Svendborg: Almindeligvis siger man, at der ikke er røg uden ild. Det samme gør sig ikke gældende for lugten af noget brændende.
Omkring Ørbækvej i Svendborg kan man søndag formiddag opleve, at der lugter brændt i området. Der er dog ingen fare eller ildebrand på færre, selvom lugten ganske rigtigt kan minde om det.
Vagthavende ved Beredskab Fyn Kenneth Hørdum forklarer, at det er landbruget som er i gang med at flytte dybstrøelse og det er det, der giver en lugt af brændt olie.
- Det er nogen i landbruget som flytter dybstrøelse. Det er det halm, man ligger som bund til dyrene i en stald. Det kan godt have en markant lugt af brændende olie, når man prikker hul eller roder i det, men der er altså ingen brand nogle steder, siger Kenneth Hørdum. /Midol