Annonce
Ærø

Blev fuglekonge i Marstal: Nu har Rasmus også chancen for at blive fuglekonge i Ærøskøbing

36-årige Rasmus Lykke Grinderlev Skov blev i sidste weekend kåret som fulgekonge i Marstal Borgerlige Skyttelaug. Nu har han chancen for at blive hele Ærøs fuglekonge, fordi han også deltager i Ærøskøbing Borgerlige Skydeselskab torsdag den 13. juni. Privatfoto: Claus Clausen
36-årige Rasmus Lykke Grinderslev Skov vandt i weekenden titlen som fuglekonge i Marstal. Nu har han chancen for at blive fuglekonge igen, da han også deltager i skyttelauget i Ærøskøbing torsdag den 13. juni.

Ærø: Normalt siger man, at det er borgmesteren, der har jobbet med at dæmpe gemytterne, når færgestridighederne blusser op mellem Marstal og Ærøskøbing, men nu ser det ud til, at der måske kan komme endnu en diplomat på banen.

I hvert fald vandt 36-årige Rasmus Lykke Grinderslev Skov, der til daglig bor i Ærøskøbing, titlen som fuglekonge, da han lørdag den 1. juni skød pladen ned, da han deltog i Marstal Borgerlige Skyttelaugs fugleskydning på Sommerlyst.

- Det kom som lidt af en overraskelse, for jeg havde ikke troet, at jeg så let kunne skyde pladen ned, siger Rasmus, der er uddannet bygningssnedker og arbejder hos Bjarne Holm.

Den nyudklækkede fuglekonge har dermed chancen for at vinde titlen som dobbelt fuglekonge, fordi han også er medlem af Ærøskøbing Borgerlige Skydeselskab, der afholder fugleskydning torsdag den 13. juni.

- Vi er nogle få, der er medlem af begge skyttelaug, og så vidt jeg ved, har der aldrig før været en person, som har været konge af begge laug, siger Rasmus Lykke Grinderslev Skov, der dog ikke har besluttet sig for endnu, om han stiller op til titlen som fuglekonge i Ærøskøbing Borgerlige Skydeselskab.

- Det er lidt forskelligt, hvordan det foregår i de to byer. I Marstal har alle deltagere muligheden for at blive fuglekonge, mens man i Ærøskøbing skal skrive sig op, hvis man vil være med i konkurrencen om at blive fuglekonge. Jeg har ikke besluttet mig for endnu, om jeg stiller op til at blive fuglekonge i Ærøskøbing, for der følger noget arbejde med at være fuglekonge. Det koster lidt penge, og man skal deltage i nogle bestyrelsesmøder. Man skal også afholde en kongemiddag, forklarer Rasmus Lykke Grinderslev Skov.

Men hvordan kan det overhovedet være, at du er medlem af begge skyttelaug?

- Jamen, jeg er jo fra Ærøskøbing, og min familie har altid været med i Ærøskøbing Borgerlige Skydeselskab. Så blev jeg for nogle år siden gift med en pige fra Marstal, og hendes far og bror var med i Marstal Borgerlige Skyttelaug, og man kan jo ikke sige nej, når ens svigerfar siger, at man skal melde sig ind i hans skyttelaug, siger Rasmus Lykke Grinderslev Skov og griner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Debat: Man mister noget uerstatteligt og unikt på søfartsmuseet, hvis man fusionerer

Læserbrev: Jeg er ikke fra Marstal, har ikke familie på øen, har aldrig boet der. Men jeg har i en årrække arbejdet sammen med Marstal Søfartsmuseum inkl. coasteren Samka. Jeg er bedrøvet på alles vegne i den i Fyns Amts Avis omtalte tvist, men angår spørgsmålet kompetencer og åbenhed på Marstal Søfartsmuseum, så har jeg oplevet det stik modsatte af, hvad jeg har læst i avisen fredag 27. september. Jeg ville ikke tro det, hvis søfartshistorien i Marstal blev formidlet i et sprog tilpasset tidens normer og formidlingstrends. Når jeg besøger museet eller engagerer dets ansatte i mine projekter, er det afgørende, at de, der formidler historien ikke blot har læst den, de har levet den. De er originaler i ordets fineste betydning. Moderniserer man museet, eller fusionerer man det med eksempelvis Ærø Museum, så mister man noget uerstatteligt og unikt, og jeg, sammen med mange andre, kan lige såvel tage til Holbæk, Helsingør eller Hobro. Jeg kender alt til forskningsmiljøer, hvor den viden der genereres, bliver inden for murerne. På Marstal Søfartsmuseum er det omvendt. Søfartshistorien eksisterer mellemfolkeligt - på museet og i byen. Vil man tættere på, kan man engagere sig som frivillig - dem er der mange af hos Marstal Søfartsmuseum - folk arbejder for at bevare en fælles arv og betragter hinanden i øjenhøjde, ph.d., skolelærer, tømrer eller maskinmester. Indfødt eller tilflytter er underordnet - det væsentlige er søfartshistorien som fællesnævner. Hvad angår kompetencer i øvrigt, så har jeg oplevet museets ansatte og frivillige gøre studerende fra 16 nationer nysgerrige på søfartshistorie, respekt. Gennem de seneste seks år har jeg besøgt Marstal Søfartsmuseum med studerende mange gange. Sidste år havde vi 36 internationale arkitektstuderende på ekspedition i Det Sydfynske Øhav. Heraf er der flere, der på eget initiativ har videreudviklet deres relation til museet og tilført Ærø en række udviklingsidéer. At de gider det, baserer sig på den fantastiske imødekommenhed vi har oplevet på museet - uanset om vi var kvinder eller mænd, fra Holland, Hong Kong eller København.

Annonce