Annonce
Ærø

Læserbrev: Budgetforlig med gode takter, men...

Bent Erik Krøyer, Enhedslisten, Ærø
Annonce

Læserbrev: Budgetforliget for Ærø 2021 vedtaget af samtlige partier i kommunalbestyrelsen har både grønne og sociale gode takter. Men vi i Enhedslisten på Ærø mener, at man nok burde have skruet noget mere op for både de grønne og de sociale ambitioner.

1,2 millioner til ladestandere til el-biler er et godt og fremsynet initiativ. To millioner til naturprojekter, vådområder, grundvandsbeskyttelse m.v. er ligeledes værd at fremhæve. Men er det nok?

Ærø kan ikke nøjes med at fremstå som en grøn ø, blot fordi vi har en el-færge og dækker vores eget el-forbrug med vindmøllerne. Der skal meget mere til, hvis vi skal deltage i den grønne omstilling, hvis også vi her på øen skal nå en Co2-reduktion på 70 procent inden 2030. Opkøb og tilplantning af jord til udlægning af vilde områder og/eller vild skov. Vilde blomster og planter på alle kommunale jorde og rabatter. Overgang fra såkaldt biomasse (læs: indkøbt flis) til reel grøn energi for fjernvarmen. Proces med landbruget om overgang fra traditionel til økologisk drift. Indførelse af kompostering for det grønne affald. Solceller på alle kommunale tage. Alle eksempler på nødvendige tiltag, som vil kræve mere end det afsatte beløb.


I øvrigt mener vi, at Ærø Kommune bør udbetale en særlig covid-19 bonus til alle frontmedarbejderne, som har måtte holde samfundet i gang under den store lock-down.

Bent Erik Krøyer, Enhedslisten, Ærø


På det sociale område, er der besluttet et kærkomment løft af lønningerne i form af fastholdelsestillæg for medarbejderne indenfor ældre, sundhed, handicap og psykiatri. Men 800.000 kroner er ikke meget fordelt på de 225 ansatte indenfor områderne. Knap 300 kroner per ansat pr. måned.

I øvrigt mener vi, at Ærø Kommune bør udbetale en særlig covid-19 bonus til alle frontmedarbejderne, som har måtte holde samfundet i gang under den store lock-down. Der er afsat to millioner til mere tid hos borgerne til hjemmehjælperne. Det er i princippet fire-fem nye stillinger. Ikke mange, når man påtænker, hvor stort området er og tænker på den fremtidige demografiske udvikling med flere ældre.

Vi hilser det velkommen, at maden til børnene i daginstitutionerne bliver gratis. Det vil sikre god og sund kost til alle børnene, og på den måde samtidig sikre, at det er billigere for forældre at benytte institutionerne.

Vi hilser budgetforliget velkommen, men havde gerne set, at de grønne og sociale fingeraftryk havde været større. Det må så komme efter kommunalvalget, hvor Enhedslisten så vil være med ved forhandlingerne.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

Kæmpe vindmøllelettelse i Lundeborg: - Det er simpelthen dagens bedste nyhed

Fyn

OB afværgede krise i tilbagelænet stil

Svendborg

Politi om sprængstoffets oprindelse: - Vi har nogle gisninger, men dem holder vi for os selv

CORONAVIRUS

Live: Alkoholregler får Netto og Føtex til at lukke tidligere

Svendborg For abonnenter

Torben frygter at havne i et sort hul: Skovrejsningsprojekt kan betyde syv måneder om året uden sol på grunden

Annonce