Annonce
Sport

Boksedommere i hobetal skal blive væk fra OL i Tokyo

Pool/Ritzau Scanpix
Ingen dommere fra OL i Rio bliver involveret i bokseturneringerne ved næste års olympiske lege i Tokyo.
Annonce

Samtlige 36 dommere og kampledere fra OL i Rio får ikke lov til at deltage ved næste års OL i Tokyo.

Det har en bokse-taskforce under Den Internationale Olympiske Komité (IOC) besluttet.

Beslutningen er truffet, mens der pågår en undersøgelse, der skal afklare, om nogle af boksekampene i den olympiske bokseturnering i Rio i 2016 var udsat for matchfixing.

Flere dommere og kampledere blev sendt hjem fra Rio efter en række bemærkelsesværdige afgørelser.

En undersøgelse foretaget af Det Internationale Amatørbokseforbund (Aiba) året efter har senere frikendt dem.

Ingen af de 36 dommere og kampledere fra Rio-legene lever dog op til de krav, som IOC's taskforce stiller til OL i Tokyo. Taskforcen slår fast, at den ønsker transparens i udvælgelsen.

Transparens skal være med til at sikre troværdige afgørelser og fairplay, meddeler taskforcen.

Som noget nyt ved OL vil dommernes point efter hver runde blive vist på en skærm, så tilskuerne kan følge med i den løbende pointgivning.

IOC-taskforcen står for afviklingen af bokseturneringerne ved OL i Tokyo, efter at IOC i sommer suspenderede Aiba på grund af problemer med økonomien og ledelsen.

/ritzau/

IOC''s hjemmeside omkring de olympiske bokseturneringer
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Bagsiden

Efterlysning: Hvad systuen gemte

Ærø For abonnenter

Turist undrer sig over tætpakkede færger: - Er der fokus på coronasmitte?

Annonce