Annonce
Faaborg-Midtfyn

Byggeri på usikkert fundament: Politikerne sætter hælene i overfor sommerhuse i Faldsled

Ejendomsmægler Lars Spaabæk, Holstebro, råder over syv af de ni byggefelter på Violstræde. Flexboligstatus på de kommende huse er en forudsætning for at de kan sælges, vurderer han. Illustration: Spaabæk Realestate
Investor vil nu prøve at få opbakning fra beboerforening, før han vender tilbage til politikerne med nyt forslag om flexboliger på tomme byggegrunde.
Annonce

Faldsled: Et nyt boligprojekt på Violstræde i Faldsled vakler lige nu på et usikkert fundament, for Faaborg-Midtfyn Kommune vil såmænd godt lade projektmagerne, ejendomsmægler Lars Spaabæk og advokat Axel Lodberg, bygge på deres syv parceller. Men kommunen siger nej til, at at den kystnære udstykning må gøres til sommerhusområde.


Hvis grundene kunne sælges til helårsbeboelse, var det nok allerede sket. Det er en ret stor udfordring at sælge nye huse i en by, der hverken har skole eller indkøbsmuligheder.

Ejendomsmægler Lars Spaabæk


Den udmelding kan få projektet til at falde til jorden.

- Det kan ikke lade sig gøre, at sælge husene, hvis man ikke kan få flexbolig-status på dem. Så var det jo sket for længst, konstaterer Lars Spaabæk, Spaabæk Realestate i Holstebro.

Annonce

Forsøgt solgt siden 2007

Siden 2007 har det ubebyggede område på Violstræde været lokalplanlagt til helårsbeboelse, og Spaabæk har bedt om at få kravet om helårsbeboelse fjernet fra lokalplanen. Det vil efter hans vurdering blive meget lettere at sælge de nybyggede huse, hvis de kan få flexbolig-status, så de kommende ejere vil kunne få en lejeindtægt, hvis de lejer husene ud til ferieboliger.

Men det er også det, der har fået kommunen til at slå hælene i:

"Forvaltningen vurderer, at det er sandsynligt, at udnyttelse af området som ansøgt vil resultere i et kvarter med karakter af sommerhusområde", fremgår det af den sagsfremstilling, der har været en tur over politikernes bord.

Her blev det et klart nej i Teknik- og Miljøudvalget ud fra samme argumentation.

- Vi ser gerne, om området bruges til at tiltrække borgere, der vil tage del i og udvikle livet i Faldsled, altså bo i byen, siger formand for udvalget Søren Kristensen (V).

Spaakbæk planægger at bygge 102 kvadratmeter store huse. Prisen bliver formentlig knap to millioner kr. pr. styk. Illustration: Spaabæk Realestate

Den har Lars Spaabæk ikke stor forståelse for:

- Det ligger sommerhus på begge sider af Violstræde, så hvorfor det er afgørende, at vi ønsker at give vores huse flexboligstatus. Hvis grundene kunne sælges til helårsbeboelse, var det nok allerede sket. Det er en ret stor udfordring at sælge nye huse i en by, der hverken har skole eller indkøbsmuligheder. Jeg kan ikke se, det kan lade sig gøre, siger han.

Annonce

Beboerforening på sagen

Spaabæk har ikke tænkt sig at opgive planen, og vil nu prøve at sikre sig lokal opbakning, før han vender tilbage til politikerne.

Det er ikke umuligt, han få den opbakning. Formand for Faldsled Beboerforening, Claus Nielsen, siger:

- Det er ikke noget, vi har haft lejlighed til at drøfte i bestyrelsen, men efter vi har hørt om sagen, vil vi taget det op på et bestyrelsesmøde i oktober.

Formand for Teknik- og Miljøudvalget, Søren Kristensen (V) synes godt om den plan.

- Hvis vi skal overveje at sige ja til sommerhuse, vil det kræve en helt ny lokalplan med høring, borgermøde og hele møllen. Det har vi ikke aktuelle planer om, og en genovervejelse fra vores side vil nok kræve et klart formuleret ønske om det fra lokalsamfundet, siger han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce