Annonce
Langeland

Bjørn Brandenborg opfordrer til at styrke ungdomstilbud

Selvom ungdomslivet i dag ser anderledes ud end for 50 år siden, så er kernen den samme: Hvem er jeg, og hvad skal jeg med mit liv? Her spiller fritids- og ungdomsklubber en helt afgørende rolle for mange unge mennesker, når de leder efter svar på de spørgsmål, siger Bjørn Brandenborg (S). Arkivfoto: Martin Ramsgaard
Folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S) mener, at unge lever i en usund præstations-kultur, hvor kun det bedste er godt nok. Han vil gerne fjerne ansvaret fra de unges skuldre og gennem fritidstilbud give dem oplevelsen af at være en del af noget større. - Det er vores forbandede opgave at sikre, at vi får alle med i forpligtende tilbud, siger han med henvisning til blandt andet de udfordringer, Langeland Bibliotek har haft med en gruppe unge.

LANGELAND: Når skolen lukker, så åbner byen. Og her er det vigtigt, at der er nogle gode og relevante tilbud til de unge. For ellers risikerer man unge, der strejfer rundt i gaderne og melder sig ud af samfundet.

Sådan lyder meldingen fra Bjørn Brandenborg (S), der netop er blevet formand for Ungdomsringen, der er landsforeningen for ungdomsskoler, fritids – og ungdomsklubber med knap 700 medlemsklubber og 130.000 unge.

- Vi ser den udfordring, at når skolen lukker, så åbner byen. På Langeland har vi en særlig udfordring, fordi mange unge har svært ved at finde ud af, hvilket ben de skal stå på i livet. Jeg møder mange i Rudkøbing, der bare strejfer rundt, siger Bjørn Brandenborg.

Det er her, at fritidstilbuddene kommer ind i billedet og bliver vigtige. For de unge skal ifølge ham have oplevelsen af, at de er en del af noget større. Og det kan fritids- og ungdomsklubber give til de unge, mener han.

- Det er vigtigt for mig som formand for Ungdomsringen og politiker fra Langeland at sige, at det ikke er muligt at melde sig ud af vores samfund. Og at det er vores forbandede opgave at sikre, at vi får alle unge med i forpligtende tilbud. Jeg synes, der er noget, der vidner om, at tilbuddene på Langeland ikke er gode nok, siger han.

Annonce

Bjørn Brandenborg

Medlem af Folketinget (MF).

Formand for Uddannelses- og Forskningsudvalget.

Ordfører for Social Dumping.

Medlem af Udlændinge- og Integrations-, Beskæftigelses-, Erhvervs-, Ligestillings-, Skatte-, Udenrigs-, Udvalget for Landdistrikter og Øer og Udvalget for Småøer.

Bjørn Brandenborg blev ved folketingsvalget 2019 valgt for Socialdemokratiet i Fyns Storkreds.

Han fik 6.837 personlige stemmer svarende til syv procent af partiets stemmer i storkredsen.

Bjørn Brandenborg er fra Svendborg, men flyttede til Langeland, Rudkøbing, i november 2017.

Undervurderet

Bjørn Brandenborg anerkender, at det kan være vanskeligt for kommuner som Langeland at finde ekstra penge til fritidstilbud for unge. Men han advarer mod at undervurdere den betydning, som gode og relevante fritidstilbud har for unge mennesker.

- Jeg tror godt, at man som kommune kan se, at der er en kvalitet i gode tilbud. Men nogle er måske uvidende om hvor stor en rolle, de tilbud spiller. Heldigvis har vi mange kommuner med stærke tilbud, mens andre måske tænker, at der er penge at hente på områderne – og at de unge måske ikke har brug for tilbuddene, siger han.

Bjørn Brandenborg tilføjer, at udfordringen også er landspolitisk i forhold til at sikre mindre og udsatte kommuner en balanceret økonomi, der blandt andet kan løfte tilbud til unge.

Fritidstilbuddene er ifølge ham blandt andet vigtige, fordi de fjerner fokus fra den enkelte unge og fokuserer på et fællesskab. Og det er vigtigt i en tid en usund præstations-kultur, hvor kun det bedste er godt nok, og hvor de unge sammenligner sig med hele verden modsat tidligere, hvor man sammenlignede sig med dem fra ens egen gade.

- Selvom ungdomslivet i dag ser anderledes ud end for 50 år siden, så er kernen den samme: Hvem er jeg, og hvad skal jeg med mit liv? Her spiller fritids- og ungdomsklubber en helt afgørende rolle for mange unge mennesker, når de leder efter svar på de spørgsmål, siger han.

Politiet tættere på

Politiets tilstedeværelse i områder som Langeland spiller ifølge Bjørn Brandenborg også en vigtig rolle for unge mennesker, der har svært ved at finde deres ben og roder sig ud i uheldige eller ulovlige situationer.

Han er derfor tilhænger af, at politiet igen kommer tættere på samfundet.

- Jeg er kæmpe tilhænger af, at man får kigget på en model, som kan flytte politiet tættere op borgerne. Så vil man bedre kunne forebygge og have forældrene inddraget – alt sammen noget, som man ved virker, men som man bare ikke gør nok i dag. For problematikken er, at man ikke længere ved, hvor de unge er, siger Bjørn Brandenborg.

Han peger på politireformen som et ud af flere eksempler på en centralisering, som ikke har virket efter hensigten.

- Det skete i en bølge, at man samlede områder i store klynger i den tro, at man kunne opretholde det sammen niveau. Men det er ikke sket, mener han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Mad og drikke

Morten Aagaard glæder sig til første jul i chokoladebutikken i Odense: Han tager konstant temperaturen på sine brune dogmer

Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Offentlige opråb er nødvendige

Det er al ære værd, når offentligt ansatte tager bladet fra munden, som det er sket flere gange de seneste uger, hvor politiassistenter har ytret bekymringer om politiets manglende tilstedeværelse i mindre samfund som Langeland. Her er det blandt andet kommet frem, at nogle af de politiassistenter, der skal have kriminaliteten under kontrol, oplever, at det ikke er muligt med den måde, Fyns Politi tilrettelægger deres arbejdet på. Det er kommet frem, at de rutinemæssige besøg til områder som Langeland langt fra opleves som tilstrækkelige i forhold til at løse de udfordringer, der er. Og det er kommet frem, at politiassistenter godt forstår, hvis befolkningen mister tilliden til politiet. Det kræver mod at stå frem og offentligt gøre opmærksom på udfordringer, der handler om ens egen arbejdsplads. Det er de færreste ledere, der bifalder det. Og det er noget, som risikerer at lægge et stort pres på den modige. Så meget desto mere er der grund til at være taknemmelig, når det sker. For det er tvingende nødvendigt for et velfungerende samfund, at offentligt ansatte tager bladet fra munden, hvis de oplever, at de ikke kan stå inde for det, der sker på deres arbejdsplads - eller for at nuancere debatten om netop deres arbejde. Tænk, hvis flere gjorde det samme. Hvis flere sagsbehandlere i jobcentre turde stå frem og fortælle om deres arbejdsforhold og konsekvenserne af de få ressourcer, som mange jobcentre kæmper med at få til at række. Eller hvis flere pædagoger turde stå frem og fortælle om, hvordan få hænder i vuggestuer og børnehaver påvirker børnenes dagligdag. Det ville give et vigtigt indblik i, hvordan velfærdssamfundet reelt ser ud nogle steder. Og det ville kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling de steder, der trænger til det. Offentligt ansatte har faktisk en udstrakt ytringsfrihed og har som udgangspunkt ret til på egne vegne at deltage i den offentlige debat og fremføre personlige meninger og synspunkter - også om emner, der vedrører deres arbejdsområde. Den offentligt ansattes ytringsfrihed er med andre ord beskyttet, så længe personen ikke udtaler sig på arbejdspladsens vegne. "Hvo intet vover, intet vinder", lyder et gammelt dansk ordsprog. Der er ingen tvivl om, at bare tanken om at stå frem med sit eget syn på ens arbejdsplads eller arbejdsforhold kan give mange hjertebanken og sved på panden. Også selv om man blot beskriver virkeligheden, som man oplever den. Men forhåbentlig kan de modige inspirere til, at der med tiden kommer flere offentlige opråb. Det vil give et nødvendigt indblik i samfundets mange forskellige demokratiske maskinrum, som vi alle er afhængige af og betaler til. Og så vil det kunne være med til at skubbe på en positiv udvikling - alene fordi virkeligheden bliver synlig.

Faaborg-Midtfyn

En afreven fingerspids, leg med pukkelhvaler og gudesmuk natur: Lisbeths jordomsejling endte i Dyreborg

Annonce