Annonce
Ærø

Borgmester ærgrer sig: Ingen penge til fuldt landevejsprincip i ny finanslov

Borgmester Ole Wej Petersen (S) ærgrer sig over, at der ikke er afsat penge til et fuldt implementeret landevejsprincip på finansloven. Her ses han tale til Ærøexpressens dåb. Foto. Søren S. Nielsen
Ole Wej Petersen (S) ærgrer sig over, at der ikke er blevet afsat penge på finansloven til at gennemføre det fulde landevejsprincip. - Men det bevirker ikke, at vi mister modet. Vi vil fortsat presse på for at få billige færgebilletter hele året rundt, siger han.
Annonce

Ærø: Den nye finanslov er landet, men der er ikke afsat en eneste krone til at udvide perioden med billige færgebilletter.

Det ærgrer borgmester Ole Wej Petersen (S) sig over, da han mener, at Ærø er parat til et fuldt implementeret landevejsprincip.

- Med den nye færge har vi en stor kapacitet - i højsæsonen får vi 32 daglige afgange - og derfor er vi også klar til det fulde landevejsprincip, forklarer han.

Landevejsprincippet handler om, at det skal koste det samme at køre på landevejen som at sejle med færgen, og for nogle år siden blev det besluttet, at staten skulle betale en kompensation, så billetterne blev billigere.

Landevejsprincippet gælder hele året rundt på nær de travle sommerferieuger, og det er de uger, som Ærø Kommune gerne vil have gjort billige.

- Selvom vi ikke kom på finansloven i denne omgang, bevirker det ikke, at vi har mistet modet. Vi vil fortsat presse på for at få billige færgebilletter året rundt, og vi vil blandt andet lave nogle events ved næste års folkemøde på Bornholm, siger Ole Wej Petersen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce