Annonce
Fyn

Bygherren viser rundt: Sådan bliver Kertemindes nye havnekvarter

Jesper Schmitz er direktør i Milestone DG, som har vundet byggeretten på Nordre Havnekaj. Han er nu i fuld gang med at forvandle den forladte industrigrund til hyggeligt havnekvarter. Foto: Helle Kryger
Jesper Schmitz er direktør i Milestone DG og i fuld gang med at forandre Nordre Havnekaj fra forladt industri til hyggeligt byhuskvarter. Følg med på en guidet rundtur i planerne.

Kerteminde: Mens sommeren så småt er ved at indfinde sig i Kerteminde med sejlbåde på Storebælt, vaffelis i Trollegade og store fadøl foran Tornøes Hotel, er de afgørende streger til et helt nyt boligkvarter i den gamle købstad ved at tage form.

70 boliger ved havnefronten udformet som en blanding af små og store byhuse samt lejligheder. Alle med pudsede facader i flere forskellige afdæmpede jordfarver.

- Der bliver virkelig kælet for detaljerne. Vi har eksempelvis tegnet en del af vindues-sprosserne om til lyse farver, fordi vi synes, det fungerer bedre med en blanding af mørke og lyse sprosser, fortæller Jesper Schmitz.

Han er direktør i Milestone DG og bygherre på Nordre Havnekaj. Han sidder bag tegnebordet sammen med det Odense-baserede arkitektfirma Archidea.

Detaljegraden bringer minder om dengang, han stod i spidsen for opførelsen af Kertemindes nye golfbaneanlæg Great Northern. Et projekt, der bragte ham til byen fra København, og som vakte hans interesse for Kerteminde i en grad, så han nu har kastet sig ud i at virkeliggøre en havneplan, som har været adskillige byråd, workshops og borgermøder undervejs. Den forladte industrihavn skal forvandles til et hyggeligt havnekvarter.

Det er noget af det, Kerteminde kan. Her er stadig en autentisk fiskerihavn, en hyggelig bymidte i et gammelt købstadsmiljø og den direkte adgang til marinaen. Kvarteret kommer til at ligge på en fuldstændig unik placering. Hvis man er begejstret for den stemning, bliver det ikke bedre end hernede. Det er nok også derfor, vi oplever interesse fra hele Fyn på det her.

Jesper Schmitz, Milestone DG

Interesserede fra hele Fyn

Jesper Schmitz tager os med på en guidet tur gennem planerne. Vi begynder i Renæssancehavnen og bevæger os til fods mod Fjord&Bælt.

- Her laver kommunen en promenade af træbelægning, så man kan gå på vandsiden af Fjord&Bælt, ned forbi Nordre Havnekaj og helt ud til havneparken ved marinaen. Der bliver mulighed for at sidde på en træopbygning langs hele promenaden og dermed tage ophold på havnen, fortæller Jesper Schmitz.

Han løfter solbrillerne, lader blikket drive over på den anden side af det strømfyldte vand i havneindløbet og peger begejstret mod den gamle fiskerihavn:

- Det er noget af det, Kerteminde kan. Her er stadig en autentisk fiskerihavn, en hyggelig bymidte i et gammelt købstadsmiljø og den direkte adgang til marinaen. Kvarteret kommer til at ligge på en fuldstændig unik placering. Hvis man er begejstret for den stemning, bliver det ikke bedre end hernede. Det er nok også derfor, vi oplever interesse fra hele Fyn på det her, fortæller Jesper Schmidt.

Annonce

Marinavejen bliver bytorv

Foran den gamle FAF-silo gør han et ophold. Der sidder flere mennesker i deres biler langs havnefronten. Håndværkere, der holder frokostpause og lignende. Ellers er der ikke meget aktivitet sådan en solrig dag sidst i maj.

En række betonpullerter fyldt med mågeklatter er eneste mulighed for at hvile benene på disse kanter. Selvom modstanderne mod havneplanerne har råbt højt i medierne, hører bygherren kun positive røster på sin færd rundt i byen:

- Jeg oplever, at mange er meget positive over den her spændende byudvikling. "Det er dejligt, at der endelig sker noget," siger de.

Jesper Schmitz træder ind på det store græsareal foran siloen. Det eneste foreløbigt konkrete resultat af fordums havneplaner. Græsset blev rullet ud i forbindelse med det kuldsejlede projekt "Lyset over Kerteminde" i 2008.

- Her kommer Marinavejens forlængelse. Ind gennem bebyggelsen. Vi ønsker at skabe fornemmelsen af et intimt bytorv med belægning i natursten, fortæller han.

Langs havnefronten og marinaen opføres 18 byhuse i halvanden til to en halv etages højde og en gennemsnits-størrelse på 160 kvadratmeter. Alle med adgang til altaner og terasser. Det mindste hus bliver 120 kvadratmeter. Det største 300 kvadratmeter.

Bag bebyggelsen er der adgang til små grønne terrasse-haver. Under dem parkeringspladser gravet halvt ned i jorden. Han træder et stort skridt ud fra græsarealet og måler afstanden til havnefronten.

- Her kommer fortovet til at gå lige udenfor husene. Så en, to meter vejbane, derefter den brede træpromenade ud mod vandet. Det bliver stadig muligt at køre havnen rundt i bil, fortæller Jesper Schmitz.

Sådan ser den foreløbige arkitekt-tegning ud af det nye havnekvarter. Grafik: Archidea Arkitekter A/S
Annonce

For gamle og unge

For enden af Nordre Havnekaj planlægges et område med det foreløbige navn "Havneparken." Et befæstet areal med græs, træer og stier. I Grønlandsgade opføres en række lejligheder i størrelsen 60 til 120 kvadratmeter.

- På den måde bliver det helt sikkert et blandet kvarter. Lejligheden på 80 kvadratmeter kan være meget attraktiv for ældre, men det kunne også være for et ungt par med et barn. I byhusene har vi blandt andet haft fokus på at sikre værelser nok, så de også er attraktive for børnefamilierne, fortæller han.

Vi nærmer os projektkontoret i den tidligere folkebådscentral på havnen. Her skriger mågerne højt, men også det bliver der taget hånd om, forsikrer Jesper Schmitz:

- Vi har i øjeblikket ingeniører til at kigge på, hvordan vi undgår, at bygningerne bliver potentielle redepladser for mågerne. Også her gennemgår vi tingene mange, mange gange, fortæller han.

Hvad herligheden kommer til at koste, vil han ikke ud med endnu:-

Vi offentliggør priselejet, når byhusene bliver sat til salg i løbet af sommeren.

Ejendomsmægleren Unni Estates står for salget, og spaden går efter planen i jorden første kvartal 2021 med indflytning cirka halvandet år efter.

Byhusene bliver opført i unikke former og farver. Her fra Nordre Havnekaj nærmest marinaen, hvor havneparken ses forrest. Grafik: Archidea Arkitekter A/S
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Dybt traumatiseret og vil ikke i skole: 11-årige Jack blev jagtet med en kniv i skoletiden

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Antallet af indlagte falder med 14

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Se videoen: Ild og dynamit - Svendborgs skovstrategi skudt i gang med sprængning af træer

Svendborg For abonnenter

Ostemand genvalgt som formand for de torvehandlende: Langer kraftigt ud efter socialdemokrat i åbent brev

Fyn

Politi: Treårig død efter tragisk ulykke i naturbørnehave

Langeland

Debat: Langeland er en økonomisk karklud

Fyn

Nu lukker det sidste corona-afsnit i det danske sundhedsvæsen - men det kommer nok til at åbne igen

Ærø For abonnenter

Nu er der faldet dom i sag om spildevand på Ærø: - Jeg er sikker på, at jeg får ret i sidste ende

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Fyn

Byrådet vil finde millioner til ældreplejen: Men det kan koste besparelser på byens kulturliv

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Fyn

Kommunal direktør: Ulykke i naturbørnehave var et hændeligt uheld

Erhverv For abonnenter

Kasper Würtz trækker Christian Bitz i retten i ny sag: - Jeg er nødt til at gå hele vejen, ellers har det hele været forgæves

Svendborg

Veteraner på de sydfynske veje

Navne For abonnenter

Øjebæ i stuen: Skoleleder Kasper Føns elsker sin soundbox og hader at gøre tingene halvt

Faaborg-Midtfyn

Mor og datter overtager tank: Vivi stopper efter 38 år på Shell

Annonce