Annonce
Erhverv

Bombe: Udskældt radio lukker i Svendborg

Simon Andersen er radiodirektør på Radio Loud og tiltrådte den 1. september 2021. Tirsdag blev det meldt ud, at Radio Louds afdeling i Svendborg lukker. Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Medarbejderne på Radio Louds redaktion i Svendborg fik tirsdag besked på, at deres arbejdsplads lukker. Beslutningen er en konsekvens af en hård kritik fra Radio- og tv-nævnet, oplyser programdirektør Simon Andersen.

Svendborg: Radio Loud kører på det absolut sidste i Svendborg.

Ifølge Fyns Amts Avis' oplysninger blev de ni medarbejdere tirsdag kaldt til møde, og her fik de besked på, at redaktionen i Svendborg lukker.

Radiodirektør Simon Andersen bekræfter.

Annonce

-Vi lukker ned, og beslutningen er taget hen over de seneste dage. Vi har ikke kunnet se andre muligheder, siger radiodirektøren, der afløste Ann Lykke Davidsen 1. september.

Hård kritik

Det er en afgørelse fra Radio- og tv-nævnet, der har ført til beslutningen, oplyser Simon Andersen.

Efter at have gennemgået Radio Louds public-redegørelse for perioden fra 1. april 2020 til 31. december 2020 konkluderer nævnet, at radioen på en række punkter ikke lever op til de krav, der er i programtilladelsen.

Blandt kritikpunkterne er, at Radio Loud kun har journalister placeret i København og Svendborg, uagtet at kanalen i sin ansøgning havde lagt op til også at være yderligere fire steder.

Og det er ifølge Simon Andersen det, der har ført til beslutningen om at lukke i Svendborg.

- Vi vil prøve at koncentrere os om de større byer ved at have to journalister i Odense, to i Aalborg og to i Aarhus, siger han og oplyser, at planen er at have en enkelt journalistisk medarbejder i for eksempel Thy og en i Sydjylland.

-I Svendborg har vi flere hundrede kvadratmeter, og det vil ikke give mening at have en enkelt medarbejder siddende der. Det er med sorg, vi har taget beslutningen, men vi kan ikke forsvare at have en stor redaktion i Svendborg og samtidig være repræsenteret yderligere fire steder uden for København, siger Simon Andersen. Der i øvrigt understreger, at der er et usikkerhedsmoment.

- Den løsning, vi har valgt, forudsætter, at Radio- og tv-nævnet nikker, siger han.

Annonce

Fåmælt tillidsmand

Tillidsmanden på Radio Louds redaktion i Svendborg, Theis Eriksen, har kun lidt at sige tirsdag eftermiddag.
- Jeg har ikke nogen kommentarer lige nu. Jeg har ret travlt i dag.

Hvordan har dine kolleger taget imod beskeden?

- Som man nu tager det, når man får sådan en besked. Men de har taget pænt imod det.

Flytter I med til København?

- Det ved jeg ikke. Jeg må henvise til Simon Andersen, lyder det fra Theis Eriksen.

Annonce

Blandede reaktioner

Simon Andersen oplyser, at ingen er afskediget. Men at en enkelt af de ansatte i Svendborg, nyhedschef Joachim Næshave, har fået tilbudt en stilling i København og har takket nej og derfor fratræder.

De øvriges reaktioner var blandede.

- Nogle blev kede af det, mens andre havde det sådan, at "nå ja, Louds historie er en lang omgang kaos, og det fortsætter vi så bare med". Men det er klart, at det vil påvirke deres liv, for det er ikke så ligetil at bo i Svendborg og så pludselig flytte til for eksempel Aarhus, siger radiodirektøren.

Nogle blev kede af det, mens andre havde det sådan, at "nå ja, Louds historie er en lang omgang kaos, og det fortsætter vi så bare med".

Simon Andersen, radiodirektør på Radio Loud

Kendelsen fra Radio- og tv-nævnet kom tirsdag 5. oktober, og nævnet gav ved samme lejlighed Radio Loud en frist på 14 dage til at redegøre for, hvad kanalen vil gøre for at rette op - samt fire måneder til at føre planen ud i livet.

- Så vi lukker i Svendborg senest 1. februar (2022, red.), men vil forsøge at gøre det hurtigst muligt, siger Simon Andersen.

Annonce

Lytterløs

Blandt de øvrigt kritikpunkter er, at kanalen forsømmer at interagere med lytterne og trods løfter ikke har udviklet en app, der gør det muligt, ligesom den i perioder ikke har levet op til minimumskravet for kulturnyheder.

I det hele taget har kanalen haft det svært, siden den gik i luften i foråret 2020, blandt andet fordi flere undersøgelser har vist, at den ingen lyttere har - eller i hvert fald har for få til, at det kan måles.

Det er Kulturradio Danmark A/S, der ejer kanalen, og i selskabets ejerkreds er Berlingske Media og Radio Diablo med hver 40 procent, mens de resterende 20 procent af aktierne er ejet af en række lokalradioer.

Kanalen får 65 millioner statskroner om året.

Annonce
Svendborg

Tag kandidattesten her

Sport For abonnenter

Fem kilometer i Ommel med løbestjernen Abdi Ulad: - Jeg har altid søgt at være selvstændig

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Danmark

Torsdagens coronatal: Yderligere 1247 er smittet med corona

Annonce
Annonce
Annonce
Langeland

Herregård på Sydlangeland i stor udvidelse: Ferielejligheder, mikrobryggeri, røgeri og stor hal til konferencer og fester

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Lynchstemning i jollehavnen efter stortyveri: - Det er frækt ad helvede til!

Faaborg-Midtfyn

Tomgangsbøder udløser heftig debat: Der er én årsag til, Fyns Politi ikke vil rykke ud

Debat

Klumme: Nu falmer skoven og snart er der kommunalvalg

Debat

Læserbrev: Netto på havnen - naturligvis

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Mathias forsyner Odenses finere restauranter med unikke urter og grønt: Nu vil han også sælge grøntsagskasser

Fyn For abonnenter

Link til artikel med opdaterede corona-tal fra din kommune

Erhverv

Kandidat til Odin Award: Iværksættere giver skraldespanden kunstig intelligens

Fyn

Følg med her: Få seneste nyt om trafik og politi

Erhverv For abonnenter

Anders Borring har solgt sin virksomhed for over 500 millioner kroner: Nu vil han hjælpe fattige kvinder og børn

KANDIDATTEST

Ved du hvem, du vil stemme på? Tag kandidattesten her

Erhverv

Som borgmesteren fik den bygget: 'Borgen' på lystbådehavnen skal have det oprindelige udtryk

Langeland For abonnenter

Ingen annoncekrig fra Rema: Vi siger bare tak for støtten

Kultur

Prosa, Pilgaard og Pape: Fem grunde til at du skal til litteratur-festival i Svendborg

Annonce