Annonce
Svendborg

Brugere glæder sig over genåbning

Der var kø ved genbrugspladsen i Svendborg, da de genåbnede tirsdag kl 10 efter at have været lukket på grund af Corona i to uger. Foto: Katrine Becher Damkjær
Godt at genbrugspladsen igen er åben, så affald ikke brændes af eller smides i naturen, mener bruger

Opfordringen var tydelig fra Vand og Affald dagen inden genåbningen af genbrugspladserne i Svendborg og Hesselager tirsdag morgen: Vent med at komme med dit affald, hvis det ikke er nødvendigt.

Og selv om genbrugspladsen i Svendborg ikke blev fuldstændig overendt, var der alligevel en del, der meget gerne ville af med både have- og byggeaffald til morgen. Den første kom klokken 8.15, en 30-35 biler ventede i kø, da genbrugspladsen lukkede op klokken 10.

Bente Boye, Lehnskov Strand:

Bente Boye, Lehnskov Strand.

Vi har holdt her siden klokken 9 i morges, det er jo dejligt vejr. Vi har mere tid i øjeblikket, og derfor har vi brugt tiden på at fjerne vores carport. Alt det byggeaffald vil vi selvfølgelig gerne af med. Det var ikke til at at komme hverken ind eller ud, så det er godt, at genbrugspladsen igen er åben.

Alfred Mortensen, Strammelsegade, Tåsinge:

Alfred Mortensen, Strammelsegade, Tåsinge.

Jeg kan jo lige så godt sidde her og kigge som derhjemme. Vejret er fint, og der er noget at se på. Jeg har noget haveaffald i sækkene bag i bilen, det er nogle grene, blade og græsafklip.

- Kunne det ikke vente til senere ?

Næh, nu har jeg haft græsset liggende i et par uger, så det ligger jo og mugner.

Lars - ønsker ikke at fortælle sit efternavn

Lars, Svendborg. Ønsker ikke at oplyse sit efternavn

Jeg har byggeaffald fra en førstesal, der er i gang med at blive renoveret i traileren. Jeg kom her for fjorten dage siden, inden de lukkede. Jeg spurgte dem dengang, hvad de gjorde i forhold til coronaen. Det var de ikke helt klar over, men da jeg kom igen om mandagen, var her lukket.

Er det nødvendigt at benytte genbrugspladsen i øjeblikket - kan det ikke vente?

Jeg synes, det er vigtigt, de lukker pladsen op - ellers risikerer man, at folk begynder at brænde affald af derhjemme, og det kan måske godt gå med havaffald, men hvis der er plast og andet skidt i, er det ikke godt. Det duer heller ikke, hvis folk smider det i naturen. For mig er det vigtigt, at de åbner, jeg har haft den her trailer holdende i fjorten dage, og jeg har yderligere femten læs, jeg skal af med.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Dødsfald For abonnenter

Nekrolog: Praktiserende læge i Rudkøbing Erik Søgaard Rasmussen var aldrig bange for at tage ansvar på sine patienters vegne

GOG

GOG forlænger med stregtalent

Svendborg For abonnenter

Tre socialdemokrater stemte ikke med borgmesteren: Splittet byråd godkender principper for søfartsskoleprojekt

Annonce