Annonce
Fyn

Bystævnevej bliver mere grøn og sikker

Sådan ser planen for bystævnevej ud. Kort: Odense Kommune
Bystævnevej i Bolbro er under forvandling. Lige nu er den delvist lukket for biler.

Fredag blev der lukket for trafikken og helt frem til 27. november, er det ikke muligt at køre med bil af Bystævnevej mellem Møllemarksvej og Rømersvej i Bolbro. Men lukningen skulle meget snart gerne resultere i en grønnere og mere trafiksikker vej.

Lige nu lukkes der for at etablere hastighedsdæmpende heller på vejen, og når de er etableret rykker Vandcenter Syd ind på vejen og laver grønne bede, som regnvandet fra vejen kan sive ned i. Bedene bliver etableret i de indsnævringer, der skal få farten på vejen ned til 30 km/t fra strækningen Møllemarksvej til Rismarksvej.

Vejprojektet er en del af den kæmpe omdannelse, Bolbro går igennem lige nu på grund af letbanens etablering. Den lille rundkørsel ved træøen i krydset, hvor Rømersvej, Bystævnevej og Godfredsvej mødes, ændres til et forskudt T-kryds for at gøre krydset mere sikkert. Der bliver desuden et nyt lille byrum ved træøen, som kommer til at indeholde et regnvandsbed, som Vandcenter Syd laver, og nogle grønne pukler med stålkanter og chausséstensbelægning omkring, så man kan skrå ind over området. Der kommer også lys på træet.

Ifølge Odense Kommunes tidsplan skulle arbejdet på Bystævnevej være færdigt i uge 51.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce