budskabet med stafetten er at minde eleverne og hele Danmarks befolkning om, hvor vigtigt, det er at bakke statsministeren op i at holde afstand i påsken; at man ikke lader sig rive med af det gode vejr, de traditionelle påskefrokoster samt lysten til at være sammen. For man kan frygte, at mange kan have lyst til det, netop som statsministeren har åbnet døren en smule på klem for, at corona-strategien ser ud til at være succesfuld, og at vi kan påbegynde en genåbning af Danmark efter påsken.

Annonce