Annonce
Sport

Brasiliansk højesteret tillader afholdelse af Copa America

Brasilien vandt den seneste udgave af Copa America i 2019. (Arkivfoto). Foto: Luis Acosta/Ritzau Scanpix
Brasiliens højesteret har givet grønt lys til, at Copa America kan afholdes i landet trods coronapandemien.

Nu skulle det ligge fast. Dette års Copa America bliver spillet i Brasilien fra på søndag.

Torsdag aften dansk tid har et flertal af dommerne i Brasiliens højesteret givet grønt lys til, at de sydamerikanske fodboldmesterskaber for landshold kan blive afviklet i landet.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Annonce

Turneringen, der altså sparkes i gang søndag og slutter 10. juli, skulle oprindeligt være afviklet i sommeren 2020 i Colombia og Argentina, men blev udskudt et år på grund af coronapandemien.

Så sent som 20. maj blev Colombia frataget sin værtsrolle på grund af dødelige regeringsprotester i landet, inden det samme skete for Argentina kort efter på grund af den argentinske coronasituation.

Derefter landede værtskabet i Brasilien. Men det udløste stor utilfredshed i landet på grund af frygten for, at begivenheden vil medføre stigende coronasmitte i den i forvejen hårdt ramte sydamerikanske nation.

Efter megen uro - og sågar en udmelding fra det brasilianske landshold om, at det spiller turneringen under protest på grund af utilfredshed med det sydamerikanske fodboldforbund - endte sagen i Brasiliens højesteret.

Den består af 11 dommere, og her har et flertal altså tilladt afviklingen af Copa America.

Flere af dommerne har dog i samme ombæring givet regeringen ordre om at træffe yderligere sikkerhedsforanstaltninger.

- Det er guvernørernes og borgmestrenes opgave at få de nødvendige sikkerhedsprotokoller på plads og sikre, at de bliver overholdt, sådan at vi undgår et "Copa-virus", hvor flere bliver smittet, og nye virusvarianter opstår, skriver dommer Carmen Lucia i sin afgørelse ifølge AFP.

Brasiliens højreorienterede præsident, Jair Bolsonaro, der ofte har trodset eksperternes råd under pandemien, støtter op om afholdelsen af Copa America.

Samtidig advarer epidemiologer om, at Brasilien i øjeblikket står over for en ny smittebølge, og at en stor international sportsbegivenhed som Copa America vil kunne forværre situationen.

Ifølge en opgørelse fra Johns Hopkins University har Brasilien med knap 214 millioner indbyggere registreret 479.515 coronarelaterede dødsfald under pandemien.

/ritzau/

Annonce
Ærø For abonnenter

Succes i Borgnæs: Skurvogn omdannet til cafe

Danmark

Mandagens coronatal: 785 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv

Stor manøvre i sydfynsk bilbranche: C.A. Larsen overtager Citroën og Opel

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Kristian vil have lovlige gaderæs: - Det er en sport, der bør ligestilles med fodbold og håndbold

Ærø

Sidste chance: Eneste vaccinested på Ærø lukker

Svendborg

Sort Audi stjålet i Hesselager: Politiet har en mistænkt i kikkerten

Debat For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Coronasplittelsen må ikke slå rødder

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Sport

16-årige Viktor var ikke i tvivl: OL-guld var på radaren allerede i 2010

Ærø For abonnenter

20 timer i røg og damp: Michael måtte bore sig vej ind i boksen, da håndtaget faldt af

Sport

Mens du sov: Danmark får ny medalje og Norge satte verdensrekord

Svendborg

Narkosalg, afpresning og vold: To svendborgensere fængslet

Erhverv For abonnenter

Brugsforening standser blødning med omstridt butikslukning: - Det var mit lille barn

Ærø

Gratis færger alle dage med Ærøfærgerne

Annonce