Annonce
Fyn

Bliv chauffør i Brunneren: Letbanen søger op mod 40 letbaneførere

Flere steder langs ruten er der nu sat læskure op som tegn på, at etableringen af letbanen er på vej ind i sin sidste faser. Det kan også ses ved, at Keolis, der skal drive letbanen, nu begynder at søge de folk, der skal føre letbanetogene. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Grundige tests skal være med til at sikre, at de rigtige folk bliver ansat til at køre letbanetogene, når de kommer i drift efter sommerferien 2021.
Annonce

Odense: - Vi begynder at kunne se lyset for enden af tunnelen.

Sådan siger Thomas Friis Brændstrup, der er administrerende direktør i Keolis Letbaner, der nu har sagt jagten ind på at finde de omkring 40 mennesker, som skal køre letbanetogene, når de efter planen kommer på skinnerne med passagerer om et lille års tid.


Vi gør meget ud af at teste folk, inden de bliver ansat.

Thomas Friis Brændstrup, administrerende direktør i Keolis Letbaner


Samtidig er også stillingen som styringsmedarbejder slået op, og lige nu er man i gang med at ansætte dem, der skal træne de kommende letbaneførere og styringsmedarbejdere.

Thomas Friis Brændstrup, administrerende direktør i Keolis Letbaner. Foto: Jens Hasse

- Vi skal bruge fem instruktører og fem kørelærere for letbanens vedkommende, og så ansætter vi instruktører til vores styringsmedarbejderne, altså til vores kontrolcenter

- Det er superskønt at komme hertil, siger direktøren.

Når letbanen er i drift på den anden side af sommerferien næste år, vil der være små 80 ansatte.

Annonce

Tests venter

Inden man får plads i førerhuset eller i kontrolcentret, skal man som ansøger igennem en række tests.

- Vi gør meget ud af at teste folk, inden de bliver ansat. Netop for at være så sikre som overhovedet muligt på, at vi ikke bliver nødt til at sige farvel til nogle af dem under uddannelsen, siger Thomas Friis Brændstrup.

Odense Letbane

Keolis, der skal stå for driften af Odense Letbane, har slået stillinger som letbanefører og styringsmedarbejder op, og Keolis er i gang med at ansatte dem, der skal oplære letbaneførerne og styringsmedarbejder.

Der skal bruges fem instruktører, fem kørelærere og to instruktører til styringsmedarbejderne, mens der skal ansættes omkring 40 letbaneførere.

Ledelsesholdet er sat, og når letbanen kommer i drift, vil der være små 80 ansatte.

Letbaneførerne og styringsmedarbejderne vil blive ansat i hold af 10-15 stykker og oplært et hold ad gangen.

Alle skal være oplært inden juli, hvor systemet skal stresstestes, og medarbejderne opbygge rutine, inden der køres med passagerer.

Derfor skal ansøgere igennem en kundskabstest, og man bliver også screenet for ens tekniske formåen, hvis man vil være letbanefører.

- Der er kun én til at afhjælpe de tekniske problemer, der kan opstå på et tog, når det er på skinner, så man skal kunne fejlrette. Hvis toget kommer op med en eller anden fejl, skal man i princippet selv kunne være i stand til at løse det, så driften ikke bliver unødigt afbrudt, siger Thomas Friis Brændstrup og fortæller, at styringsmedarbejderne skal være i stand til at håndtere pressede situationer.

- Vi har set eksempler på en kranvogn, der ikke har sænket grabben og derfor kører nogle køreledninger ned. Så går strømmen. Vi ser også, at biler kører ind foran letbanetoget, og der sker sammenstød.

I disse uger laves der meget arbejde på letbanestrækningen. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen

- Der skal man kunne, efter de procedurer der er fastlagt, løse situationen hurtigst muligt, så trafikken kommer op at køre igen til mindst mulig gene for passagererne. Det kræver, at man er i stand til at holde hovedet koldt.

Annonce

Fødekæde

Hovedparten af letbaneførerne vil blive ansat i fuldtidsstillinger, men der vil også være en del, som bliver timelønnede.

- Det er for, at vi er så robuste som muligt. Hvis vi kun ansætter folk i fuldtidsstillinger, og der pludseligt er fem letbaneførere, som forlader os, går der et stykke tid, inden vi kan have folk uddannede. Derfor er det en naturlig fødekæde, siger Thomas Friis Brændstrup og oplyser, at det også gør sig gældende ved letbanen i Aarhus.

- Der har vi et større antal, end vi skal bruge, og en del af dem er ansat på timeløn og kommer ind og får timer efter behov, så vi hele tiden har mulighed for at supplere op.

Arbejdet med Odense Letbane skrider frem, og der søges nu togførere. Foto: Simon Trøjgaard Jepsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ærø For abonnenter

Teknik- og Miljødirektør: Det er ikke kommunens ansvar at skaffe vand til borgere i Lebymark

Annonce