ISHOCKEY: Bundholdet i ligaen, Odense Bulldogs, klarede i fredags 3-3 i den ordinære tid i Herlev, hvor fynboerne ret beset skulle have haft tre point, hvis håbet om slutspil på en eller anden måde skulle have været genoplivet.
Søndag var Bulldogs så tilbage i tabersporet, da det blev til nederlag 3-6 hjemme i VinMedKant Arena til Herning Blue Fox. Periodecifrene blev: 0-2, 2-0 og 1-4).
I Bulldogs kan man derfor godt begynde at se fremad mod 2021, som klubbens nye administrerende direktør, Ole Nielsen, da også understregede, at klubben gør, da han lørdag besøgte Fyens Stiftstidende i forbindelse med kåringen af Årets Sportsnavn 2020.
Tre hurtige scoringer
I søndagens kamp tabte Odense alt på gulvet i starten af tredje periode. Da spillerne løb på isen til de sidste 20 minutter var stillingen 2-2, men på tre hurtige scoringer lukkede gæsterne opgøret.
Blue Fox vandt første periode med 2-0, men Bulldogs kom altså godt igen i anden periode på to mål af Georgs Golovkovs. Dale Mitchell, der slutter karrieren efter denne sæson, score til 3-5 små tre minutter før tid.
Odense har som bundprop 25 point for 38 kampe og dermed hele 11 point op til Rødovre Mighty Bulls på den sidste plads i slutspillet. Og københavnerne har endog to kampe i baghånden.