Annonce
Danmark

Borgmestre ser skattestigninger efter udligningsudspil

Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Ifølge Jyllands-Posten forventer en række borgmestre at hæve skatten, hvis udspil bliver til konkret reform.

En række borgmestre, hvis kommuner står til at miste tilskud eller skulle betale mere i regeringens udspil til en udligningsreform, siger til Jyllands-Posten, at de forventer at måtte hæve skatten.

Annonce

Der er blandt andet tale om kommunerne Rudersdal, Solrød, Lejre, Lemvig og Favrskov, hvor borgmestrene ikke vil afvise skattestigninger, når kommunen skal sende mere til andre kommuner.

- Vi har ikke diskuteret det i byrådet endnu, men jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at det her kommer til at ende med en skattestigning. Vel at mærke hvis det nuværende forslag fra regeringen bliver en realitet, siger Venstreborgmesteren i Solrød, Niels Hörup, til avisen.

Udligningssystemet omfordeler penge fra velhavende kommuner til mindre velhavende kommuner. Det sker via en kompliceret nøgle, og systemet har i årevis fået kritik for at være uigennemsigtigt.

Den socialdemokratiske regering kom i slutningen af januar med sit udspil til en reform af systemet. Som del af reformen vil regeringen give kommuner lov til at hæve skatten.

Det vil så blive modsvaret af en sænkelse af bundskatten i hele landet. Dermed vil det samlede skattetryk for alle danskere ikke stige, men kan dog stige for borgerne i de kommuner, der hæver skatten.

Jyllands-Posten refererer til udregninger fra den borgerlig-liberale tænketank Cepos.

Ifølge tænketanken kan skatten stige med omkring 1200-1300 kroner årligt for en almindelig familie i kommuner som Lemvig og Lejre. Og betydeligt mere i de velhavende kommuner nord for København.

Sænkelsen af bundskatten vil modsat - ifølge beregningerne - give en almindelig familie et plus på 900 kroner.

- Vi vil have flere penge ind i systemet, så vi kan afbøde konsekvenserne for den enkelte familie og kommune, der står til et stort skattesmæk med regeringens udspil, siger Venstres politiske ordfører, Sophie Løhde, til Jyllands-Posten.

Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, siger, at det selvfølgeligt vil koste nogen noget, når man laver udligning.

- For det er klart, at når man vil bruge flere penge på kommuner, der har det svært, skal de penge komme et sted fra, siger han til Jyllands-Posten.

/ritzau/

Effekt af udligning
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Danmark

Funding: Nu har Mette Frederiksen kun Venstre tilbage

Der var én, der var to, der var tre, der var fire, der var fem på cykeltur ... Sådan lyder det i den gamle børnesang "10 små cyklister". Og teksten minder lidt om forhandlingerne om en reform af udligningsordningen. Ligesom cyklisterne faldt fra en for en, indtil der kun var én lille kæk cyklist tilbage, så er regeringens forhandlingspartnere også lige så stille forsvundet ud af forhandlingslokalet, så der nu kun de facto er et parti tilbage. Liberal Alliance og Konservative var de første til at ryge ud, og i denne uge meldte Dansk Folkeparti sig reelt ud af forhandlingerne i et interview her i avisen Danmark. Godt nok sidder partiet stadig med ved bordet, men Kristian Thulesen Dahls forslag om at skrotte det eksisterende udligningssystem og indføre en fælles kommuneskat er lige så realistisk som eksistensen af julemandens værksted. Men døden skal have en årsag, og Kristian Thulesen Dahl skal kunne forklare, hvorfor han ikke kommer til at gå med i en aftale, og det var det, han gødede grunden for i interviewet. Det efterlader ét parti tilbage. Nemlig Venstre. Efter en lille måneds maskeradespil, er vi nu langt om længe der, hvor forhandlingerne skal til at gå i gang. Alt indtil nu har været opvarmning, det er nu, det bliver alvor. Men hvad med regeringsblokken, tænker den opmærksomme læser måske? Den kan regeringen jo også danne flertal med. Ja, teoretisk, men det kommer S ikke til at gøre. Det vil regeringen ikke, det tør den ikke. Risikoen er simpelthen for stor. En ren rød aftale om kommunernes økonomi ville give Venstre og Dansk Folkeparti muligheden for at køre hårdt på Socialdemokratiet i alle de kommuner, hvor der ikke bliver guldregn, og det går ikke - slet ikke året før et kommunalvalg. Og heldigt for Socialdemokratiet har Venstre også al mulig grund til at gå med i en aftale. Selv om det den seneste måned har virket til, at partiet har været ganske kritisk, så har Venstre gjort alt for at holde sig spilbar. Man skal lægge mærke til, hvordan Venstres kritik primært er gået på proces. Hvorfor lægger regeringen ikke beregningerne frem? Hvorfor udleverer regeringen ikke alle tallene? Hvorfor er der fejl i beregningerne? Der er ikke blevet sagt noget af Venstres forhandlere, der har gjort det umuligt for partiet at indgå en aftale. Modsat tilfældet med Kristian Thulesen Dahl. På indholdssiden har Venstre krævet, at staten pumper en ekstra milliard ind i udligningssystemet, at de socialdemokratiske vestegnsborgmestre ikke favoriseres, at det såkaldte finansieringstilskud på 3,5 milliarder kroner bliver en del af forhandlingerne, og at ingen danskere får skattesmæk som konsekvens af reformen. Alle krav, hvor regeringen bør kunne give indrømmelser. I det hele taget må man bare sige, at Venstre har spillet sine kort dygtigt. Makkerparret Sophie Løhde og Troels Lund Poulsen har i den grad haft fat, hvor det gør ondt på regeringen, og de to har bevist at man ikke skal undervurdere deres evner ud i det politiske spil. Ved at trække forhandlingerne i langdrag, har de givet medierne tid til at grave sig ned i materialet - eller mangel på samme - og ud af det er der kommet en lang række historier, der har udvandet regeringens ellers overbevisende førstehåndsindtryk. Det har været tydeligt, at venstrefolkene har forsøgt at koble sig på borgmestrenes frustration. Både deres egne, men så sandelig også de socialdemokratiske af slagsen. Særligt den socialdemokratiske borgmester i Hjørring Kommune Arne Boelts dramatiske kritik af regeringen er blevet forsøgt annekteret af Venstre. Lidt ligesom da Mette Frederiksen under diskussionen om regionernes fremtid ikke kunne åbne munden, uden hun erklærede sig enig med Venstres Stephanie Lose. Og det har været klogt på den måde at alliere sig med det kommunale Danmark. Venstre har i sit forsøg på at trække forhandlingerne ud hele tiden skullet passe på ikke at lægge sig ud med partiets kommunale bagland. Landets borgmestre - røde som blå - skriger på en reform af udligningsordningen, så hvis der begyndte at sprede sig en stemning af, at Venstre var i gang med at obstruere det, ville Jakob Ellemann-Jensen hurtigt få kærligheden at føle. Og netop derfor ender forhandlingerne også efter alt at dømme med en aftale med Venstre. Det er i både Mette Frederiksens og Jakob Ellemann-Jensens interesse. Men sidstnævnte har dygtigt formået at udnytte situationen til at få vist, at Danmarks liberale parti ikke er så bovlamt, som man ellers kunne tro. Der er stadig én kæk cyklist tilbage.

Svendborg

Statsministerbesøg i Svendborg: Spørgelystent publikum holdt Frederiksen til ilden

Annonce