Annonce
Langeland

Bivalerforening beundrede blomsterstribe

Blomsterstriben er både køn og populær hos de honningsmalende insekter, og så kan biavlere dårligt ønske sig mere. Foto: Jens Borg Jensen

Langelands Biavlerforening havde i weekenden besøg af biavlere fra Nordfyn. Nordfyns Biavlerforening havde aftalt besøget under, hvad der skulle vise sig at være falske forudsætninger.

Nordfynboerne fattede interesse for Langeland, da Langeland Kommune sidste år bekendtgjorde sine planer om at blive bivenlig kommune, og besøget blev aftalt.

Men i mellemtiden blev det besluttet at lade jorden, som kommunen planlægger at beså med bivenlige planter, ligge sort et år og harve flere gange over vækstsæsonen for at komme tidsler og andre uønskede planter til livs, for så at tilså med en blomsterblanding i 2020. En plan, som Langelands Biavlerforening finder fornuftig, fordi man på den måde kan undgå sprøjtemidler.

Alligevel lykkedes det at finde noget at vise frem under den nordfynske visit. Rabølles blomsterstribe på Ravnerydvej reddede besøget hos blomsterne, og den nød stor beundring og anerkendelse fra gæsterne, som også så Besøgsbigården og Medicinhaverne, hvor de nød synet af mange insekter på arbejde hos en lakridsrod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Fyns Amts Avis mener: Sæt fuld turbo på turismen

Indimellem kan man stadig høre folk her på egnen vrænge lidt af turismen her - som om det ikke var et rigtigt erhverv. Den slags ord falder tit, når snakken falder på, hvad området skal leve af fremover - og her må man forstå, at vi ikke "skal rende rundt i nationaldragter", men noget "rigtig produktion" ville være bedre. Den slags ytringer er ikke bare dumsmarte og forældede, men også direkte skadelige for vores egns udvikling. Fordi vi har brug for turisterne. Derfor er det godt nyt, at man med de seneste opgjorte tal for Langeland kan se en meget positiv udvikling. Øen er nu den næstmest populære kommune for turisterne i forhold til antallet af overnatninger. Det er især tyskerne, der er vilde med den lange ø - de tegner sig for næsten halvdelen af de godt 500.000 overnatninger, der var sidste år. På Ærø er tallene knap så gode og viser en lille tilbagegang i forhold til året før, men her er til gengæld optimisme og tro på fremtiden, fremgår det blandt andet af øens turist- og erhvervsdirektørs nyhedsbrev. Nedgangen tilskrives nedgangen i bryllupsindustrien, som ellers har varmet godt i lavsæsonen i foråret og efteråret. Til gengæld er der tro på, at det med den forøgede færgekapacitet er muligt at tiltrække endnu flere turister den kommende sæson, og modsat manges og ikke mindst indenrigsministerens opfattelse, så melder øen om kapacitet til endnu flere turister. Det er værd at notere sig i den on-going debat om landevejsprincippet, der som bekendt fortsat ikke gælder hele året, netop med henvisning til, at nogle øer ikke ville kunne klare flere turister. Med hensyn til de sydfynske øer kan man vist roligt sige, at man godt kan rumme flere turister - og at der er i den grad er brug for det i vores erhvervsudvikling. Det er afgørende vigtigt, at vi alle har det store potentiale for øje, når vi snakker udvikling af området. Det handler ikke kun om udvikling for os lokale eller for tilflyttere, men i særdeles også om de gæster, vi kan tiltrække til at tage del i livet her - gerne hele året rundt. Så med den store vækst, der er igen er set inden for turismen bredt set i Danmark sidste år, så er det bare med at sætte turboen på også her. Og det gælder i øvrigt også for os selv: Micro-eventyr og stay-cation er jo ikke længere nye begreber, selvom de lyder som sådan. Det handler bare om at være turist på egen egn. Og måske det var værd lige at tjekke de sydfynske øer til næste weekendtur eller måske sommerferie. For turisterhvervet her har ret meget at byde på - også selvom de ikke går i nationaldragter...

Annonce