Annonce
Svendborg

Bo Stief vender hjem sammen med Poul Halberg

Den berømte danske bassist har et nyt spændende projekt med til Svendborg, når han er på plakaten i Giant Steps' vinterjazzprogram torsdag d. 6. februar kl. 20. Pr-foto
Giant Steps' vinterjazzprogram fortsætter for fuld styrke
Annonce

Svendborg: Den legendariske danske bassist og komponist Bo Stief har altid søgt nye veje og har således i årenes løb præsenteret adskillige af sine såkaldte drømmehold.

Torsdag aften d. 6. februar under årets Vinterjazzfestival besøger Bo Stief Giant Steps med sit helt nye originale projekt Bo Stief's "Homecoming". I tæt samspil med den virtuose cellist og sangerinde Lea Havelund og Stiefs musikalske sjæleven, det danske guitarikon Poul Halberg, skaber han nogle flotte, varierede og fantasifulde stemningsbilleder.

- De tre musikeres store erfaring, høje niveau og personlige lyd og kreativitet udvikler sig til sit helt eget velklingende og forunderlige kammermusikalske univers, lyder det i en pressemeddelelse.

"Homecoming" genforener Halberg og Stief, som nu i 40 år har spillet sammen - og derfor har opnået en næsten telepatisk musikalsk forståelse.

Den klassisk uddannede Lea Havelund har medvirket i talrige musikforestillinger, bl.a. på Østre Gasværk og Det Kongelige Teater. Hun har desuden optrådt med folkemusikgruppen Over Sundet og Odense Symfoniorkester. Også solokoncerter er det blevet til, hvor hun på fornemste vis blander stemmen med celloen.

Koncerten kan opleves på Arne B Music Club, og billetter kan købes på billet.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Video: Budgetforlig i Svendborg sender millioner til ældre, børn og teater på Frederiksøen

Danmark For abonnenter

Professionel fodboldspiller slipper for karantæne efter konkursdrama: Boligforeninger snydt for millioner

Annonce