Annonce
Svendborg: Tøjbutikken Hjalfe, som ligger i Gerritsgade, havde i weekenden ubudne gæster.
Mellem lørdag klokken 15 og mandag klokken 8.58 har ukendte gerningsmænd brudt et vindue op til et baglokale til tøjbutikken, og inde i selve butikken har tyvene rodet godt rundt i butikkens varer.
- Det hele lå smidt ud over gulvet, og butikken vurderer, at der stjålet for cirka 4000 kroner, siger Christian Billesø, politikommissær ved Fyns Politi i Svendborg./anbi
Annonce