Svendborg: Nødsignaler, håndblus og hårdarbejdende elever.
I denne uge - tirsdag, onsdag og torsdag - afholder Svendborg Søfartsskole flådeøvelse.
Det betyder, at eleverne skal i vandet, hvor de blandt andet skal vende en redningsflåde og derefter entre den. De skal opholde sig i nogle timer i flåden, som vil ligge ankret i farvandet mellem værftet på Svendborg Havn og Vindebyøre.
Det hele afsluttes torsdag klokken 15.30, hvor man altså ikke skal blive nervøs for de nødsignaler, der vil blive fyret af i cirka en halv time i farvandet ud for Svendborg Roklub./limai