Annonce
Fyn

Black friday vokser, men dagen har toppet for butikkerne i byen

Hans Henrik Kongsmark har for længst accepteret det amerikanske Black Friday koncept som en dag, der er kommet for at blive. For ham er det et effektivt markedsføringsredskab. Arkivfoto: Lasse Hansen
Selvom konceptet black friday ikke er færdig med at udvikle sig, har det nok fundet sit niveau for de fysiske butikker i Nyborg. Det vurderer markedschef i Nyborg Handelsstandsforening, Hans Henrik Kongsmark.
Annonce

Nyborg: For Hans Henrik Kongsmark, som driver Pigernes Magasin & Lingeri på Mellemgade i Nyborg, blev black friday, som han forventede: En dag med høj omsætning og en masse handlende i butikken.

Ligesom sidste år.

- Umiddelbart har det toppet i forhold til den traditionelle detailhandel på selve dagen, siger Hans Henrik Kongsmark, der også er markedschef i Nyborg Handelsstandsforening.

Det er stadig en stor dag for de fysiske butikker, og det er stadig en nødvendighed at have flere ansatte på arbejde under black friday. Men black fridays vækst er i højere grad rykket over på nethandlen, og så har dagen udviklet sig til et ugelangt fænomen nogen steder. Det betyder generelt for de fysiske butikker, at noget at trykket på dagen er forsvundet.

- Nogen vælger at udvide konceptet til black days eller black week, hvor det bredes ud over flere dage. Andre holder stadig fast i den ene dag. Det afhænger af, hvilke rødder man har som butik, og om man er del af en indkøbsforening eller kæde, forklarer Hans Henrik Kongsmark.

I Nyborg Handelsstandsforening evaluerer man ikke dagen særskilt fra årets andre store dage.

- Vi vil evaluere dette års black friday sammen med årets andre store aktiviteter. Det gør vi, når januarudsalget er færdigt, og vi slår stregerne til det næste år, fortæller Hans Henrik Kongsmark.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Fyn

Mange busser får nye køreplaner til august

Annonce