Annonce
112

Brancheforening: Tjek op på køber, inden du sender varen

Kommunikationschef Henrik Theil, FDHI. Pressefoto
Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) ser mange variationer af svindel og falske indkøbere og opfordrer sine medlemmer til bedre kontrol

Svendborg: Kommunikationschef Henrik Theil, Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH), ser mange varianter af bedrageri over for internetbutikker.

- Man forklæder sig for eksempel som kommune eller som en virksomhed og ringer og siger, at "det er da et rigtigt godt tilbud, I har på de der kontorstole. Dem vil vi rigtig gerne købe nogle af". Og så opgiver man kommunens rigtige betalingsoplysninger - et såkaldt EAN-nummer, men et falsk navn og telefonnummer, som der kan ringes tilbage på.

- Derefter siger man, at man gerne vil have stolene leveret til en eller anden pakkeboks eller adresse, hvor kommunens folk senere vil komme og hente dem. Eller man står selv parat og kvitterer med falsk navn for modtagelsen til fragtmanden.

- Vi bliver ofte overrasket over kreativiteten og det relativt høje professionelle niveau, bedrageriet foregår på, siger Henrik Theil.

Og det er oftest netbutikkerne, der bliver sorteper.

- Der er mange varianter af den type svindel, men ofte opdages den først, når betalingen udebliver, fordi kommunen eller virksomheden ikke vil kendes ved regningen.

- Det er næsten altid sælger, der bliver taberen, siger han.

Det sker også, at kommunen - eller hvis det er en virksomhed - ved uopmærksomhed kan komme til at betale for nogle varer, de ikke har fået .

Henrik Theil opfordrer derfor sælgeren til ikke at lade sig formilde eller lokke af en god handel uden først at kontrollere, at kunden er den, han eller hun udgiver sig for.

- Ring til kommunens eller virksomhedens hovednummer, spørg efter det navn, der er opgivet, og kontroller, at det er den rigtige køber. Ofte har man jo fra svindleren fået opgivet falsk navn og et nummer til en telefon med taletidskort, siger han.

- Man skal bare én gang have prøvet at blive udsat for de her falske indkøbere, så sørger man for at tjekke dem hver gang, siger Henrik Theil.

Annonce

Hvad betyder EAN?

EAN står for European Article Number og er et nummer, som alle offentlige institutioner skal have.

EAN-nummeret bruges primært, når en virksomhed skal foretage e-fakturering til det offentlige.

EAN-nummeret kan rekvireres fra den kommune eller region, den offentlige institution befinder sig i.

EAN er dog ikke helt retvisende, eftersom systemet er blevet udvidet til hele verden og ikke længere kun dækker Europa. Det internationale navn er ”global location numbers” og kan forkortes til GLN.

EAN bruges stadig som betegnelsen for dette nummer, da det er det mest anvendte navn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Min Mening: Tag en social pause

Jeg har her i februar gjort noget vigtigt for mit mentale velbefindende: Taget en lang pause fra mit, og alle andre danskeres, foretrukne sociale medie – Facebook. Måske ikke noget stort spring for menneskeheden, og jeg kan nok ikke sælge filmrettighederne for nogen stor sum, men for mig en frisættende begivenhed, i al dens maskinstormer-agtige banalitet. Jeg har været en del af produktet, Facebook sælger siden 2008, og jeg har – med nogen skam og undren at melde – i perioder brugt langt mere tid på fænomenet, end jeg bryder mig om at tænke på. Ikke at jeg bør føle nogen form for skam. For reklamemediet Facebook er jo netop designet til, at dets brugere SKAL spendere tid på det, og det helst i stride strømme. Snedig adfærdspsykologi indgår i Facebooks berømte algoritmer, der alene handler om at holde brugerne fast. Få dem til at ”engagere sig”, som det hedder på socialt mediesprog. Nu tror jeg heldigvis på personligt ansvar, så jeg foretrækker at se mig selv som bruger af Facebook. Ellers var ”offer for” måske en mere nærliggende betegnelse. Netop tidsforbruget, kombineret med stadigt mindre relevant indhold gjorde udslaget. Algoritmen er så viseligt indrettet, at den altid vil servere mere af det, den opdager, at man kan lide. Klik på kattevideoer fører til flere kattevideoer. Og har man, som jeg, en tendens til mest at klikke på nyhedsstof, fyldes ens feed ubønhørligt af alskens skræk og rædsel: Klimakriser, flygtningekriser, finansielle kriser, vold, trafikdrab – you name it. Og det i mængder, der hurtigt kan gøre selv den mest robuste sjæl ked af det. Man bliver med andre ord stopfodret med negative historier og ender nemt med at tro, at verden vitterligt ser ud, som ens Facebook-feed beskriver den. Og man glemmer at lægge mærke til alt det gode, smukke og meningsfyldte, den virkelige verden omgiver os med. Ideen var ellers god. Facebook startede som et bud på at forbinde alle med alle andre. Venner, familier, kollegaer kunne uafhængigt af tid og rum holde forbindelsen, let og uforpligtende. Men som med alt andet på nettet fulgte den ekstreme kommercialisering lige i hælene på den fine ide. Og over årene er Facebook endt som en noget skandaliseret, multi-milliard, global reklamemastodont. Adskillige historier om kriminel håndtering af brugerdata, påvirkning af demokratiske valg, skatteunddragelse, senatshøringer og EU-undersøgelser flyder tæt i mediets kølvand. Og så er der det med indholdet. Facebook er stort set ukurateret, og hvem som helst kan påstå hvad som helst. Helt omkostningsfrit. Man kan endda blokere sine kritikere, så den version af virkeligheden, man ønsker at forkynde, står helt uimodsagt og skarpt. Med andre ord er Facebook et perfekt redskab til spredning af fake news, alle hånde konspirationsteorier og underlødige politiske holdninger. Et faktum mediet gennem årene ikke har haft den store lyst til at anerkende. Facebook har indtil videre vendt håndfladerne opad og nægtet at tage ansvar for det indhold, dets brugere lægger op. Tiderne skifter, og vi ser nu vage forsøg på at fjerne indhold i strid med ”fællesskabets” – altså Facebooks egne – regler. Men det er for lidt og for sent. Vi er langt væk fra det sociale udgangspunkt, og tilbage er reklamer, ligegyldighed, og alt for lidt af det personlige indhold, man engang loggede på for at se, like og dele. At vinke farvel til Facebook er på den baggrund nærliggende, men hvad sætter man i stedet for? Gode bud er historier, fordybelse og eftertanke leveret i form af litteratur, der efter sigende gør en til et mere empatisk menneske. Andre bud findes naturligvis. Hovedsagen er, at man tager kontrollen tilbage og retter sin tid og opmærksomhed mod verden omkring os.

Ærø For abonnenter

HF & VUC på Ærø ramt af besparelser: Lærere sat 25 procent ned i tid og løn

Annonce