Annonce
Langeland

Busselskab fra Langeland: Udvider via opkøb fra konkursbo

Bergholdt vil fortsat have en masse ture, der har udgangspunkt på Langeland og også slutter her. Arkivfoto: Tim K. Jensen
Stadig masser af kunder her på Langeland, lyder det fra vognmand.

LANGELAND: Kort tid efter offentliggørelsen af Frørup Rejsers konkurs meldte vognmand John Bergholdt, som bor i Rudkøbing, sig på banen som køber af selskabet.

Mange folk fra Langeland, Tåsinge og det fynske er at finde i kundekredsen, og hos John Bergholdts firma Bergholdt.dk ville man ærgre sig, hvis det ikke længere ville være muligt at arrangere udflugter og rejser i Frørup Rejsers navn.

Personalet fra Frørup Rejser, inklusive den tidligere ejer, Niels Larsen, vil indgå som en del af staben i det nye Frørup Rejser, så kunderne vil ikke komme til at mærke ændringer. Det sker nu altså blot hos Bergholdt.dk, hvor man fortsætter med at arrangere udflugter og rejser.

- Det er blandt andet endagsture rundt i Danmark og i det nordtyske. For eksempel ture til Cirkusrevyen, og næste år bliver der en del særarrangementer til især Sønderjylland i forbindelse med markeringen af 100-året for genforeningen, fortæller Lars Krammager, som er administrativ medarbejder i Bergholdt.dk.

Der er også særlige arrangementer for pensionistforeninger og Ældre Sagen.

Bergholdt.dk er specialist i handicaprejser. Der er busser i alle størrelser også med lift til gæster, som skal sidde i kørestol under kørslen. Nogle køretøjer er indrettet med skinner, som kørestolene kan transporteres ad, samt store toiletter, så også eventuelle handicaphjælpere kan træde til ved toiletbesøg.

Bergholdt.dk har en vognpark på cirka 175 busser.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Annonce