Annonce
Faaborg-Midtfyn

Bliv klogere på FN's verdensmål

Udstillingen om verdensmålene kan ses på Ringe Bibliotek. Foto: Yann Arthus-Bertrand
Annonce

Ringe: I løbet af august måned inviterer Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne alle til at blive lidt klogere på FNs 17 verdensmål med plakatudstillingen "2030 NOW - Verdensmål på plakaten".

Det sker i perioden onsdag d. 5. august kl. 10 - torsdag d. 3. september kl. 18 på Ringe Bibliotek i Store Sal.

Udstillingen "2030 NOW - Verdensmål på plakaten" består af 17 plakater med billeder taget af den franske fotograf Yann Arthus-Bertrand. Hver plakat viser et af verdensmålene, og de tilhørende tekster beretter om den fremtid, som hvert mål peger frem imod.

Stine Norden og Søren Rud, der er grundlæggere af Life Exhibitions og ophavsmænd til udstillingen, forklarer om baggrunden for projektet:

”Fotografier kan noget særligt, når det handler om at engagere uden at løfte pegefingre. Vi ønsker at skabe en visuel oplevelse, som alle kan gå på opdagelse i, og som de kan bruge uden at have forhåndskendskab til Verdensmålene.”

Udstillingen tager udgangspunkt i bogen "2030 NOW: 17 mål, 9 milliarder mennesker, 1 fremtid".

Bag bogen og plakaterne står Life Exhibitions, som i 20 år har arrangeret fotoudstillinger med fokus på natur, klima og bæredygtighed.

Udstillingen er åbent i bibliotekets betjente åbningstid, men kontakt evt. personalet inden besøg, da salene kan være optaget.

Annonce
Annonce
Sport

GOG: Storsejr med panderynker

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Svendborg

Lokal redekoordinator om død havørne-familie: - Det er så meningsløst

Svendborg

Forening frygter forgiftning: Tre døde havørne fundet på Tåsinge

Svendborg For abonnenter

Fire døde havørne på Tåsinge: Mulige forgiftninger undrer eksperter

Annonce