Annonce
Langeland

Borgmester: - Jeg smiler med det ene øje, græder med det andet

Der var en tynget stemning på gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde, hvor meldingen om, at Langeland Kommune får 18 millioner kroner mindre i særtilskud end ønsket gav anledning til stor bekymring. Fra venstre kommunaldirektør Benny Balsgaard, borgmester Tonni Hansen (SF) og vicekommunaldirektør Jani Hansen. Foto: Catrine Madelaire
Langeland får 40 millioner kroner i tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner - 18 millioner færre end søgt

LANGELAND: - Jeg smiler med det ene øje og græder med det andet.

Med dette billedsprog forklarede borgmester Tonni Hansen (SF) ved kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgetforslaget mandag eftermiddag, hvordan han har det med, at Langeland Kommune får 40 millioner kroner i 2020 fra statens pulje til de økonomisk særligt vanskeligt stillede kommuner. På den ene side er det mere end for 2019, hvor kommunen modtog 36 millioner, og Langeland får næstmest i hele landet. På den anden side er der langt op til de 58 millioner, der var søgt om.

Beslutningen fra Social- og Indenrigsministeriet har sat Langeland under hårdt pres. I budgetforslaget regner man med anlæg for 15,4 millioner kroner og betaling af renter og afdrag på gæld for 16,4 millioner kroner. Det var der ikke helt dækning for, men man ville kunne klare sig med et mindre, såkaldt kassetræk - altså at man henter noget i den gode kassebeholdning, kommunen har.

Men havde regnet med at hive 8,5 millioner kroner ud af kassen. Men som det ser ud nu, hedder det altså 26,5 millioner kroner. Man kan naturligvis forhandle sig frem til noget andet under den resterende del af budgetfasen.

Specielt to store områder stikker af, når det drejer sig om udgifterne. Flere ældre har brug for pleje og omsorg, og der skal også bruges flere penge på det specialiserede socialområde - der er flere børn med "ondt i børnelivet", som borgmesteren formulerede det, og flere voksne med brug for pleje og omsorg.

Noget, der presser kommunernes økonomi, er regninger fra regionerne, som skal dække kommunal medfinansiering af udgifterne til sundhed.

- Det er sådan set i ok, at kommunerne skal bidrage, men det er absolut ikke i orden, at økonomien ikke følger med, og at vi ikke kan få at vide, hvad regningerne dækker over. Langeland Kommune skal betale 70 millioner kroner, og kommunerne har samlet beklaget sig til ministeriet, men det har ikke hjulpet. Landspatientregistrets data duer ikke, og vi skal bare betale - eller staten tager selv. Det er uhørt, nævnte Tonni Hansen.

Annonce

Uholdbar situation

Men samlet set er situationen for Langeland uholdbar, og det kan man lige så godt være ærlig om, mente borgmesteren.

- Der bliver arbejdet benhårdt i udvalgene for at gøre noget ved det, og vi fortsætter analysearbejdet frem til et strategiseminar i februar 2020, tilføjede han.

Som tidligere afviste borgmesteren at skrue på skatten. Langeland har landets højeste kommuneskat med 27,8 procent, så der er ikke mere at hente.

- Vi kan synes, at det er helt urimeligt, at kommuner som Gentofte og Frederiksberg kan nøjes med 22,8 procent og have en så god økonomi, at de dårligt ved, hvad de skal bruge pengene til, mens vi er så pressede, fremhævede Tonni Hansen.

Udligningsreform nu

Tonni Hansen har bedt om, at Langeland Kommune kan få et udviklingspartnerskab med Social- og Indenrigsministeriet, som har lovet ham snarest at vende tilbage for, hvordan det i givet fald skal gøres.

Og så lagde borgmesteren ikke skjul på, at selv om Langeland ikke fik de 58 millioner kroner denne gang, så vil man fortsætte med et søge et tilsvarende beløb i årene fremover, hvis ikke man får den udligningsreform, som mange kommuner efterspørger.

- Vi drømmer alle om at få den her udligningsreform, så vi i kommunerne ved, hvad vi har at gøre med, sagde borgmesteren.

Annonce
Forsiden netop nu
Ærø

Det flyder med vildsvin: Nummer seks drevet i land på Ærø

Leder

Fyns Amts Avis mener: God langelandsk reaktion på ministeropråb

Den digitale infrastruktur har nogle steder på Langeland mindet lidt om en dårligt holdt grusvej, men nu kan bedre tider være på vej. Der er i hvert fald grund til at rose langelænderne for at gå helhjertet til værks i forsøget på at få del i bredbåndspuljen denne gang. En håndfuld projekter er med i ansøgerfeltet, og så kan vi kun krydse fingre for, at så mange langelandske projekter som muligt finder nåde for de kritiske blikke i Energistyrelsen, når de sidste 98 millioner kroner i bredbåndspuljen fordeles i december. Der er ingen tvivl om, at pengene vil kunne gøre en stor forskel på øen. Formuleringen bedre sent end aldrig passer meget godt til de langelandske ansøgninger. Tidligere energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har gæstet Langeland, mens han stadig var minister, og dengang opfordrede han langelænderne til at gå langt mere offensivt til værks i kampen om få forbedret bredbåndsforbindelsen på øen. Dengang var det nemlig småt med ansøgninger til puljen, der nåede frem til Energistyrelsen. Kritikken lød blandt andet på, at hele ansøgningsprocessen var snørklet og kompliceret. Responsen var da også positiv. Der blev udvekslet informationer og råd til, hvilken vej langelænderne skulle gå for at slippe gennem nåleøjet, og nu kan vi se resultatet af det. Langt flere ansøgninger til bredbåndspuljen er nu på vej. Puljen bidrager til, at de lidt tyndt befolkede områder sakker mindre agterud på den digitale front. Og det betyder jo ikke kun, at Netflix kører bedre, at vi kan læse og sende emails og ungerne kan spille online. Det sker såmænd også, men næsten endnu vigtigere er det, at erhvervslivet vil blive styrket, hvis det lykkes at hale nogle bredbåndsmillioner til Langeland. Det er afgørende for udviklingen af et hvilket som helst område, og derfor naturligvis også Langeland. Det er svært at lokke virksomheder til digitale ørkener, og endnu sværere at drive dem der. Så galt er det naturligvis ikke alle steder på Langeland, men der er god plads til forbedringer på dele af øen. Derfor er det også ærgerligt, at den nye regering ikke agter at videreføre puljen. Det er en klar svækkelse af indsatsen for at bringe Danmark i balance. Det er selvfølgelig heller ikke regeringens motto, men den må have en klar interesse i, at hele landet bidrager til fremdriften. Håbet må på den baggrund også være, at når regeringen nu som lovet evaluerer udkommet af bredbåndspuljen, så bliver konklusionen, at det er en god idé at sparke nogle millioner ud til de områder, der trænger til en opgradering af den digitale infrastruktur.

Ærø

Invasionen fortsætter: Nu er der fundet fem døde vildsvin på ærøske kyster

Annonce