Annonce
Ærø

Borgmester om el-færgesagen: - Der er intet nyt fra vestfronten

Der er stadig ikke sat punktum i den sagen om el-færgen Ellen. Arkivfoto: Søren S. Nielsen
Selvom borgmesteren lovede, at der ville komme en afslutning på tvisten mellem Ærø Kommune og Søby Værft, så var der torsdag stadig ikke sat punktum i sagen. Borgmesteren håber, at det sker i løbet af fredagen.

Ærø: Sagen, der handler om penge og aflevering af el-færgen Ellen, er stadig ikke afsluttet.

Det fortæller borgmester Ole Wej Petersen (S) med en vis træthed i stemmen, da Fyns Amts Avis kontakter ham for at få seneste nyt.

- Der er stadig ikke noget nyt fra vestfronten. Jeg håber meget, at sagen bliver afsluttet i morgen (fredag, red.), men jeg kan af gode grunde ikke vide mig sikker. Jeg ved det først, når der er sat nogle underskrifter, og så skal jeg nok melde ud, siger borgmesteren.

I de seneste uger har kommunalbestyrelsen været samlet to gange bag lukkede døre for at behandle et punkt om el-færgen. Der er forlydenheder om, at sagen drejer sig om et krav, som Søby Værft har sendt til kommunen.

Borgmesteren har tidligere overfor avisen bekræftet, at sagen drejer sig om penge, men mere har han ikke villet sige om sagen.

Han mener dog stadig, at el-færgen kan komme ud at sejle 1. august, selvom færgen endnu ikke er leveret til Ærø Kommune.

- Færgeselskabet skal have seks uger til prøvesejlads, og det kan stadig nås inden for tidsrammen, siger han.

Nedtælling til jomfrurejse

I denne serie tæller vi med små og store historier ned til, at Ærøs elfærge, MF Ellen, første gang sejler med passagerer.

Den 17. juni skulle oprindeligt have været første dag, Ellen var i drift. Den dato blev 1. april skubbet frem til 1. juli.

Den 1. juni, hvor Ellen blev døbt, var der 30 dage tilbage til søsætningen 1. juli.

Nu er jomfrurejsen udsat til 1. august, og der er dermed nu 55 dage til.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

93-årige Ruth troede, det var slut, da coronaen ramte: - Jeg ved ikke, om jeg bare har været heldig

Annonce