Annonce
Fyn

Byråd skyder hvid pind efter grøn bil

Byrådet måtte trække stikket på en beslutning om at købe en el-bil til ungdomsskolen - og købe en diesel i stedet. Foto: Mogens Rasmussen.
Nyborg Ungdomsskole vil gerne køre i el-bil. Problemet er bare, at der ikke findes en, skolen kan bruge.

Nyborg: Nyborgs kommunale ungdomsskole vil meget gerne være grøn og køre i el-bil.

Ikke desto mindre måtte byrådet i Nyborg tirsdag aften investere knap 400.000 kroner i en dieseldrevet Ford Transit - stik imod byrådets egne intentioner om, at kommunens bilpark skal være bæredygtig og så vidt mulig køre på grøn energi.

- Vi har dårligt nok taget den beslutning, før vi står over for en udfordring, som Nyborgs borgmester, Kenneth Muhs (V), konstaterede, da lokalpolitikerne tirsdag aften var nødt til at træffe en beslutning, de egentlig ikke brød sig om.

Annonce

Varebil skrottet

Nyborg Ungdomsskole skrottede allerede i marts en dieseldrevet varebil årgang 2000.

Og skolens minibus fra 2008 er efter at have kørt 430.000 kilometer ved at være moden til at ryge samme vej.

Som erstatning for de to køretøjer har ungdomsskolen været på udkig efter en såkaldt kombibus, der både kan fungere som varevogn og minibus.

Og selv om sådan nogle findes i el-drevne udgaver, kan de ikke bruges til ungdomsskolens formål.

For dels kan el-drevne kombibusser ikke købes med den trækkrog, der er nødvendig, når ungdomsskolen skal have en trailer med udstyr med på tur. Og dels rækker de omkring 100 kilometer, el-drevne kombibusser kan køre på en opladning, ikke til de ture til Sjælland og Jylland, skolen ofte er på.

Annonce

Overhalet

Som Venstres Jacob Nilsson tørt konstaterede, ser det ud til, at "byrådets gode intentioner har overhalet udviklingen".

- Og når nu ungdomsskolen skrotter den ene af deres to gamle biler, føler man sig jo næsten alligevel lidt grøn, tilføjede han.

De Lokalnationales Carsten Kudsk vil, som sine kolleger i byrådet, også gerne være grøn og køre på el.

Men ikke, hvis prisen for de gode intentioner er en el-drevet varebil, der ikke kan have hænger på og kun kører omkring 100 kilometer på en opladning - hvis der ikke er for meget læs på ...

- Så her er det vigtigt at være fornuftig, konstaterede han med henvisning til, at det ville være ufornuftigt at købe en el-bil, ungdomsskolen ikke kan bruge.

Annonce

Gradvis udskiftning

Problemer med at finde egnede el-biler, der lever op til kommunens behov og krav, fik i februar byrådet til at udsætte en beslutning om at sende indkøb af el-biler til hjemmeplejen i udbud.

Den 2. juni vil rådgivningsfirmaet Cowi i forbindelse med et byrådsseminar præsentere foreløbige konklusioner fra en rapport om mulighederne for en gradvis udskiftning af den kommunale bilflåde til el-biler.

Men indtil videre må Nyborg Ungdolmsskole altså tage til takke med en dieseldrevet kombibus.

Og som SF's Suzette Frovin, der modstræbende også måtte tilsluttet sig indkøbet af en "sort" dieselbil til ungdomsskolen, konkluderede:

- Der er ikke en skid fornuft i det. En dieselbil er ikke grøn. Den er en dieselbil. Men den el-bil, ungdomsskolen skal bruge, findes bare ikke.









Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Ombudsmanden kræver svar i sag om udrejsecenter: - Det er fandeme klar tale

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Lynchstemning i jollehavnen efter stortyveri: - Det er frækt ad helvede til!

Fyn

Flere afgange aflyses resten af dagen: Store forsinkelser i togtrafikken på Fyn og i Jylland

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

Faaborg-Midtfyn

Tomgangsbøder udløser heftig debat: Der er én årsag til, Fyns Politi ikke vil rykke ud

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mathias forsyner Odenses finere restauranter med unikke urter og grønt: Nu vil han også sælge grøntsagskasser

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn For abonnenter

Nomineret til Danmarks bedste bager: Fødevarekontrollen fandt ekskrementer og gnavemærker i marengs

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Langeland

Herregård på Sydlangeland i stor udvidelse: Ferielejligheder, mikrobryggeri, røgeri og stor hal til konferencer og fester

Langeland For abonnenter

Ingen annoncekrig fra Rema: Vi siger bare tak for støtten

Debat

Klumme: Nu falmer skoven og snart er der kommunalvalg

Annonce