Annonce
Langeland

Borgmester: - Jeg smiler med det ene øje, græder med det andet

Der var en tynget stemning på gårsdagens kommunalbestyrelsesmøde, hvor meldingen om, at Langeland Kommune får 18 millioner kroner mindre i særtilskud end ønsket gav anledning til stor bekymring. Fra venstre kommunaldirektør Benny Balsgaard, borgmester Tonni Hansen (SF) og vicekommunaldirektør Jani Hansen. Foto: Catrine Madelaire
Langeland får 40 millioner kroner i tilskud til særligt vanskeligt stillede kommuner - 18 millioner færre end søgt

LANGELAND: - Jeg smiler med det ene øje og græder med det andet.

Med dette billedsprog forklarede borgmester Tonni Hansen (SF) ved kommunalbestyrelsens 1. behandling af budgetforslaget mandag eftermiddag, hvordan han har det med, at Langeland Kommune får 40 millioner kroner i 2020 fra statens pulje til de økonomisk særligt vanskeligt stillede kommuner. På den ene side er det mere end for 2019, hvor kommunen modtog 36 millioner, og Langeland får næstmest i hele landet. På den anden side er der langt op til de 58 millioner, der var søgt om.

Beslutningen fra Social- og Indenrigsministeriet har sat Langeland under hårdt pres. I budgetforslaget regner man med anlæg for 15,4 millioner kroner og betaling af renter og afdrag på gæld for 16,4 millioner kroner. Det var der ikke helt dækning for, men man ville kunne klare sig med et mindre, såkaldt kassetræk - altså at man henter noget i den gode kassebeholdning, kommunen har.

Men havde regnet med at hive 8,5 millioner kroner ud af kassen. Men som det ser ud nu, hedder det altså 26,5 millioner kroner. Man kan naturligvis forhandle sig frem til noget andet under den resterende del af budgetfasen.

Specielt to store områder stikker af, når det drejer sig om udgifterne. Flere ældre har brug for pleje og omsorg, og der skal også bruges flere penge på det specialiserede socialområde - der er flere børn med "ondt i børnelivet", som borgmesteren formulerede det, og flere voksne med brug for pleje og omsorg.

Noget, der presser kommunernes økonomi, er regninger fra regionerne, som skal dække kommunal medfinansiering af udgifterne til sundhed.

- Det er sådan set i ok, at kommunerne skal bidrage, men det er absolut ikke i orden, at økonomien ikke følger med, og at vi ikke kan få at vide, hvad regningerne dækker over. Langeland Kommune skal betale 70 millioner kroner, og kommunerne har samlet beklaget sig til ministeriet, men det har ikke hjulpet. Landspatientregistrets data duer ikke, og vi skal bare betale - eller staten tager selv. Det er uhørt, nævnte Tonni Hansen.

Annonce

Uholdbar situation

Men samlet set er situationen for Langeland uholdbar, og det kan man lige så godt være ærlig om, mente borgmesteren.

- Der bliver arbejdet benhårdt i udvalgene for at gøre noget ved det, og vi fortsætter analysearbejdet frem til et strategiseminar i februar 2020, tilføjede han.

Som tidligere afviste borgmesteren at skrue på skatten. Langeland har landets højeste kommuneskat med 27,8 procent, så der er ikke mere at hente.

- Vi kan synes, at det er helt urimeligt, at kommuner som Gentofte og Frederiksberg kan nøjes med 22,8 procent og have en så god økonomi, at de dårligt ved, hvad de skal bruge pengene til, mens vi er så pressede, fremhævede Tonni Hansen.

Udligningsreform nu

Tonni Hansen har bedt om, at Langeland Kommune kan få et udviklingspartnerskab med Social- og Indenrigsministeriet, som har lovet ham snarest at vende tilbage for, hvordan det i givet fald skal gøres.

Og så lagde borgmesteren ikke skjul på, at selv om Langeland ikke fik de 58 millioner kroner denne gang, så vil man fortsætte med et søge et tilsvarende beløb i årene fremover, hvis ikke man får den udligningsreform, som mange kommuner efterspørger.

- Vi drømmer alle om at få den her udligningsreform, så vi i kommunerne ved, hvad vi har at gøre med, sagde borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg For abonnenter

93-årige Ruth troede, det var slut, da coronaen ramte: - Jeg ved ikke, om jeg bare har været heldig

Annonce