Annonce
Bagsiden

Broken News: - Stop nu det fredspis - eller rejs væk fra Ærø

- Vi er mange, der mener, at tilbageflyttere skal holde deres meninger for sig selv, mener Erik Hale. Foto: Colourbox
Indfødte ærøboer er dødtrætte af tilbageflyttere, der forsøger at nedbryde fjendskabet mellem øens byer.

"Stop nu det fredspis - eller rejs væk fra Ærø". Så kontant lyder budskabet til en tilbageflyttet ærøbo, som har vakt opsigt med et læserbrev med overskriften ”Please, vil I ikke godt stoppe med at skide vores rede til?".

Budskabet står på et banner, der markerer et usædvanligt samarbejde mellem de tre gamle søfartsbyer:

- Det var noget fordrukkent sludder, hun skrev. Men hun åbnede vores øjne for, at det traditionelle fjendskab på øen kan være på vej væk. Derfor har vi dannet et netværk af ærøboer, der kan holde liv i gammelt nag, siger Erik Hale fra Marstal.

Annonce

Skulle helst ikke ses

Han bakkes op af Henning Dejrø, Ærøskøbing, og Ellen Mommark fra Søby, som har indvilliget i at møde reporteren fra Broken News på en lidt tilbagetrukken rasteplads ved Øhavsstien nær Bregninge.

- Folk skulle jo helst ikke se os tre snakke sammen, det kunne ødelægge det højt udviklede fjendskab, vores forfædre har oparbejdet gennem generationer, som Henning Dejrø formulerer det.

- Jaja, dine forfædre, måske, ikke mine, bemærker Erik Hale og udløser en fælles, rå latter.

Fri debat, men ...

Protestbevægelsen går ind for en fri - og også gerne bramfri - debat.

- Medmindre man mener noget om færger, for det er der ingen andre end ærøboer, der ved noget som helst om, siger Ellen Mommark.

De to andre nikker bifaldende, men får øje på hinanden, hvorefter Henning Dejrø ryster på hovedet med himmelvendte øjne.

Stor, lokal opbakning

Bevægelsen mener, at folk uden tilstrækkelig livserfaring generelt bør holde deres meninger for sig selv.

- Men for tilbageflyttere gælder det i tre generationer. Det vil under hver femte ærøbo have noget imod, siger Erik Hale.

- Fire. Det skal være fire generationer. Det mener fire ud af fem ærøboer, siger Henning Dejrø.

- Fem generationer. Det bakker 80 procent af ærøboerne op, siger Ellen Mommark.

Traditionel hilsen

Mødet er slut og banneret pakkes sammen.

De tre deltagere nægter på traditionel vis at give hinanden hånden og vender sig i stedet mod Deres Udsendte, mens de ruller ærmerne op og hvisler:

- Hvilken færge sagde du, du kom med?

Broken News er satire. Enhver lighed med kendte steder, begivenheder eller livsformer kan være tilsigtet og må ikke forveksles med journalistik. For ellers ...

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kultur For abonnenter

Krig og nye gæster påvirker hverdagen på Badehotellet: Sæson 7 balancerer fermt mellem feelgood og mere alvorsfulde takter

Annonce