Annonce
Langeland

Borgerinddragelse er bedst, når det er konkret, siger professor

Skal borgerinddragelse lykkes, skal det gøres så tidlig og være så konrekt som mulig, mener demokratiprofessor fra Roskilde Universitet, Eva Sørensen. Foto: Roskilde Universitet.
God borgerinddragelse tager udgangspunkt i noget konkret. Og helst så tidligt som muligt, mener demokratiprofessor.

LANGELAND: - Det handler om at gøre borgerinddragelsen så konkret som mulig.

Sådan siger Eva Sørensen, der er professor i offentlig administration og demokrati på Roskilde Universitet og ekspert i netop borgerinddragelse. Begrebet er ikke nyt, men tidligere tiders forståelse af det har slået fejl, mener hun.

- Førhen var politiske diskussioner ofte så langt fremme, at det var meget svært at ændre ved selve beslutningen, når borgerne blev hørt, forklarer professoren.

Den form for inddragelse skabte ofte utilfredshed blandt borgere, som ikke følte sig hørt politisk. Skal borgerinddragelse lykkes, er det derfor afgørende at gøre det så tidligt og konkret som muligt.

Annonce
- Begge parter skal selvfølgelig også være villige til at blive klogere og flytte sig, ellers går det virkelig galt.
Eva Sørensen, professor, RUC.

Et godt eksempel

Som et eksempel på et sted, hvor borgerinddragelsen er vellykket, nævner professoren Gentofte Kommune.

- Her er et virklig et fyrtårn på området. Borgere og politikere udvikler politik på områder, der er særligt relevante for borgerne. Det gøres måske i op til et halvt år, før de politiske forslag sendes videre til beslutning i byrådet, uddyber Eva Sørensen.

Omvendt kan det gå galt, når forudsætningerne for borgernes deltagelse i det politiske arbejde ikke er helt klare.

- Hvis borgerne forventer, at de skal tage beslutningerne uden om politikerne. Eller omvendt hvis politikerne ikke tager det, borgerne kommer med, alvorligt nok, siger professoren.

Det konkrete er vigtigt

Derfor handler det ifølge Eva Sørensen om at inddrage borgerne så tidligt som muligt. Hvis ikke det sker, risikerer politikerne at sidde med fasttømrede holdninger, som gør det svært at tage højde for andre input. Eksempelvis borgernes.

- Begge parter skal selvfølgelig også være villige til at blive klogere og flytte sig, ellers går det virkelig galt, mener Eva Sørensen.

Ifølge hende opnår kommunerne ikke nødvendigvis den bedste kontakt til borgerne ved at nedsætte forskellige udvalg og kalde det for borgerinddragelse. I stedet skal politikerne være bevidste om, på hvilke områder borgerne spiller en afgørende rolle.

Som eksempel nævner Eva Sørensen sundhedspolitik i kommunalt regi. Sundhed er i høj grad et individuelt spørgsmål. Politikerne kan derfor ikke gøre meget uden at have borgerne med, påpeger Eva Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Annonce