Annonce
Fyn

Bulldozerne bliver i garagen: Solbakken skal ændres - men uden at vælte bygninger

De lave rødstens-karréer i det almene boligområde Solbakken er karakteriseret som en hård ghetto efter at have været på ghettolisten i en årrække. Derfor skal 60 procent af lejlighederne ændres. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen.
Boligområdet Solbakken skal ændres fundamentalt, fordi det har prædikatet "hård ghetto". Der skal bygges nyt, og laves mange ungdoms- og ældreboliger - men der skal ikke rives lejligheder ned. Det ligger fast med en plan, som et flertal i byrådet vedtog onsdag aften.

Odense: - Bulldozerne bliver i garagen. Beboerne bliver i deres hjem.

Det forsikrede beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF) onsdag aften på det sidste byrådsmøde inden sommerferien.

Rådmandens forsikring var møntet på boligområdet Solbakken i Rising-kvarteret. Solbakken blev i december sidste år karakteriseret som en hård ghetto, og derfor skal 60 procent af områdets lejligheder laves om, fastslår ghettoloven.

Annonce

Og det bliver altså uden at rive bygninger ned, som har været mange beboeres store frygt.

- Vi er sikre på, at vi ikke river boliger ned. I dag vil jeg først og fremmest glæde mig over det resultat, men det er da skørt, at vi er tvunget til at lave en udviklingsplan for et område, som allerede er inde i en god udvikling. Men planen er den mest fornuftige i en dum situation. Planen er god for Solbakken og god for Odense, sagde Brian Dybro.


Vi er sikre på, at vi ikke river boliger ned.

Beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF)


Planen, som et flertal i Odense Byråd vedtog onsdag aften, er "Generationernes Solbakken". En udviklingsplan, som beskriver, hvordan Solbakken skal ændres uden at rive boliger ned (se boks), og hvor en stor del af de fremtidige lejligheder bliver ungdoms- og ældreboliger.

- Solbakken har udviklet sig positivt de seneste år, hvor flere beboere er kommet i uddannelse og arbejde. Med udviklingsplanen ønsker vi sammen med boligorganisationerne at skabe "Generationernes Solbakken", hvor odenseanere på tværs af alder og skel bor dør om dør, sagde borgmester Peter Rahbæk Juel (S).

Solbakken-Rising

Solbakken-Rising har fået stemplet "hård ghetto", og derfor skal 60 procent af de 644 almene lejligheder i området væk. Det siger loven. Det kan ske ved enten at rive ned, sælge eller lade private investorer komme ind og bygge nye, private lejligheder.

I Solbakkens tilfælde løses det primært ved at udvide området med Hesselhaven ved siden af og opføre godt 200 nye lejligheder der og på et tilstødende kommunalt areal, der i dag huser Særligt Tilrettelagt Uddannelse (STU).

Derudover laves 306 af de eksisterende lejligheder om til ungdoms- og ældreboliger.

Ændringerne sker over en 10-årig periode.

Brug for større greb

Det er dog ikke et enigt byråd, der står bag planen. Venstre, Enhedslisten og Dansk Folkeparti stemte imod. Med vidt forskellige begrundelser.

Venstres by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt:

- Solbakken er udfordret af mange ledige, mange kriminelle og mange med ikke-dansk eller ikke-vestlig baggrund. Tingene er forbedret i Solbakken, men vi tror ikke, at de bliver forbedret nok, ved at vi inddrager ældreboliger og bygger boliger på den anden side af en sti. Hvis vi skal være sikre på ikke at have ghettoer i Odense i 2030, skal vi bruge større greb. Det har vi gjort i Vollsmose.

Enhedslistens byrådsmedlem Søren Freiesleben:

- I Enhedslisten har vi tordnet mod ghettoloven, fordi den bærer en kedelig tendens med sig: Pludselig er det blevet legalt at diskriminere. Nu skal vi diskriminere, siger loven. Men diskrimination er forkert. Tvangsflytninger er forkert. Når loven påbyder diskrimination, forplanter det sig i samfundet, og derfor skal vi trække en streg i sandet. Den slags land ønsker vi ikke, at Danmark skal være.

Birte Ottosen er med i Solbakkens afdelingsbestyrelse, og hende fremhævede beskæftigelses- og socialrådmand Brian Dybro (SF) på byrådsmødet onsdag aften: - Jeg kan ikke lade være med at nævne én bestemt beboer: Birte. Birte har utrætteligt stillet op og kæmpet for sit boligområde på pressemøder og til rundvisninger. Birte har været klar hver gang, og jeg er utroligt glad for, at hendes meget engagerede arbejde har båret frugt. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

Lukket øjnene

Udviklingsplanen for Solbakken er allerede godkendt af de tre boligselskaber i området - Civica, Fyns Almene Boligselskab og Odense Boligselskab - og for godt to uger siden blev planen sendt til Indenrigs- og Boligministeriet. Byrådets godkendelse var sidste led i tretrins-raketten, inden arbejdet med "Generationernes Solbakken" for alvor kan gå i gang.

Og der er behov for at komme i gang, fastslog Konservatives Roya Moore, som afløste en fraværende Kristian Guldfeldt.

- Vi har fået en gruppe borgere, som isoleres fra det øvrige samfund. Selv efter mange år i landet står de uden job og uddannelse og uden at kunne tale tilstrækkeligt godt dansk. Vi har i alt for mange år lukket øjnene for den udvikling, der var undervejs. Det skal vi tage ved lære af. Der er ikke flere boligområder, der skal udvikle sig til parallelsamfund. Danmark skal blive ved med at være Danmark, uanset hvor man bor.

Det besluttede de også

  • Byrådet sendte en ny affaldsordning i offentlig høring i fire uger. Fremover skal hver husstand i Odense have en ekstra affaldsbeholder, så også plast, mad- og drikkekartoner og tekstilaffald kan sorteres. Den udvidede affaldsordning er pålagt fra Miljøministeriet.
  • Byrådet vedtog en lokal aftale for Bolbro, hvor Provstegårdskolen tildeles 7,2 mio. til modernisering og 10,8 mio. til vedligehold, mens bydelen tildeles 4,9 mio. til blandt andet en ny multibane, bedre legepladser og et område med vild natur.
  • Byrådet besluttede endegyldigt, at Odense skal have en uafhængig borgerrådgiver, som kan rådgive odenseanerne, fx i forbindelse med kommunal sagsbehandling.
  • Byrådet vedtog en fordeling af 6,1 mio., som Odense er blevet tildelt gennem en pulje i finansloven for 2021. Pengene skal blandt andet sikre aktiviteter på plejehjem og bosteder og oplevelser på Løkkeshus Børnehjem.
  • Byrådet godkendte kommunens såkaldte Effekt- og Økonomiopfølgning for første halvår af 2021. Byrådet forventer, at forvaltningerne samlet set vil have brugt 80 mio. kroner mindre, end der er budgetteret med, ved udgangen af 2021. - Mindreforbruget viser, at der er styr på økonomien, sagde borgmester Peter Rahbæk Juel (S).


Annonce
Ærø For abonnenter

Kommunalpolitisk prisfest: Gift i grundvandet er ikke farligt, men det er Facebook

Danmark

Mandagens coronatal: 752 nye tilfælde af coronavirus det seneste døgn - højeste prositivprocent siden august

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Tidligere Troense-kok bag tremmer i tre år: Stort narkosalg og dopingbesiddelse

Langeland For abonnenter

Enhedslisten er elefanten i rummet: - Vi bliver nødt til at have nogle drømme og visioner for Langeland Kommune

Faaborg-Midtfyn

Politiker i ny Facebook-fadæse: Delte opslag, hvor statsminister kaldes 'forbryderisk mær'

Navne For abonnenter

Forfatterdebutant på 66 år: Wagn Ivan Pedersen har skrevet portrætbog om en af Sydfyns sportskæmper

Debat

Kære læser: Vi vil gerne hjælpe jer ud af ekkokamrene på sociale medier, så nu gør vi alle valghistorier gratis for alle

Sport For abonnenter

GOG-trup spiller tidligt skæbneopgør i corona-epicenter

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Sport For abonnenter

Navne fra Bulldogs-kamp - med kærlighed til bland selv-slik og sejrs-hungrende hunde

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Svendborg

Svendborg skraber bunden i ny idrætsundersøgelse: - Jeg er meget overrasket

Erhverv

Tak for indsatsen: Jysk-ansatte bliver belønnet med million-bonus

Faaborg-Midtfyn

Store babser i forhaven vækker opsigt: Har Berit lavet Fyns sjoveste græskarfamilie?

Kultur For abonnenter

Fynsk band har spillet over 1000 koncerter: 43 koncerter på en enkelt måned er rekord

Ærø

Tre timers ekstra sejltur: Fredag sejlede den ene tvillingefærge i ring

Annonce