Annonce
Fyn

Kerteminde vil ikke støtte Nyborgs kamp for slotsprojektet: Vi skal ikke blande os i en demokratisk afgørelse

Nyborg Slot får ikke det bygge - og formidlingsprojekt, som det var håbet. Dronefoto: Peter Krogh Frausing
SF foreslog på byrådsmødet torsdag i Kerteminde, at byrådet skulle sende et skriv til Folketinget og kulturministeren, hvor der blev bakket op om slotsprojekt i Nyborg, der i december røg til jorden. De øvrige partier var ikke helt med på ideen.

Nordøstfyn/Nyborg: 17. december sidste år sagde Miljø - og Fødevareklagenævnet nej til at give et godt 321 millioner kroner dyrt bygge - og formidlingsprojekt på Slotsholmen i Nyborg dispensation fra museumslovens bestemmelser om indgreb på fredede fortidsminder.

Dermed røg et projekt, der er arbejdet på i 10 år til jorden.

På den baggrund havde SF på byrådsmødet torsdag i Kerteminde Kommune spurgt sine byrådskolleger, om de ikke ville være med til at sende et brev til Folketinget og kulturministeren, hvor byrådet opfordrede til, at projektet blev gjort muligt med en anlægslov og en eventuel ændring af museumsloven.

Annonce

- Man kan sige: Bør vi blande os i en afgørelse i et klagenævn? Det vil jeg umiddelbart være varsom med, men alligevel har vi stillet det forslag, fordi projektet er vigtigt, sagde Jesper Hempler (SF)

- Der er sket meget over de 10 år, som gør det svært at forstå, at dette projekt falder på den måde, som det gør, sagde Jesper Hempler på torsdagens byrådsmøde, som igen på grund af corona blev holdt virtuelt på Skype.

Sympatisk forslag

Hans byrådskolleger syntes, at SF's forslag var sympatisk, men syntes ikke, at de kunne gå ind og blande sig og give støtte til et projekt i en anden kommune. Til gengæld ønskede de at bruge casen omkring Nyborg Slot til at vise, hvordan arbejdsvilkårene er i kommunerne.


Man kan sige: Bør vi blande os i en afgørelse i et klagenævn? Det vil jeg umiddelbart være varsom med, men alligevel har vi stillet det forslag, fordi projektet er vigtigt.

Jesper Hempler, SF


- Vi kan godt have sympati med SF's forslag, men det, vi også er opmærksom på, er, hvordan selve konstruktionen i sådan ét sagsforløb er. Det, at man har en form for vetoret i sådan et klagenævn, synes jeg, at man bør kigge efter mere generelt, sagde Hans Luunbjerg (V).

Det øvrige byrødder kom med samme udmeldinger.

- Ifølge det, jeg kender til arbejdet omkring Nyborg Slot, er det jo et fantastisk projekt, og der er lagt mange kræfter i det. Så det er dødhamrende ærgerligt, at det bliver stoppet, men jeg har det svært ved, at vi skal ind og stille spørgsmålstegn ved nogle af de demokratiske institutioner og klagesystemet, der har truffet en beslutning. Det er jo en demokratisk ret, at man kan klage, sagde Sanne Stemann Knudsen (R).

- Det giver meget mere mening at hæve det op på et højere niveau. Derfor bør vi overveje at skrive til Folketinget, at vi finder ankestrukturen forkert, og den bør laves om, så et kæmpe projekt som med Nyborg Slot ikke kan sættes i stå, lød indsparket til forslaget fra Lars Ole Valsøe (K) og tilføjede, at Kertemindes købstadsrettigheder er givet på Nyborg Slot.

Annonce

- Jeg er ikke tonedøv

Alle politikerne syntes, at det kan blive svært at lave mange ting i kommunerne, hvis sagen om Nyborg Slot kommer til at danne præcedens for klager til Planklagenævnet.

- Så kan mange ting jo stoppes, konkluderede Hans Luunbjerg.

- Jeg er ikke tonedøv. Jeg synes, at der har været nogle fornuftige argumenter, så jeg kan høre, at det kan vi også få noget fornuftigt ud af. Jeg vil i stedet forslå, at vi får formuleret noget i økonomiudvalget omkring kommunernes arbejdsvilkår, og hvordan vi kan bruge det her som en case, sagde Jesper Hempler og ønskede dermed at trække SF's forslag til et skriv til Folketinget og kulturministeren tilbage.

Borgmester Kasper E. Olesen (S) var enig i, at det skulle omkring økonomiudvalget, fordi det også drejer sig om byrådenes arbejdsvilkår, men borgmesteren foreslog også, at sagen begyndte i kultur - og fritidsudvalget i stedet.

- Hvis I synes, at det er det rigtige sted - så gerne, svarede Jesper Hempler.

- Giver det mening, at den starter i dit udvalg, Hans Luunbjerg, eller skal vi starte den direkte i økonomiudvalget, spurgte borgmesteren Hans Luunbjerg, der er formand for kultur - og fritidsudvalget.

- Set i lyset af det store arbejdspres, der ligger i KFU, så tror jeg godt lige, at vi kan presse det ind, svarede Hans Luunbjerg ironisk tilbage.

- Det er fantastisk. Det er dejligt, at I er så smidige, lød det fra Kasper E. Olesen.

Dermed blev sagen sendt videre til administrationen, der kommer med et oplæg, som kultur - og fritidsudvalget arbejder videre med, inden det kommer til økonomiudvalget.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Erhverv For abonnenter

Kultursammenstød mellem København og Svendborg: Radio Diablo på vej ud af Radio Loud

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Lørdagens coronatal: Igen over 1200 testet positiv

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Imam fra Svendborg ønsker sharialov og islamisk stat: Borgmester Bo Hansen fordømmer hans udtalelser

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis: Der skal mere lys over Holmegaard-sagen - og det kommer der nu

Faaborg-Midtfyn

Hvad synes du, valget bør handle om? Journalister tager computeren under armen - Her kan du møde os

Sport

Gammel mesterklub prøver igen: B1909 hiver eks-divisionsspiller ind i manegen - Svendborg-Oure vandt topkamp

Kultur

Publikum bar berørt stjerne: MØ’s eneste koncert i 2021 bød på nyt verdenshit og ”Fisse i dit fjæs”

Erhverv For abonnenter

Fynske blomsterbutikker trækker sig fra Interflora - Svært at være tilfreds, når de tager så høj provision

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn For abonnenter

Aflyttede bil under narko-efterforskning: Specialenhed hørte mistænkts kæreste læse sms om anden forbrydelse højt

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Langeland

Fyns Amts Avis mener: Debatten om Rema 1000 har udviklet sig til en farce - her er fakta

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Debat

Læserbrev: Tilskud til pasning af eget barn er en mulighed

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Gigantisk solcellepark er på vej: Kan producere grøn strøm til 31.000 husstande

Faaborg-Midtfyn

Nabo raser mod støjterror: Unge holder nattefester og raserer skolegård

Annonce