ISHOCKEY: Forleden kunne Bulldogs præsentere Jonas Rathje Skjoldå som ny andenmålmand i hierarkiet efter Tadeas Galansky. Nu kommer der så endnu en målmand til klubben i form af den 19-årige Frederik Dichow.
Administrerende direktør i Odense Bulldogs, Ole NielsenFrederik har til trods for sin unge alder allerede stor erfaring i både klubregi og på ungdomslandsholdet, og denne erfaring skal vi bygge videre på i samarbejde med resten af teamet
I sidste sæson optrådte han 24 gange for Malmö Redhawks U20-hold, inden han i den her sæson blev udlejet til Rungsted Seier Capitals, hvor det blev til tre optrædener. Han skulle oprindeligt have spillet for Sudbury Wolves i Ontario Hockey Leaue, der er en af de store junior-ligaer i canadisk ishockey men på grund af corona, er det eventyr indtil videre ikke blevet til noget.
Den administrerende direktør i Odense Bulldogs Ole Nielsen, er glad for at det lykkedes klubben at styrke sig yderligere på den vigtige position.
- Vi er glade for at kunne tilknytte Frederik til vores målmandsteam i Odense Bulldogs. Frederik er en ung og talentfuld målmand med masser af udviklingspotentiale, som uden tvivl styrker vores setup omkring målmandspositionen. Frederik har til trods for sin unge alder allerede stor erfaring i både klubregi og på ungdomslandsholdet, og denne erfaring skal vi bygge videre på i samarbejde med resten af teamet, siger direktøren til klubbens egen hjemmeside.
Frederik Dichow blev i 2019 drafted til NHL af Montréal Canadiens, og må derfor regnes som et stort talent.