Annonce
Ærø

Borgmester: Regeringen sætter Ærø Kommune pistolen for panden

Ole Wej Petersen, borgmester på Ærø, mener det er uretfærdigt, at regeringen kræver penge fra kommunen for selv at støtte Ærø Museum. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær
Borgmester Ole Wej Petersen (S) mener, det er uretfærdigt, når kulturministeren kræver, at Ærø Kommune skal støtte Ærø Museum med 400.000 kroner, for at museet kan få det samme beløb fra staten.

Ærø: Regeringen sætter pistolen for panden af Ærø Kommune, når de kræver, at kommunen skal give et tilsvarende beløb for at ville støtte Ærø Museum med 400.000 kroner. Det mener borgmester Ole Wej Petersen (S).

I et brev til Ærø Museum skrev borgmesterens partifælle kulturminister Joy Mogensen i et brev til Ærø Museum, at der ikke kunne blive tale om et permanent forhøjet tilskud, fordi man skal i gang med en reform af blandt andet støttestrukturen, men at Ærø Musuem kan få de 400.000 kroner som et ekstraordinært tilskud i 2020 "på betingelse af, at Ærø Kommune ligeledes opretholder sin tilsvarende tilskudsforhøjelse."

- Det er altså svært at sige nej til 400.000 fra staten til en af vores kulturinstitutioner. Vi kommer i noget af et dilemma, siger Ole Wej Petersen og mener, det er en forkert fremgangsmåde.

Hvad skulle de have gjort i stedet for?

- De skulle have tilbudt at støtte museet uden at stille krav til kommunen. De kunne måske stille krav til kommunen om et eller andet minimumsbeløb, som vi støtter museet med, men det gør vi alt rigeligt i forvejen. De stiller krav om, at vi skal hjælpe museerne uden at tænke på, hvad vi giver i forvejen. Det er lidt uretfærdigt, når vi i forhold til så mange andre kommuner giver så meget, som vi gør, siger han.

Fyns Amts Avis har forsøgt at få et svar fra vikarierende kulturminister Rasmus Prehn, men han er bortrejst i sin egenskab af udviklingsminister, oplyser Kulturministeriets presseafdeling.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce