Annonce
Faaborg-Midtfyn

"Blue Betria" solgt: Det mystiske grå skib i Faaborg Havn på vej til opgaver i Spanien og Marokko

Sådan ser det ud i dag, det tidligere Blue Star Line-skib "Blue Betria". Det er malet gråt og har fået navnet "N35". Skibet ligger stadig i havnen i Faaborg, men sejler inden længe på opgaver i Spanien og Marokko. Foto: Palle Søby
Det tidligere Blue Star Line-skib "Blue Betria" solgt til hollandsk selskab. Avisen mødte den nye ejer, Pim de Rhoodes, om bord på skibet, som inden længe sejler på opgaver i Spanien og Marokko. Han fortæller, hvorfor det nu ligner et krigsskib - og at det sagtens kan være, det vender tilbage til Faaborg om tre-fire måneder.
Annonce

Faaborg: Hvad i alverden sker der lige dér?

Mange faaborgensere har spærret øjnene op her på det seneste, når de har fået øje på det mystiske grå skib, der ligger til kaj på havnen.

Er der kommet et krigsskib til Faaborg eller hva'?

Skibet ligner på en prik det tidligere Blue Star Line-skib "Blue Betria", der har ligget i havnen i rigtig lang tid. Og det er ikke så mærkeligt, for det er netop "Blue Betria", der blot er malet om og har fået en lidt dyster grå farve.

Bag den grå maling kan man stadig se påskriften "Blue Betria, Faaborg". Og så står der nu Panama på enden af skibet.

Pim de Rhoodes (til højre) er den nye ejer af det tidligere Blue Star Line-skib "Blue Betria". Her er han på dækket sammen med sine to medarbejdere Peter van Walle (t.v.) og Javier Otero (i midten). Foto: Palle Søby
Annonce

- Jeg kan godt lide den farve

Man kan både se og høre, at der er liv og aktivitet på skibet, da avisen møder den nye ejer, hollænderen Pim de Rhoodes.

Han driver selskabet Offshore Search Salvage and Research Company Aps, der beskæftiger sig med især bjærgningsarbejde, for eksempel bjærgning af skibsvrag. Selskabet har i forvejen et belgisk skib og har nu købt det tidligere "Blue Betria" af konkursboet efter Blue Star Line. Så nu har de to skibet at gøre godt med.


Vi har i forvejen et belgisk skib i samme farve, fordi jeg godt kan lide den farve. Det har intet med krigsskib at gøre. Men vi arbejder meget ud for Spanien, den afrikanske kyst, Tenerife og Las Palmas og også Grækenland, og hvis du har farve som et krigsskib, tænker alle, at det er et krigsskib, og så lader de dig være i fred.

Pim de Rhoodes, ny ejer af det tidligere "Blue Betria"


- Vi har i forvejen et belgisk skib i samme farve, fordi jeg godt kan lide den farve. Det har intet med krigsskib at gøre. Men vi arbejder meget ud for Spanien, den afrikanske kyst, Tenerife og Las Palmas og også Grækenland, og hvis du har farve som et krigsskib, tænker alle, at det er et krigsskib, og så lader de dig være i fred. Så det er en meget praktisk farve, og når der kun er én farve, er det også lettere at male det, end hvis det for eksempel var lyseblåt og hvidt. Og så synes jeg bare, den her farve ligesom giver mere "power" til skibet, siger Pim de Rhoodes.

Annonce

Nu under panamansk flag

Han forklarer, at det egentlig var meningen, at skibet fortsat skulle sejle under dansk flag. Blandt andet derfor har selskabet oprettet en dansk afdeling med adresse på havnen i Esbjerg.

- Men fordi jeg har taget den første del af min søfartsuddannelse i Panama, og mine licenspapirer er fra Panama, kan vi ikke få lov til at sejle under dansk flag, da Panama ikke er på listen over de lande, som de danske søfartsmyndigheder kan godkende i den forbindelse. Derfor er vi nødt til at sejle under panamansk flag, forklarer Pim de Rhoodes.

Annonce

Måske base i Faaborg.

Det betyder dog ikke, at skibet er tabt for Faaborg for altid.

- Vi har de seneste seks-syv uger arbejdet på højtryk for at gøre skibet klar til at sejle. Det har været på Søby Værft for at blive malet og klargjort. På mandag laver vi en testsejlads, og så er planen at sejle af sted den tredje uge i september. Vi har nogle opgaver ud for Spanien og Marokko. Men muligvis vender vi tilbage til Faaborg efter tre-fire måneder. Rotterdam for eksempel er en stor havn, men dér koster det syv gange så meget at ligge til kaj som i Faaborg. Vi har været meget glade for Faaborg, det er en rigtig dejlig havn, siger Pim de Rhoodes.

Annonce

Købte det billigt

Han ønsker ikke at oplyse den præcise købspris for skibet, men siger:

- Vi er meget glade for skibet, som vi købte for meget billige penge. Normalt ville sådan et skib koste op i nærheden af halvanden million euro (godt 11 millioner danske kroner, red.). Til gengæld har vi brugt mange penge på at sætte det i stand, så det kan sejle. Alene på Søby Værft har vi brugt, hvad der svarer til at købe et hus.

- Så nu glæder vi os til at få alt papirarbejdet overstået, så vi kan komme af sted. Vi vil arbejde og vi vil sejle, fastslår Pim de Rhoodes.

Nu står der Panama på enden af skibet, og betyder på, at det nu skal sejle under panamansk flag. Men den nye ejer vil ikke udelukke, at skibet alligevel kan få base i Faaborg imellem de forskellige opgaver rundt i verden. Foto: Palle Søby
Annonce

Kun tre skibe tilbage

Kurator i konkursboet efter Blue Star Line er det københavnske advokatfirma Hafnia Law Firm. Her ønsker advokat Anders Bjørn Munthe heller ikke at oplyse salgsprisen, da der stadig er tre af de gamle Blue Star Line-skibe, som endnu ikke er afhændet. Det drejer sig om "Blue Beta", der har ligget i Faaborg i flere år og stadig ligger her, samt "Blue Castor" og "Blue Alfa", der begge ligger i Assens.

Lige nu er der kun to tidligere Blue Star Line-skibe i havnen i Faaborg: Det gråmalede skib til højre og "Blue Beta" i baggrunden til venstre. Foto: Palle Søby
Under den grå maling kan man stadig se skibets tidligere navn, "Blue Betria", fra dengang, det var et af Blue Star Lines skibe. Foto: Palle Søby
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Politi om sprængstoffets oprindelse: - Vi har nogle gisninger, men dem holder vi for os selv

CORONAVIRUS

Live: Nye rejsevejledninger - rejser til Tyskland og Cypern frarådes

Svendborg

Sprængstofekspert: PETN detonerer ikke af sig selv

Annonce