Annonce
Fyn

Campingmutti jubler efter coronaskygger i foråret: Det går bedre end frygtet

Gitte Enevoldsen fra Kerteminde Camping er foreløbigt godt tilfreds med antallet af gæster på campingpladsen, som der er flere af, end hun turde håbe. Arkivfoto: Kim Rune
Med tunge coronaskyer i foråret så campingsæsonen tvivlsom ud for Kerteminde Camping, men nu er der kun smil på læben hos ejeren af pladsen, Gitte Enevoldsen.
Annonce

Kerteminde: - Med den udsigt, vi havde, er det gået bedre end forventet, men det er selvfølgelig ikke helt, som det plejer, fastslår Gitte Enevoldsen fra Kerteminde Camping.

De rullende hotelværelser og fortelte navigerede i begyndelsen af campingsæsonen i usikkert farvand med de mange skrappe corona-restriktioner fra myndighederne. Derfor frygtede campingmutti på pladsen ved Nordstranden, der slet ikke dukkede nogen campister op, da campingpladsen åbnede 24. april.

Det gjorde der heldigvis, og det er der blevet ved med. Derfor er Gitte Enevoldsen lige nu en ganske glad campingmutti.

- Vi ved selvfølgelig ikke helt, hvordan det ser ud, før sæsonen slutter, men det er virkelig gået bedre, end jeg turde håbe, understreger hun.

- Nu har vi alle fundet ud, hvad sprit er, og når vi stadig husker at bruge det og sørger for at holde afstand, går det jo.

Annonce

Hold afstand

Hun beder også hele tiden folk holde den anbefalede afstand.

- Jeg siger det eksempelvis, hvis der er for mange i min butik. Jeg skal passe på mit personale, alle kunderne og ikke mindst mig selv og min familie, pointerer hun og fortæller, at der må være fire kunder af gangen i campingpladsens butik.

- Der er altså en pandemi derude, og den er ikke væk. Det må man ikke tro. Det kan vi jo se på tallene. Det blusser op i øst og vest. Derfor er det vigtigt at tænke sig om.

2020 er året, hvor Gitte Enevoldsen fejrer 20 års jubilæum som campingmutti, og alt var lagt i gryden til, at det skulle være et helt særligt år, og det blev det så også. Bare ikke helt som planlagt.


Der er altså en pandemi derude, og den er ikke væk. Det må man ikke tro. Det kan vi jo se på tallene. Det blusser op i øst og vest. Derfor er det vigtigt at tænke sig om.

Gitte Enevoldsen, Kerteminde Camping


Hun tror dog på, at det er nogle af de gode jubilæumstilbud på campingpladsen, som får folk til at vælge campingpladsen i Kerteminde. Og lige nu gør vejrudsigten også, at campisterne rykker ud, siger hun og fortæller, at der i disse dage er travlhed på telefonerne nu, hvor metrologerne dagligt står foran deres vejrkort på tv og messer ordet "varmebølge."

- Så vil folk gerne ud, siger hun og tilføjer, at også alle 30 lejemål på campingpladsen med tag også er lejet ud nu.

Annonce

Venter på tyskerne og hollænderne

Hun fortæller, at det primært er danskere, der ruller ind på campingpladsen ved Nordstranden.

- Vi mangler de udenlandske, men der plejer at komme en del tyskere og hollændere her i august. Så nu må vi se. Lige nu er der ikke så mange bookinger, som der plejer at være, siger hun.

Så snart sæsonen flader ud, begynder campingpladsen at bygge de ferielejligheder, som det længe har været planlagt.

- Vi vil jo selvfølgelig ikke bygge, mens vi har gæster, og lige nu håber vi da heller ikke, at sæsonen flader ud lige med det samme, ler Gitte Enevoldsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Langeland

Reform giver Merete og Claus fra Humble 6500 kroner ekstra: Nu bliver der råd til mere af det sjove

Bagsiden

Pletskud: P-skiven duer ikke

Annonce