Annonce
Fyn

Budgettet i Odense er på plads: Torsdag fyres der i kommunen

Fem timer skulle politikerne bruge på onsdag aftens byrådsmøde, selv om en forligskreds allerede var enige om næste års budget. Debatten kom dog til at handle mere om letbanen. Foto: Kim Rune
Odense Kommune har fået et budget, hvor der flyttes 200 millioner over mod børn, unge og ældreområdet, mens der spares på kulturen og fyres folk torsdag. Men det var letbanen der løb med opmærksomheden.
Annonce

Torsdag morgen klokken 7.00 skulle de ansatte i Odense Kommune tjekke deres mail. Senest 7.15 fik de, der skal afskediges en besked om, at man påtænker at fyre dem, og så bliver de indkaldt til en samtale. Der skal fyres i alle grene af kommunen, men mest på det administrative område. Dels i Borgmesterforvaltningen og så i By- og Kulturforvaltningen, hvor en stor del af byens kulturliv også vil mærke konsekvensen. Fyringerne er en del af en øvelse, der skal få næste års budget til at nå sammen - og sende 200 millioner kroner i retning af bedre velfærd for børnene, de unge og de ældre.

Fordi kommunen over en årrække ellers vil kigge ned i et sort hul i kommunekassen, fordi demografien ændrer sig og der bliver flere børn og flere ældre i Odense.

Men det var nu ikke det der fyldte allermest, da et flertal i byrådet bestående af Socialdemokratiet, Konservative, Radikale, Dansk Folkeparti, SF og Alternativet med et fem timer langt møde onsdag aften vedtog næste års budget. Det var letbanens etape 2, der tog dagsordenen.

For med budgetforliget sættes der nu knapt 53 millioner af til en såkaldt VVM-undersøgelse af letbanens etape 2, der skal gå fra Seden Syd gennem Vollsmose og til Nyborgvej, og fra Vesterbro videre sydpå ad Søndre Boulevard til Odense Zoo. Odense Kommune bruger de 38 millioner, staten lægger de sidste 15.

Og det fik ikke mindst Venstre på banen, der også havde fremsat et forslag om at udskyde en beslutning om bygge en etape 2 til efter næste valg i 2021.

- Med beslutningen om at bruge penge på en VVM-undersøgelse beslutter man ikke, om man skal have letbanen, men hvor man skal have den. Derfor er letbanens etape 2 nu også rykket meget tættere på, lød det fra politisk ordfører, Christoffer Lilleholt (V).

Venstre vil ikke sige ja til letbanens anden etape som det ser ud nu. Men lige netop det bragte de ellers normale blå venner i Konservative og Dansk Folkeparti op af stolene.

- Hvis man gerne vil træffe en beslutning på et bedre grundlag, så forstår jeg ikke, hvorfor man er så store modstandere af at iværksætte en VVM-undersøgelse. Det er jo netop den der skal give os et grundlag at beslutte os ud fra, lød det fra Kristian Guldfeldt, politisk ordfører hos de konservative.

Både konservative og Dansk Folkeparti er med i budgetforliget, og begge partier var ikke nødvendigvis vilde med tanken om at bruge penge på VVM-undersøgelsen nu og her. Men det blev en del af forliget.

- Vi har det ligesom Konservative. Skulle vi beslutte os nu og her ville vi nok sige nej, men omvendt må vi have undersøgt, hvad det koster og hvad grundlaget er for en anden etape, sagde Christel Gall (DF).

Og når det i det hele taget skal gå så stærkt, så bunder det også i, hvem der skal betale en del af regningen for VVM-undersøgelsen. For mens kommunen bruger de 38 millioner, så er det statslige tilskud til undersøgelsen bundet op på at man tager en beslutning om at iværksætte undersøgelsen i år.

Mens letbanens etape 1 er finansieret af både Odense Kommune, Region Syddanmark og staten, så er finansieringen af en anden etape slet ikke på plads. Et flertal i byrådet har siden 2016 sparet 35 millioner op, og det er en opsparing der ved hjælp af en trappemodel for opsparingen til at stige betragteligt de kommende år. Et overslag på prisen for en etape 2 har tidligere lydt på cirka 1,6 milliarder. Hvis kommunen selv kan stille med 15 procent af byggesummen, kan man låne til resten. Men målet er at få staten med som investor.

Letbanens etape 1 åbner efter planen i efteråret 2021. I november samme år skal der afvikles kommunalvalg igen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Badutspring i boligområderne

Danmark

Søren Brostrøm øjner smittens skyer over efteråret - og en fremtid med mere hygiejne

Ærø For abonnenter

Overstyrmand på Ellen følte sig hængt ud som corona-syg og klagede til ledelsen: Nu er han fritaget for tjeneste

Annonce