Annonce
Fyn

Broløbet over Storebælt er aflyst

Broløbet på Storebæltsbroen har været afviklet otte gange, men løbet i 2020 er aflyst. Arkivfoto: Jørgen Hansen.
Deltagerne i Broløbet har fået besked: Løbet i 2020 er aflyst og arrangørerne forsøger at finde et ny dato i 2021.
Annonce

Nyborg: Der bliver ikke noget stort motionsløb på Storebæltsbroen i 2020.

Broløbets ledelse begyndte fredag at sende mails ud til de mere end 15.000 tilmeldte med besked om, at det ikke har været muligt at få oplyst kravene til hygiejne og sikkerhed i forbindelse med corona-situationen. Og derfor er løbet i år aflyst, og man forsøger at finde en ny dato i 2021.

I mailen til løberne står:

"Det er med stor beklagelse, at vi må meddele, at Broløbet Storebælt ikke som planlagt kan afvikles lørdag d. 19. september 2020. Det er ikke for nuværende muligt at få oplyst hygiejne- og sikkerhedskrav i forbindelse med COVID 19-situationen for en sikker gennemførelse. Som ansvarlig arrangør ser vi derfor ingen anden mulighed end at aflyse dette års løb, idet de manglende retningslinjer for større arrangementer i resten af året betyder, at vi ikke kan tilpasse en forsvarlig og sikkerhedsmæssig gennemførelse af løbet. Vi er rigtig kede af at måtte skuffe 15.000 deltagere, men som forholdene er pt. ser vi desværre ingen anden udvej."

Løbsledelsen skriver også, at den ikke er klar med en ny løbsdato, men slår fast, at der skal løbes i 2021.

Fyens Stiftstidende talte torsdag med løbslederen, Carl Haals, som oplyste, at beslutningen om aflysning af løbet den 19. september endnu ikke var truffet, men at arrangementet nærmede sig en deadline for en beslutning.

Nu bekræfter Carl Haals, at beslutningen om at aflyse er truffet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Forslået og med begge arme i gips: Bente stødte sammen med flugtcyklist - nu er cyklen også forsvundet

Annonce