Annonce
Ærø

Borgmester til de ærøske forbrugere: Hvis du handler lokalt i dag, vil butikken også være der i morgen

Det er næsten en sport for borgmester Ole Wej Petersen at købe lokalt. Foto: Geir Hauksson
Borgmester Ole Wej Petersen (S) køber alt, hvad han skal bruge, på Ærø. Det er kun de varer, han ikke kan få øen, som han køber udenøs. Han mener, det er nødvendigt at støtte de lokale handelsliv, for ellers vil det uddø.
Annonce

Ærø: Sidst Ole Wej Petersen (S) skulle købe et nyt fjernsyn, købte han det hos Kopa Radio i Marstal.

- Jeg kunne aldrig finde på at købe et fjernsyn udenøs. Når jeg køber det lokalt, ved jeg, at jeg får en service, som jeg ikke kan få andre steder. Hvis noget går i stykker, tager Kopa det tilbage og reparerer det, og jeg har det godt med at vide, at jeg støtter det lokale handelsliv, siger borgmesteren, der også håber, at andre ærøboer vil tænke sig om, når de handler.


Ærø er lidt beskyttet, fordi der ikke er en bro, og derfor har vi stadig et godt butiksliv på øen.

Ole Wej Petersen (S), borgmester i Ærø Kommune


- Det er nødvendigt at handle lokalt. Hvis du handler lokalt i dag, vil butikken også være der i morgen. I Svallerup (syd for Kalundborg, red.), hvor jeg er vokset op, er der stort set ingen butikker tilbage. Og i Ryslinge, hvor min svigermor bor, er der stort set heller ikke nogen butikker tilbage. Ærø er lidt beskyttet, fordi der ikke er en bro, og derfor har vi stadig et godt butiksliv på øen, siger Ole Wej Petersen.

Han mener, at Ærø Turist- og Erhvervsforening gør meget for at styrke det ærøske handelsliv - blandt andet ved at markedsføre klistermærket "Købt på Ærø", som bliver sat på alle julehandles gaver.

Kommunen støtter også julehandlen. Den har for eksempel støttet julebelysningen i byerne, når der har været brug for det - og så køber den også sine julegaver lokalt.

- Her på rådhuset har vi købt årets julegaver til medarbejderne lokalt, siger borgmesteren.

Afdelingerne står selv for gaveindkøbene, så han tør ikke sige, hvad der for eksempel bliver indkøbt i ældre- og sundhedsafdelingen eller i park- og vejafdelingen.

- Men her på rådhuset har vi i hvert fald prioriteret at købe lokalt, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce