Annonce
Livsstil

Boganmeldelse: Anti-yndigt broderi fra brovtende brodøse

Trine Runge Jessen elsker sit håndværk, som hun oplever som både afstressende og fællesskabsskabende. Hun synes, politikere burde pålægges 10 minutters fællesbroderier, når debatter udvikler sig til voksenmobning, og at kassemedarbejdere burde få indlagt en ret til at brodere fire stik mellem hver kunde på den sidste åbningsdag inden jul. PR-foto: David Bering
Trine Runge Jessen er blevet et mediefænomen med sin bandende afvisning af tutte-nuttede motiver. Nu har hun udgivet en bog med nogle af sine bandeord og bad-taste-broderier.

Kontraster er fascinerende. Sammensætning af den normalt så yndefulde syssel broderi og brovten og banden er absolut kontrastfuld.

I skikkelse af Trine Runge Jessen er den også morsom. Mange har set hende i et klip fra TV2 Østjylland, som er gået viralt, hvor hun erklærer: ”Blomster og nisser, delfiner med hatte og egern med seler ... jeg kan ikke. Jeg vil ikke. Jeg vil faktisk hellere have fingrene klippet af.”

I stedet broderer hun bandeord i fine rammer, 80’er-mad, dansktop-pladecovers, smagløse souvenirs og andre usædvanlige korsstingsbroderier.

Annonce

Maler med ord og tråd

Den bramfrie stil fra videoen går igen i teksten i bogen ”Broderistens badass broderier”, og Trine Runge Jessens forstår både at male med tråd og med ord.

Man ser fritidscenteret i Solbjerg for sig, når hun fortæller om den ”velmenende dame i spinlonkjole”, som lærte hende at brodere en servietring.

”Rajekåktails” kalder Trine Runge Jessen dette imponerende broderi. Forretten med de rigelige mængder af lyserød sovs er et af hendes gastronomiske minder om opvæksten som datter af Kalle Sømandskok. PR-foto: David Bering

Det var ”et ret meningsløst produkt for sådan en som mig, der forsat allerhelst tørrer hænder i bukserne”, skriver Trine Runge Jessen, som til gengæld fandt glæden i samværet og fremdriften i at se de enkle sting langsomt vokse til et færdigt motiv.

Håndværket i bogen er i top. Trine Runge Jessen er faglært brodøse - selvom hun foretrækker broderist, fordi brodøse i hendes ører lyder som en kønssygdom - og det kan ses på de velkomponerede og imponerende motiver.

Instruktionerne og mønstrene er udførlige og letforståelige, der er råd om valg af stof, garn og metode, og her er både store og små projekter. De mindste har under 100 ensfarvede korssting som motiver til tændstikæsker, og det største er et Bjarne Liller-pladecover med 31 farver og 27.226 sting til en sofapude.

Annonce

Lige lovlig personlig

”Broderistens badass broderier” er en meget personlig bog, og det er både dens styrke og dens svaghed. Det er sjovt at komme ind på livet af Trine Runge Jessen, som virker som godt selskab - en dame, man får lyst til at drikke en Ceres og spise en tartelet med. Men motiverne har alle en personlig betydning for hende.

Trine Runge Jessen foreslår at bruge de broderede tændstikæsker til at sende signaler til bordherren. Når der står ”druk” på den ene side og ”dans” på den anden, er det nemt at signalere, hvad man har lyst til, og mindre bogstavelige signaler kan man sende med æsken, som har en tændt tændstik på den ene side og en udbrændt på den anden. PR-foto: David Bering

Jeg har ikke det samme forhold til ”rajekåktajls” og Boulevard Caféen i Aarhus som hun, og derfor vil det ikke give mening for mig at hænge dem på væggene eller stikke dem på sofapuder.

Til gengæld kan jeg godt se charmen ved et lille velindrammet ”fuck”, som man kan se på i stedet for at råbe det, når omverdenen er for meget.


”Broderistens badass broderier” (168 sider) af Trine Runge Jessen. Turbine. Udkommer tirsdag den  23. november.

Annonce
Langeland For abonnenter

DF-kandidat tabte lodtrækning: Meldte hele familien ud af partiet

Danmark

Tirsdagens coronatal: Yderligere 46.590 coronatilfælde - tallet for indlagte når 918

Annonce
Annonce
Annonce
Svendborg

Efter et halvt år på markedet: Italiensk specialbutik er solgt til kokkepar, der tilbringer alle somre i støvlelandet

Ærø For abonnenter

Tidligere HF-søfartsstuderende taler ud om druk- og narkokultur: - Det ville vi ikke udsætte vores børn for

Faaborg-Midtfyn

Fynsk restauratør frustreret over zig-zag-kurs: - Man kan komme i tvivl, om myndighederne har styr på det her

Ærø

To skoler gennemsøgt i stor narkosag: Mistanke om salg over Snapchat

Regeringen bekræfter: Vil fjerne næsten alle restriktioner

Svendborg

Øboerne får forlænget sejltiden: - Det er symbolpolitik af værste skuffe

Faaborg-Midtfyn For abonnenter

Flere og flere biler øger presset: Hvor længe skal vi vente på omfartsvejen?

Danmark

Alene i julen? Sådan passer du på humøret juleaften

Livsstil

Redaktørens klumme: Forfald er skønhed

Svendborg

Video: Store flammer har brændt bygning helt ned - vej spærret af kraftig brand

Hanne blev overfuset af chefen og fik hjertesvigt: - Det er et grufuldt eksempel på et ødelæggende psykisk arbejdsmiljø

Langeland

Vigepligtsuheld i kryds: Person kørt til OUH

Navne For abonnenter

Klar tale: Eva Kristina Mikkelsen fortæller skarpt og skrapt

Faaborg-Midtfyn

Ny trend: Faaborg-ejendomme bliver solgt til yngre og erhvervsaktive

Annonce