Annonce
Faaborg-Midtfyn

Borgmester: - Fællesskaberne lider under covid-19

Borgemster Hans Stavnsager (S) brugte en del af sin sommerferie på at være turistguide i sin by, og han blev ret stolt af at opleve gæsterne glæde over at opleve Faaborg. Foto: Palle Søby
Hans Stavnsager har fået mere effektive møder, men savner de uformelle kontakter. Møde ham live på fyens.dk torsdag kl. 17.30.
Annonce

Faaborg: Covid-19 tærer hårdt ind på energien hos de hundredvis af frivillige, der får lokalsamfundene til at blomstre, og det er borgmester Hans Stavnsagers (S) største bekymring, at vi risikerer, det kommer til at tage lang tid at genfinde kræfterne og gejsten til festivalerne og de andre sjove ting, der bare bliver bedre af fællesskabet.

Men pandemien har også lært os at tænke smartere, og der er mange gode erfaringer at bygge videre på, når vi kommer ud på den anden side af covid-19.

Det konkluderer Stavnsager forud for den paneldebat, der med blandt andre ham som deltager bliver sendt live på fyens.dk torsdag kl. 17.30.

Mød os live på fyens.dk på torsdag kl. 17.30

Avisen sætter i samarbejde med "Vores Faaborg & Egn" fokus på coronasommeren 2020. Hvad var det værste, hvad gik godt, og hvad kan vi lære?

I denne artikelserie kan du møde museumschef Peter Thor Andersen, Øhavsmuseet, direktør Claus Eskildsen, Kami-koncernen, brugsuddeler Flemming Munksesø, Super Brugsen i Faaborg, kommunalbestyrelsesmedlem Anne Jørgensen, Lyø, og borgmester Hans Stavnsager.

De fortæller også om deres oplevelser og overvejelser, når fyens.dk sender live fra Øhavsmuseets kaminstue torsdag 26. november kl. 17.30 til 18.30.

Her har du mulighed for at komme med input og stille spørgsmål i kommentarsporet til livesendingen.

Du kan også sende os kommentarer eller spørgsmål på forhånd.

Skriv til os på faaborg@faa.dk eller find "Vores Faaborg" på facebook.

- Det værste ved coronaen har været alle aflysningerne af festivalerne som Heartland, Avernax, Haastival og alle de andre ting, der samler frivillige om at skabe de fællesskaber, der giver os så meget god energi, og som vi plejer at kigge tilbage på med glæde i den mørkere tid på året. Jeg er bange for, at det bliver sværere at genrejse de kræfter, jo længere tid, der går.

- Selvfølgelig er det også en stor bekymring, at vi har måttet begrænse besøg på plejehjem og bosteder, hvor der sidder mennesker, hvis livskvalitet er meget afhængig af, at de kan få besøg af pårørende. Vi har i forvejen en udfordring med at komme ensomshedsfølelserne til livs, konstaterer Stavnsager.

Annonce

Mere effektive møder

I sit eget job som borgmester savner han også en tættere kontakt til kolleger, samarbejdspartnere og borgere.

- Man kan såmænd godt sige, at nogle af møderne bliver mere effektive, i hvert fald kortere af, at de foregår på elektronisk på forskellige digitale platforme, men min erfaring er, at der går information og kontakt tabt, når man ikke har lejlighed til at vende de ting, der ikke står på dagsordenen.

- Men jeg bemærker mig også, at der både blandt medarbejdere og borgere er en stor tilfredshed med, at en del møder, f.eks. omkring vores jobcenter, kan foregå elektronisk, så folk ikke bruge en masse tid fra at køre fra en ende af kommunen til en anden for at udveksle nogle få informationer. Det kunne være nogle af de erfaringer, vi kan tage med os, noterer han.

Annonce

Stolt over sin by

Hans Stavnsager, der er indfødt faaborgenser, har haft særlig glæde af at se, hvor velbesøgt hans hjemby blev i løbet af sommeren:


Opgaven for os må være, at holde lidt længere på gæsterne. Hvis de på arrestmuseet, skal vi have dem sende videre til Faaborg Museum, og er de på Faaborg Museum skal vi have dem sendt op i Svanninge Bakker og så videre.

Borgmester Hans Stavnsager (S)


- Statistikken fortæller, at Fyn i det hele taget, er det område, der har haft størst turistmæssigt vækst. Der er ingen tvivl om, at der har hjulpet, at vi sammen med de andre fynske kommuner og Fyens Stiftstidende iværksatte kampagnen "Fyn Skal Det Være". Jeg brugte selv min sommer i Faaborg på at guide gæster rundt i byen om området, og jeg blev ret stolt af at opleve, hvor glad folk blev for at opleve Faaborg.

- For mig var der ret tydeligt, at byen og naturen, blandt andet bakkerne og øerne, er afhængige af hinanden. Opgaven for os må være at holde lidt længere på gæsterne. Hvis de er på arrestmuseet, skal vi have dem sendt videre til Faaborg Museum, og er de på Faaborg Museum skal vi have dem sendt op i Svanninge Bakker og så videre.

- Vi skal have fortalt historien om, at Faaborg ikke kun har noget at byde på om sommeren, så vi får strakt sæsonen længere ud, og så bør vi også få kigget på, at vi har udfordringer med kapaciteten. I juli kunne det være ret svært at finde et sted på torvet, hvor man kunne sidde og få en kop kaffe eller et måltid mad.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sport

Kaninerne skal have slikket såret

Ærø

Ny dagligvarebutik bekymrer købmænd på øen: Jeg forudser 12 fyringer

Annonce