Annonce
Svendborg

Bliver man syg af vindmøller? Vi spurgte forskeren bag stor dansk undersøgelse

Kan man blive syg af vindmøller? Konklusionen på baggrund af stort dansk studie er måske. Arkivfoto: Michael Bager
I en stor dansk undersøgelse, der udkom i marts 2019, konkluderede forskerne hverken eller, når det kom til spørgsmålet om, hvorvidt man bliver syg af at bo tæt på vindmøllestøj. Forskerne, der stod for undersøgelsen, har hjemme hos Kræftens Bekæmpelse, og her var det Aslak Harboe Poulsen, der var med til at undersøge helbredspåvirkningerne ved at bo tæt på vindmøller.
Annonce

Svendborg: Bliver man syg af at bo i nærheden af vindmøller?

- Det kan vi ikke på nuværende tidspunkt svare klart på. Vi fandt nogle ting, der tyder på, at der er en sammenhæng mellem udsættelsen for vindmøllestøj og risiko for sygdom. Og vi fandt nogle ting, der tyder på, at der ikke er en sammenhæng.

Helt kort: Hvad var det, I undersøgte?

- Vi så på, om langtidseksponering påvirker risikoen for diabetes, om det påvirker risikoen for at bruge medicin mod forhøjet blodtryk, og hvorvidt det kan give blodprop i hjerte eller hjerne. Og så har vi også undersøgt, om det kan påvirke brugen af antidepressiv medicin og sovemedicin. Vi så også på om udsættelse for høj vindmøllestøj under graviditeten påvirker fødselsvægt eller for tidlig fødsel.

Helbredsundersøgelsen

Da forskere fra Kræftens Bekæmpelse fik til opgave at undersøge, om mennesker bliver syge af at blive udsat for vindmøllestøj, greb de det an ved at analysere helbredsoplysninger på personer, der bor ved vindmøller.

Flere end 700.000 danskere er med i undersøgelsen, hvor man kortlagde adresser nær vindmøller og på den baggrund undersøgte, om personer på adresserne eksempelvis fik udskrevet mere antidepressiv medicin end ellers. Og om der var flere tilfælde af blodpropper i hjerne og hjerte end ellers.

Undersøgelsen er altså baseret på materiale fra forskellige registre, mens man i undersøgelsen ikke har talt med folk, ligesom man heller ikke har lavet kliniske undersøgelser af , hvordan vindmøllestøj påvirker kroppen, når man udsættes for det.

Undersøgelsen blev sat i gang i 2014 og blev udgivet i marts 2019 og er af nogle blevet brugt som et argument for, at vindmøller beviseligt ikke er skadelige for helbredet, mens andre med samme undersøgelse i hånden har argumenteret for, at det peger i retning af, at vindmøllestøj kan have negative konsekvenser for helbredet.

Undersøgelsen kan i sin helhed læses på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside

- Desuden lavede vi også et studie, hvor vi så på, om vindmøllestøj over de sidste få dage op til en blodprop i hjerte eller hjerne var medvirkende som udløsende faktor hos personer, der i forvejen af andre årsager var i risikogruppen.

Hvad viste jeres undersøgelser så?

- Man kan sige i forhold til fødselsudfaldene, og i forhold til langtidspåvirkning og brug af medicin imod forhøjet blodtryk, diabetes, blodprop i hjerte og hjerne fandt vi ingen tegn på en sammenhæng.

- Hvis vi ser på langtidsudsættelse for vindmøllestøj fandt vi faktisk, at lang tids udsættelse for høj vindmøllestøj var forbundet med en øget risiko for at indløse recepter på sovemedicin og til dels også antidepressiv medicin blandt de ældre. Hvorfor vi præcist så effekten blandt de ældre ved vi ikke definitivt, men det kunne være, at de er mere sårbare eller at de diagnosticeres og behandles anderledes.


Hvis man skal sammenfatte det meget populært, kan man sige, at når man stiller spørgsmålet: Er der en sundhedseffekt af vindmøllestøj, så kunne vi før vi lavede vores studier svare: ”Det ved vi ikke.” Nu kan vi sige ”måske”.

Aslak Harboe Poulsen


- Desuden fandt vi, at man havde øget risiko for at få en blodprop i hjerte eller hjerne hvis man over de fire foregående dage forud for blodproppen havde været udsat for høj vindmøllestøj. Der var dog ganske få mennesker i den gruppe og usikkerhederne var store. Der var flere ting, der pegede på, at det kunne være sandt, men usikkerhederne var så store, at det ikke kan udelukkes, at det var rent tilfældigt.

- Og det samme gælder sådan set også de andre fund – både de positive og de negative. Det er det første studie af sin art nogensinde, og der er så få danskere, der har høj vindmøllestøj. Der er flere end 700.000 mennesker med i vores undersøgelse, men det er kun ganske få af dem, som faktisk bor der, hvor man har reel høj vindmøllestøj.

Så hvad ved vi nu?

- Hvis man skal sammenfatte det meget populært, kan man sige, at når man stiller spørgsmålet: Er der en sundhedseffekt af vindmøllestøj, så kunne vi før vi lavede vores studier svare: ”Det ved vi ikke.” Nu kan vi sige ”måske”.

Så der er vel behov for yderligere undersøgelser?

- Man kan sige, at det er jo et stort puslespil og med vores undersøgelse har vi lagt en enkelt brik. Der er nogen, der er i gang med at lave laboratorieforsøg, hvor man netop går ind og ser på, om man kan se nogle mekanismer. Altså, hvis man udsætter nogle folk for vindmøllestøj, kan man så måle noget i de her mennesker? For det vil jo også levere en brik i puslespillet, og der skal man så selvfølgelig huske , at selvom man kan måle noget, er det jo ikke sikkert, at det resulterer i, at folk reelt bliver syge. Men det er noget af det, som det vil være interessant at få lavet flere studier i også.

Så hvad kan jeres resultater egentligt bruges til?

- I forhold til det store videnskabelige puslespil, hvor vi forsøger at besvare spørgsmålet om hvorvidt der er helbredseffekter ved vindmøllestøj, så er vores studie et væsentligt bidrag i kraft af sin størrelse og design, som undgår mange af de problemer, som tidligere studier har haft. Men uanset studiets styrker, kan man aldrig konkludere noget definitivt ud fra et enkelt studie og både vores positive og negative fund bør konfirmeres af andre studier og så er det naturligvis også sådan, at vi kan kun undersøge ting, hvor folk bliver tilstrækkeligt syge til at gå til deres læge og få en recept eller bliver indlagt på hospitalet. Alle de ting, der ligger under den sværhedsgrad, kan vi slet ikke sige noget om.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Minister om møgsager, mink og #metoo: Og om et huskøb, der bringer hende tættere på Sydfyn

Coronavirus

Live: Ifølge medie tilbageholdt Heunicke også oplysninger om minksmitte

Svendborg

Coronavirus, minkaflivninger og et nyt hus på Thurø: Se hele interviewet med forsvarsminister Trine Bramsen

Annonce