Annonce
Svendborg

Bregninge Mølle får ansigstløft af særlig specialist

Bregninge Mølle på Tåsinge fik torsdag morgen savet to af sine fire vinger af. Der er gået råd i det store stykke træ, der udgør to af møllevingerne. Foto: Katrine Becher Damkjær
Torsdag morgen begyndte arbejdet med at tage møllevingerne af Bregninge Mølle.
Annonce

Vinden blæser iskold og hård på denne grå morgen og får metalkurven i kranen til at svaje frem og tilbage. I kurven, flere meter over jorden, er to mænd i færd med at fastgøre en sele fra en anden kran til den hvide møllevinge på Bregninge Mølle. Lidt efter regner det med savsmuld over parkeringspladsen foran møllen, hvor mølleejer Kim Holst Madsen filmer forløbet med sin mobiltelefon.

- Det er lidt sørgeligt, men det er godt, at de finder ud af, den er rådden, inden den falder ned, konstaterer han.

Vingernes dårlige forfatning blev opdaget af tømrer Bent Hartvig, som har skiftet alle vinduerne i møllen. Og det er da også Bent Hartvig selv, der netop nu hænger oppe i metalkurven og saver vingerne af i store bidder. Og selvom sådan en opgave kan lyde som noget særligt, er det slet ikke ukendt område for Bent Hartvig, der de seneste 25 år har arbejdet på forskellige møller fra Fanø til Sjælland og nu i Bregninge.

Fra venstre er det tømrer Bent Hartvig, mølleejer Kim Holst Madsen og vognmand Kim Vermø. Torsdag morgen var de tre samlet ved Bregninge Mølle, der skal have nye møllevinger. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce

Lokalt træ til vingen

- Det tager cirka halvanden måned at lave sådan en vinge, fortæller Bent Hartvig.

- Vingen skal laves af douglasgran fra Nørreskoven, og træet er allerede fundet og udvalgt, siger han.

Manden der styrer den ene kran fra parkeringspladsen er vognmand Kim Vermø. Det er ham, der skal i skoven og fælde træet og han regner med, at det bliver en gang i næste uge, at den store douglas gran begynder sin rejse fra træ til møllevinge.

Bent Hartvig er kommet ned på jorden igen.

- Nå, var det så slemt, som vi havde regnet med, spørger Kim Vermø ham.

- Det var værre, så det er godt, den kommer ned nu, svarer Bent Hartvig, inden de går ind i møllen for at varme sig på en kop kaffe.

Bregninge Mølle har netop fået skiftet alle vinduer, og det var i den forbindelse, at tømrer Bent Hartvig opdagede, at det stod slemt til med møllevingerne. Foto: Katrine Becher Damkjær
Erik Lassen, der er ansat ved Vognmand Kim Vermø A/S, og tømrer Bent Hartvig stryger til vejrs i en kran for at få adgang til de rådne møllevinger på Bregninge Mølle. Bent Hartvig har arbejdet med renovering af vindmøller i de sidste 25 år, først i eget firma og nu hos Søren Daugård Tømrer og Bygningssnedker. Foto: Katrine Becher Damkjær
Møllevingerne bliver savet af i store stykker, der forsigtigt blev hejst ned med en kran. Foto: Katrine Becher Damkjær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lokal redekoordinator om død havørne-familie: - Det er så meningsløst

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Langeland For abonnenter

Venstre vil bygge nyt plejehjem på Langeland: Forlod forhandlinger efter forgæves forsøg på enighed

Annonce