Annonce
Sport

Bulldogs triumf i Vojens over Sønderjyske - Odense Bulldogs sætter sig sikkert på sjettepladsen

Mathias Mølgaards scoring i powerplay mod Søndejyske, var også Mølgaard 10. sæsonscoring. Foto: Thomas Sjørup/Ritzau Scanpix
I december skulle der have været flere opgør mellem lokalrivalerne Odense Bulldogs og Sønderjyske, men grundet corona måtte kampene aflyses - fredag kunne de to hold tørne sammen i Frøs Arena.

ISHOCKEY: Fredag aften var Bulldogs igen på isen - denne gang mod lokalrivalerne fra Sønderjyske, hvor hundene kunne juble over en sikker 4-2 sejr, trods en tæt og spændingsfyldt kamp.

Kampen startede med stor Sønderjyske dominans, men Odense Bulldogs kæmpede sig tilbage - og efter første periode var det Bulldogs, som havde overtaget på kampen.

- Vi matcher Sønderjyske godt efter de første meget pressede 10 minutter, og får også overtaget da vi kommer ud til anden periode, udtaler Bulldogs kaptajn Nicolai Weichel til TV2 Play og tilføjer:

Annonce

- Selvom Sønderjyske udligner, så havde vi troen på at vi kunne vinde kampen i tredje periode, og det er noget vi tidligere i sæsonen har manglet.

Odense Bulldogs og Sønderjyske har blot mødt hinanden to gange tidligere i sæsonen, da to kampe har været aflyst grundet coronasmitte - og aftenens kamp blev Bulldogs' første sejr over lokalrivalerne i denne sæson.

Kampen Kort

Isligaen, grundspil

Sønderjyske-Odense Bulldogs 2-4 (1-1, 1-1, 0-2).

Mål: 1-0 (4.52) Cameron Brown. 1-1 (17.54) Lukas Bach Nielsen, assisteret af Henry Hardarson og Nicolai Weichel. 1-2 (28.26) Mathias Mølgaard, assisteret af Mark Auk og Nicolai Weichel. 2-2 (37-27) Matt Salhany. 2-3 (49.18) Topi Piipponen, assisteret af Jonatan Tanus og Sebastian Ehlers. 2-4 (59.08) Mikkel Hansen.

Udvisninger:
Bulldogs: 1 x to minutter.
Sønderjyske: 4 x to minutter.

Dommere: Daniel Bøjle og Kenneth A. Nielsen.

Bulldogs næste kamp: 16. januar klokken 15.00: Odense Bulldogs-Herlev Eagles.

Bulldogs kæmpede sig tilbage

Sønderjyske dominerede kampens første 10 minutter, og efter fem minutters spil og en fejlslagen kontra fra Odense Bulldogs, var defensiven to mod fire fra Sønderjyske, og her kunne Cameron Brown sætte en sikker scoring ind.

Sønderjyske fortsatte overtaget, men Odense Bulldogs fik bidt sig bedre fast i den offensive zone med flere gode chancer - og det fynske mandskab arbejdede sig langsomt mere ind i opgøret.

I flere minutter havde hverken Bulldogs eller Sønderjyske fuld kontrol over spillet - og Odenses redning blev finske Samu Perhonen, som stod sikkert i Bulldogs mål.

I et solidt angreb skød Henry Hardarson forbi målet, men Bulldogs holdt presset i zonen og efterfølgende kunne Lukas Bach Nielsen sende pucken i nettet til en udligning kort før pausen.

Annonce

Brændt straffeskud

I anden periode løb Odense Bulldogs på isen med med høj fart og mere intensitet sammenlignet med første periode.

Efter kort tid, havde Bulldogs den første gode chance, som endte i en blokering fra Sønderjyskes målvogter Nicolaj Henriksen - men episoden en gav et straffeskud til Odense Bulldogs, som Rasmus Simonsen brændte.

Under en udskiftning hos Sønderjyske løb der en mand for meget på isen, som resulterede i et powerplay til Odense.

Og trods Odenses powerplay blev rodet, kunne Mathias Mølgaard sætte en scoring ind.

Anden periode fortsatte rodet for begge hold, da Sønderjyske med to minutter igen af anden periode kunne sætte en scoring ind og udligne.

Annonce

Dominans fra Bulldogs

Kort inde i tredje periode fik Odense powerplay, men den fynske trup fik ikke udnyttet deres hårde pres på Sønderjyskes defensiv.

De første seks minutter var rodet, men alligevel holdt hundene en tæt trafik foran Sønderjyskes mål, og efter ni minutter resulterede det i en scoring fra Topi Piipponen.

Sønderjyske forsøgte at svare igen med højt tempo - men det endte i et sammenstød og tumult mellem Bulldogs' Lukas Bach Nielsen og hjemmeholdets Matt Salhany, som begge fik to minutter i straffeboksen.

Kort efter at begge hold igen kunne spille fuldtalligt, fik Sønderjyskes kaptajn Steffen Frank en tur i straffeboksen for en høj albue - og endnu en gang var Odense i powerplay, men holdet fik ikke udnyttet fem mod fire situationen.

Med et minut og 14 sekunder tilbage af opgøret tog Sønderjyske en timeout, for at planlægge det sidste store pres - men det endte i stedet i en Bulldogs scoring på tomt mål, da hjemmeholdets Rasmus Schultz Lyø med en upræcis aflevering sendte pucken over til Mikkel Hansen, som kunne sende pucken afsted mod målet og Bulldogs hjem med en sikker sejr.

Annonce
Erhverv For abonnenter

Udvider imperiet: Sydfynsk søskendepar overtager biograf i Horsens

Danmark

Onsdagens smittetal sætter ny rekord - nærmer sig 39.000 tilfælde

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Smitten stiger på skolerne: I flere klasser er over halvdelen af eleverne fraværende

Ærø For abonnenter

Del en Tesla med naboen: Ærøfonden og Øpower går sammen om at afdække behovet for el-delebiler

Faaborg-Midtfyn

Vedtaget i rungende tavshed: Nu ruller tusindvis af skraldespande ud i indkørslerne

Sport

Marienlyst kaster det hvide flag mod Svendborg - træneren vil bygge op til næste sæson

Henrik har lavet en elpris-udsigt: - Den er lige så sikker som vejrudsigten, og fredag ser dyr ud

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis: Fødeafdelingen i Svendborg er klart styrket politisk og fagligt

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Sport

'OB-spillere er GDPR-syge", siger Andreas Alm om Jeppe Tverskovs og Ayo Okosuns fravær til torsdags-test

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Konflikt om faldefærdige huse eskalerer efter kritisk artikel: Pludselig bankede ejendomsmatador på døren

For abonnenter

Klokken 11.50 i går døde Knud-Erik Dam - han besluttede det selv og så frem til det

Faaborg-Midtfyn

Trist besked at få når man er på ferie: Kynisk tyv har stjålet børnenes sparebøsse

Erhverv For abonnenter

Værft og marina solgt: Nu skal der bygges boliger på Thurø

Svendborg

Kvinde blev skubbet ud på kørebanen: Politiet efterlyser stadig bilist

Annonce