Annonce
112

Brand i Falsled Kro: Personale og gæster slukkede ilden i fællesskab

Takket være personale og gæster lykkedes det allerede inden brandmandskabets ankomst at få slukket ilden i en skorsten på Falsled Kro. Foto: Torsten Cilleborg
Med en stige, haveslanger og pulverslukker lykkedes det for personalet og gæsterne at få slukket skorstensbrand i Falsled Kro, inden brandvæsenet nåede frem.

Fyn: Takket være en hurtig indsats fra både personale og gæster lykkedes det søndag eftermiddag at forhindre en større katastrofal brand på Falsled Kro på Sydvestfyn.

Med haveslanger, stige og pulverslukkere lykkedes det at begrænse en skorstensbrand i den flere hundrede år gamle stråtækte bindingsværkskro så meget, at da brandfolk nåede frem var ilden stort set slukket. Kroen er et kendt navn på den danske restaurantscene, og i februar havde mange forventet, at den skulle have haft en af de eftertragtede Michelinstjerner.

Med meldingen om brand i den gamle kro rykkede brandmandskab fra Faaborg, Glamsbjerg og Assens af sted, mange med tanke på, hvad der har overgået andre legendariske steder i landet, blandt andet Svinkløv Badehotel i Nordjylland, som i 2016 brændte helt ned til grunden.

Annonce
Henrik Lindekilde, indsatsleder i Beredskab Fyn, havde frygtet det værste, da han og brandmandskabet blev kaldt til brand i den flere hundrede år gamle Falsled Kro. Foto: Torsten Cilleborg

- Det var med hjertet længere oppe i halsen end sædvanligt, da vi hørte, der var tale om Falsled Kro, erkender Henrik Lindekilde, indsatsleder i Beredskab Fyn.

Skorsten i køkkenet

Eftersom personale og gæster allerede havde været i gang med at slukke ilden i skorstenen var den værste frygt ovre, da brandfolkene gik i gang med deres arbejde, og den ekstra tankvogn fra Assens blev der ikke brug for.

Ilden var opstået i en skorsten, som bruges under madlavning i køkkenet på kroen, og der bliver næppe brug for yderligere brandundersøgelser.

- Det kunne være gået grueligt galt med det gamle stråtag, men heldigvis endte det godt. Vi har lukket sagen, fordi der ikke er noget mistænkeligt ved den. Det er, hvad der kan ske i en skorsten, siger Kenneth Taanquist, vagtchef i Fyns Politi.

Selv om ilden var slukket rev brandfolkene alligevel nogle kvadratmeter stråtag op på kroen for at være sikker på, at der ikke var noget, som lå og ulmede.

Køkkenet og skorstenen ligger ikke sammen med de 20 værelser på kroen, og branden får derfor ikke konsekvenser for gæsterne. Derfor bliver der heller ikke tale om, at de skal indkvarteres andre steder.

Annonce

Ingen Michelinstjerne

Kroens historie går tilbage til 1500-tallet, og i 1744 blev den tildelt titlen som Kongelig privilegeret gæstgiveri, da grev Reventlow fik bevilling til at brygge brændevin og holde værtshus på kroen.

I 1970'erne satte køkkenchefen Michel Michaud Falsled Kro på landkortet med fransk gastronomi. Han tog i 1976 til Kong Hans i København, og herefter overtog Jean Lieffroy køkkenet, som han forfinede yderligere i 37 år som køkkenchef.

Med stigen kunne personale og gæster selv begynde slukningen af ilden i skorstenen. Foto: Torsten Cilleborg

I februar i år mente mange, at restauranten blev snydt for en Michelinstjerne ved årets uddeling. Der var opbygget en større forventning, efter at Michelin havde lagt billeder fra kroen på sociale medier op til uddelingen.

- At der ikke var en stjerne i posen til Falsled Kro denne gang kommer bag på mig Faktisk er det svært at komme i tanke om et mere Michelin-agtigt sted end Falsled Kro, skrev Søren Frank, mad- og vinredaktør i Berlingske Tidende.



Det var med hjertet længere oppe i halsen end sædvanligt, da vi hørte, der var tale om Falsled Kro.

Henrik Lindekilde, indsatsleder, Beredskab Fyn.
Annonce
Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Blev landskendt for at drikke sit eget tis for åben skærm: Nu kaster 33-årige Camilla sig ud på en vanvittig rejse

Danmark

Søndagens coronatal: 353 nye smittede det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Kultur

Har sejret sig ihjel: 20 år gammel Svendborg-forening er nedlagt

Langeland For abonnenter

Langeland kan ikke tillade sig at have hellige køer: Friplejehjem gør det fantastisk - det offentlige er ikke nødvendigvis det bedste

Forbrug

Tilbud onsdag aften: Du får ekstra 50 procent rabat på datovarer i supermarkeder

Erhverv For abonnenter

Nyt fra Svendborgs erhvervsliv: Altmuligmanden tjente 10 millioner, og nu er der kun to ejere af begravelsesforretningen

Svendborg

Mere fokus på farlige skoleveje: Politikere afsætter tre millioner til cykelstier

Navne For abonnenter

25 år med campingpladsen som arbejdsplads: - Det har ikke altid været lige nemt

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Debat

Landsby i forfald: Et trist syn møder os på vejen gennem Nr. Broby

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Kultur

Tre mænd med hjerteproblemer løb for livet til HCA Marathon: For 10 måneder siden kunne Allan, Thomas og Brian blot løbe 100 meter

Tyskland

Live: Valgprognoser giver lille forspring til SPD - følg gyservalget i Tyskland

Svendborg

Mange er blevet testet: Coronavirus er på retur i Svendborg

Svendborg For abonnenter

Først blev de smidt ud - nu dukker de op på nye lister: Se her, hvor de afviste kandidater stiller op

Svendborg

Uheld på Svendborgsundbroen: Person lettere tilskadekommen

Annonce