Annonce
Ærø

Brudepar fik grønt lys fra central enhed: Men parret kendte ikke hinanden, da de kom til Ærø

En nepalsisk mand og en ungarnsk kvinde forsøgte den 11. april at blive viet på Ærø. Forinden havde de fået godkendt deres papirer i den nye centrale prøvelsesenhed, men det viste sig, at parret forsøgte at indgå et proformaægteskab. Arkivfoto
Giftefogederne på Ærø Rådhus fattede forleden mistanke til et brudepar, som forsøgte at blive viet på rådhuset. Parret havde forinden fået godkendt deres ID-papirer i den centrale prøvelsesenhed, men samtaler med parret afslørede, at der var tale om proforma.

Ærø: En nepalesisk mand og en ungarnsk kvinde forsøgte torsdag den 11. april at blive viet på vielseskontoret i Ærøskøbing.

Parret havde forinden fået godkendt deres papirer i den relativt nye centrale prøvelsesenhed, men da parret kom til vielseskontoret på Ærø, fattede giftefogederne mistanke og indkaldte manden og kvinden til en samtale.

- Det viste sig hurtigt, at manden og kvinden ikke kendte hinanden. De talte ikke samme sprog, og de kunne derfor ikke kommunikere med hinanden. Der var tale om en proformaægteskab, fortæller borgmester Ole Wej Petersen (S), der undrer sig over, at den centrale enhed ikke havde opdaget, at der var tale om proforma.

- Det er jo derfor, at enheden er blevet oprettet, siger borgmesteren.

Proformaægteskabet - som altså ikke nåede at blive fuldbyrdet - blev rapporteret til den centrale enhed, oplyser borgmesteren.

- Tidligere ville vi have kontaktet politiet, men nu er det den centrale enhed, der skal kontaktes, siger han.

Ministeren på området, børne- og socialminister Mai Mercado (K), udtaler sig ikke i enkeltsager, siger hendes pressechef Martin Hein, og i øvrigt er hun gået på påskeferie.

Til gengæld har Jesper Bach, vicedirektør i Familieretshuset i Aabenraa, via mail en kommentar til sagen.

”Det er positivt, at et forsøg på snyd er blevet opdaget. Familieretshusets opgave er på baggrund af primært dokumentkontrol at kontrollere, at der ikke er tale om proformaægteskab. Det gør vi naturligvis med stor faglighed og grundighed. Men det er vielsesmyndigheden – i dette tilfælde kommunen, der møder alle parrene, og derfor har kommunerne selvfølgelig også en opgave i at sikre, at ægteskabsbetingelserne er opfyldt," skriver han i en mailen.

Ifølge Ægteskabsloven skal vielsesmyndigheden afvise at vie folk, hvis betingelserne for ægteskab ikke er opfyldt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Nu igen: To biler udsat for hærværk

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Lav en god færgeplan, der fremtidssikrer Ærø

Det er næsten fast arbejde for os på lokalredaktionen på Ærø at skrive om færger. Og det med god grund. Når man taler om kriterier for god journalistik, er væsentlighed et af de vigtigste. Og færgerne er i den grad væsentlige for ærøboerne. Færgen er livsnerven, øens puls og forbindelseslinjen til fastlandet. Hvis man som udefrakommende skal forstå, hvor vigtige færgerne er for ærøboerne, skal man bare se til Marstal, hvor et privat initiativ helt utroligt har formået at genskabe ruten mellem Marstal og Rudkøbing. Nu er Marstal ikke længere en blindtarm eller verdens ende, sådan som flere har beskrevet byen, siden færgen forsvandt. Alle kan være enige om, at færger er vigtige, men der hører enigheden som regel også op. Ligesom der er mandagstrænere efter enhver fodboldkamp, er der også 6000 sofafærgedirektører. Men alene af den grund er det med velberåd hu, at Ærø Kommune, som jo driver Ærøfærgerne, nu sætter gang i en plan for, hvordan fremtidens kommunale færgestruktur skal se ud. Borgmesteren havde ellers ønsket at vente med arbejdet, til der er nogle konkrete erfaringer fra den private konkurrent, Ærøxpressen. Men Mads Boeberg Hansen (K) insisterede på, at man skal begynde at diskutere det allerede nu, og det er en god idé. Naturligvis er det en fin idé at tage bestik af, hvilke konsekvenser den private konkurrent får for den kommunale færgefart. Men der er intet til hinder for, at man begynder at diskutere andre ting allerede nu. Er det for eksempel en god idé at sejle til Ballen eller Lehnskov, og har den plan, som før har været diskuteret og skrinlagt igen, overhovedet gang på jord? Skal de fremtidige kommunale færger være eldrevne eller hybride? Skal færgerne være større end de nuværende tvillingefærger? Og bør man planlægge en løbende udskiftning, sådan som færgedirektør Keld Møller foreslår? Der er nok at tage fat på, og den diskussion kan ligeså godt begynde nu. Der er ingen, der siger, at det, man beslutter nu, skal være bindende. Men bare det at åbne snakken kan føre nye pointer og indsigter med sig, som kan kvalificere debatten og dermed beslutningerne. Og når det kommer til at kvalificere beslutningerne, kunne det måske være en god idé at inddrage ekspertise og fagpersoner udenøs fra for at få nogle friske øjne, der ikke har aktier i ærøsk færgefart, på. Og kunne man forestille sig at inddrage ærøboerne mere, end man har tradition for? Meget tyder i hvert fald på, at færgerne og driften af dem har en vital betydning for ærøboernes livskvalitet og også for bosætning. Derfor bør politikerne i vidt omfang også forsøge at tænke nyt for at tilgodese ærøboer i almindelighed og pendlere i særdeleshed. Hvis bedre færgefart kan holde på flere borgere og måske endda tiltrække flere til øen, vil det da være smukt.

Annonce